Mødedato: 10.08.2000, kl. 15:00

Ansøgning om tilskud til den cubanskle børnedansgruppe "Omo Olorums" danmarksturné

Ansøgning om tilskud til den cubanskle børnedansgruppe "Omo Olorums" danmarksturné

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 10. august 2000

 

23. Ansøgning om tilskud til den cubanskle børnedansgruppe "Omo Olorums" danmarksturné

(KFU 310/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til den cubanske børnedansegruppe "Omo Olorums" danmarksturné.

RESUME

Den cubanske Kulturforening Mamey har ansøgt om tilskud til den cubanske børnedansegruppe "Omo Olorums" rejse, optræden og undervisning af danske børn i perioden 15. august til 11. september 2000.

Det indstilles, at ansøgningen om ikke imødekommes med den begrundelse, at hovedparten af projektet foregår uden for København.

SAGSBESKRIVELSE

Den cubanske Kulturforening Mamey har i brev af 4. juli 2000 ansøgt om tilskud til den cubanske børnedansegruppe "Omo Olorums" rejse, optræden og undervisning af danske børn i perioden fra 15. august til 11. september 2000.

Den cubanske børnedansegruppe består af 19 børn mellem 10 og 18 år, der skal på turné i hele Danmark, hvor de skal optræde samt undervise danske børn i cubansk dans og musik. Formålet med projektet er at inspirere danske børn til at tage mere aktivt del i de kreative fag, at udvikle undervisning til også at indbefatte dans som selvstændigt fag samt medvirke til at integrere fremmede kulturer i det danske skolesystem.

I København skal gruppen optræde på modemessen i Bellacentret, i Vega i forbindelse med åbningen af "Images of the World" festivalen samt i Pakhus 11. Undervisningsdelen foregår ikke på københavnske skoler. Resten af turnéen samt hele undervisningsdelen foregår uden for København.

Det samlede budget er på 667.058 kr., hvoraf der på nuværende tidspunkt er indtægter på 182.000 kr. i forbindelse med turnédelens 26 arrangementer. Kulturforeningen Mamey har kontaktet ca. 100 offentlige og private fonde, puljer, sponsorer og organisationer med henblik på projektstøtte.

Det indstilles, at ansøgningen ikke imødekommes med den begrundelse, at hovedparten af projektet foregår uden for København.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

  1. Ansøgning af 4. juli 2000 fra den cubanske kulturforening Mamey

 

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

Til top