Mødedato: 10.08.2000, kl. 15:00

Udpegning af et fjerde regionalt spillested i København fra år 2001

Udpegning af et fjerde regionalt spillested i København fra år 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 10. august 2000

 

15. Udpegning af et fjerde regionalt spillested i København fra år 2001

(KFU 321/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Statens Musikråd at udpege et fjerde regionalt spillested i København for perioden 2001 - 2003

at Kultur- og Fritidsudvalget i overensstemmelse med beslutning af 29. april 1999 (KF 91/99) sideordnet indstiller Loppen og Rock Ama'r som fjerde regionalt spillested i København med en årlig kommunal medfinansiering på 820.000 kr. (2001-priser)

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.63.1 Musikarrangementer (regionale spillesteder) i 2001 under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af budgetforslaget for 2001.

RESUME

På møde den 22. maj 2000 mellem Statens Musikråd og Københavns Musikudvalg meddelte Statens Musikråd, at såfremt Københavns Kommune fortsat er interesseret i et fjerde regionalt spillested, skal en eventuel ansøgning være Statens Musikråd i hænde senest 15. august 2000.

På mødet den 29. april 1999 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at indstille Copenhagen JazzHouse og Vega som henholdsvis første og anden prioritet til regionale spillesteder og Stengade 30, Loppen og Rock Ama'r sideordnet som tredje og fjerde prioritet. Statens Musikråd udpegede i december 1999 Copenhagen JazzHouse, Vega og Stengade 30 som regionale spillesteder for perioden 2000 - 2003.

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget genfremsender sin indstilling til Statens Musikråd og sideordnet indstiller Loppen og Rock Ama'r som fjerde regionalt spillested i København med en årlig kommunal medfinansiering på 820.000 kr. (2001-priser) for perioden 2001 - 2003.

SAGSBESKRIVELSE

Som følge af de den 11. maj 2000 vedtagne ændringer af Musikloven er der på landsplan oprettet 14 regionale spillesteder, der modtager et årligt driftstilskud, finansieret ved en 50%-ordning kommune og stat imellem.

For at komme i betragtning som regionalt spillested skal spillestedet ansøge sammen med kommunen.

På møde den 22. maj 2000 mellem Statens Musikråd og Københavns Musikudvalg har Statens Musikråd meddelt, at såfremt Københavns Kommune fortsat er interesseret i et fjerde regionalt spillested, skal en eventuel ansøgning være Statens Musikråd i hænde senest 15. august 2000.

På møde den 29. april 1999 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at indstille Copenhagen JazzHouse og Vega som henholdsvis første og anden prioritet til regionale spillesteder og Stengade 30, Loppen og Rock Ama'r sideordnet som tredje og fjerde prioritet. Statens Musikråd udpegede i december 1999 Copenhagen JazzHouse, Vega og Stengade 30 som regionale spillesteder.

Som følge heraf besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde den 20. januar 2000 at bevillige Loppen og Rock Ama'r et tilskud på 400.000 kr. hver i år 2000.

Der er på budgetforslag for 2001 afsat 820.000 kr. til musikdrift på konto 3.63.1 Musikarrangementer (spillestedslovgivning), som ikke er disponeret. Midlerne kan anvendes til et fjerde regionalt spillested for år 2001 og frem.

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget genfremsender sin indstilling til Statens Musikråd og sideordnet indstiller Loppen og Rock Ama'r som fjerde regionalt spillested i København med en årlig kommunal medfinansiering på 820.000 kr. (2001-priser) for perioden 2001 - 2003 under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af budgetforslaget for 2001.

ØKONOMI

Der kan anvises dækning for tilskuddet på konto 3.63.1 Musikarrangementer (spillestedslovgivning) 2001 under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse af budgetforslaget for 2001:

Budget 8.098.000 kr.

Disponeret 7.278.000 kr.

Indstillet 820.000 kr.

Rest 0 kr.

BILAG

  1. Indstilling og beslutningsprotokol af 20. januar 2000 om 400.000 kr. til Loppen og Rock Ama'r (KFU 11/2000)
  2. Indstilling og beslutningsprotokol af 29. april 1999 om regionale spillesteder (KF 91/99)
  3. Notat af 25. marts 1999: "Ansøgninger om status som regionalt-/storbyspillested i perioden 2000-2000"

 

 

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

Til top