Kulturhusene og deres aktiviteter

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter muligheder for at styrke kulturhusene og deres aktiviteter
2. at Kultur- og Fritidsudvalget henviser initiativer til styrkelse af kulturhusene til forhandlingerne om Budget 2022.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede på mødet den 17. december 2020 Kultur- og Fritidsforvaltningen om at vende tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med et oplæg til en temadrøftelse om, hvordan kulturhusene og deres aktiviteter kan styrkes.

Løsning

Kulturhusenes rolle og arbejdsformer

Kulturhusene har en særlig opgave i at præsentere kultur med kant og kultur for alle og skabe kultur for, med og af borgerne i København. Dermed spiller kulturhusene en vigtig rolle som samlingssted for lokale fællesskaber og en mangfoldig kulturarena i København som en levende kulturel storby (jf. Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023).

Kulturhusene er mangfoldige institutioner, der har forskellige brugergrupper og aktiviteter, og varierende historik og forankring i deres lokalområder og i de kulturelle miljøer. Hvor nogle huse har særegne profiler og er tæt knyttet til specifikke kulturmiljøer, er andre mere alment orienterede, og har et større fokus på at stille rammer til rådighed. Dermed er der også lokalt i kulturhusene forskellige tilgange til ledelsen af og arbejdet med kulturindholdet. Kulturhusenes arbejdsformer kan inddeles i tre: en styrende, en samarbejdende og en rummende arbejdsform:

• Husene arbejder styrende, når fokus er på at skabe kultur for borgerne – dvs. når de selv producerer eller udvælger deres indhold, og dertil (primært) benytter egne ressourcer, faciliteter og kompetencer.

• Husene arbejder samarbejdende, når fokus er på at skabe kultur med samarbejdspartnere – dvs. når de skaber indhold i samarbejde med andre kulturaktører, og hvor både egne og andres ressourcer sættes i spil.

• Husene arbejder rummende, når fokus er på kultur produceret af brugerne – dvs. når brugere skaber kulturen, og husenes primære bidrag er at udlåne eller udleje faciliteter.

I praksis benytter alle kulturhuse sig skiftevis af alle tre arbejdsformer, men ofte med fokus på en bestemt form for kulturskabelse og dermed en bestemt arbejdsform. F.eks. kan Børnekulturhuset Ama'r siges at være præget af den styrende, Union af den samarbejdende mens Vanløse Kulturhus kan siges at være præget af den rummende arbejdsform.

Kulturhusene som mangfoldige og samarbejdende kulturarenaer

Tilbuddene i kulturhusene er ofte skabt i samarbejde med københavnerne - herunder foreninger, kultur- og fritidsaktører, private aktører, andre forvaltninger og andre offentlige instanser. Her kan borgerne opleve udstillinger, koncerter, teater, værkstedstilbud, børneaktiviteter, foredrag, fællesspisning, debatter mv. Jo bedre et kulturhus formår at skabe aktiviteter i samarbejde med københavnerne, desto mere mangfoldigt og forankret fremstår kulturtilbuddet.

Kulturhusene er en af de institutionelle rammer, der rummer det bredeste kulturtilbud og dermed den mest forskelligartede kulturprofil set i forhold til andre kulturinstitutioner - dvs. museer, biblioteker, koncert- og udstillingshuse, oplevelsescentre mv. Kulturhusene er kendetegnet ved ikke at have en særskilt ramme eller forankring i en lovgivning. Derimod er de skabt af lokale ildsjæle, historiske behov og politisk prioritering. Lokaludvalgene har ofte en stor interesse i kulturhusene, og i flere tilfælde støtter de husenes aktiviteter økonomisk gennem puljemidler.

Forslag til styrkelse af kulturhusene og deres aktiviteter

I bilag 1 foreslås initiativer til styrkelse af kulturhusene og deres aktiviteter. Initiativerne er delt op i henholdsvis kulturhusenes faciliteter og kulturhusenes aktiviteter:

1. Kulturhusenes faciliteter

Kulturhusene er generelt fysisk nedslidte og flere steder utidssvarende indrettede. Der er behov for, at kulturhusene fremstår som attraktive rammer, hvori der kan skabes kultur for, med og af borgerne. Det stiller krav til multifunktionel indretning og fleksibelt udstyr. Dvs. fysiske rammer, hvor der både kan præsenteres kultur af høj kvalitet, og hvor der er gode muligheder for involvering af brugere, borgere og kulturaktører. Samtidig er det en fordel med robuste og brugervenlige faciliteter, som muliggør, at brugerne kan lave deres egne arrangementer.

De mulige initiativer til styrkelse af kulturhusenes faciliteter omfatter:

• Screening af renoveringsbehov på kulturhusene
• Renovering af Kulturhuset Indre By
• Forbedret brugeroplevelse i Valby Kulturhus
• Ombygning af Union
• Teknisk løft af Vanløse Kulturhus
• Renovering af Basement
• Oprettelse af et pop-up kultursted
• Etablering og fysisk løft af værksteder og øvelokaler
• Kulturfaciliteter på nye folkeskoler
• Inde og uderum kan smelte mere sammen

2. Kulturhusenes aktiviteter

Kulturhusenes tilbud skabes både af forvaltningens egne medarbejdere i den styrende arbejdsform, i den samarbejdende arbejdsform med kulturaktører og i den rummende arbejdsform af brugerne selv. Kulturhusene har fokus på at skabe kultur gennem forpligtende fællesskaber med kulturaktører og kulturmiljøer fra vækstlaget, hvor alle parter bidrager med ressourcer som økonomi, aktiviteter og viden. Det har flere steder resulteret i flere og mere forskelligartede kulturarrangementer. Kulturhusene har forskellige økonomiske rammer og forskellige muligheder for at skabe stærke kulturtilbud. Vellykket inddragende kulturproduktion forudsætter ressourcer og en særlig faglighed på området. Huse med få ressourcer har oftest fokus på at overgå til brugerselvbetjening og fokus på udlån/udlejning af lokaler.

De mulige initiativer til styrkelse af kulturhusenes aktiviteter omfatter:

• Plads til nye miljøer
• Kulturpulje
• Profilkulturhuse
• Ungecentret i Sundby Idrætspark
• Ungecentret i Multihallen/Koefoeds Skole i Holmbladsgadekvarteret
• Lempelse af indtægtskravet på lokaleudlejning
• Nye ungekulturhuse
• Styrket frivillighed og kulturaktivisme

Bilag 2 er et opslagsværk, der i kort form beskriver hvert enkelt kommunale kulturhus. Det samlede billede er, at husenes rammevilkår, styring og indhold varierer på tværs af byen i forhold til areal, økonomisk ramme, indtægter, fysisk indretning mv.

Bilag 3 uddyber, hvordan kulturen i kulturhusene skabes for borgerne, i samarbejde med kulturaktører og af brugerne ved at benytte en kombineret styrende, samarbejdende og rummende arbejdsform. Ved at arbejde strategisk med de tre arbejdsformer er det muligt at videreudvikle husene som både lokale samlingssteder og mangfoldige kulturarenaer.

Bilag 4 opsummerer kulturhusenes økonomiske nøgletal og historik i forhold til tidligere investeringer og besparelser.

Som bilag 5 er vedlagt Kultur- og Fritidsforvaltningens seneste brugerundersøgelse i kulturhusene fra 2014. Undersøgelsen viste bl.a., at der er en meget bred aldersfordeling blandt kulturhusenes brugere, og at mere end halvdelen af brugerne har stort fokus på selv at kunne deltage i at skabe aktiviteter i kulturhusene (jf. bilag 5, s. 15-18).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget anmoder herom, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejde relevante budgetnotater til forhandlingerne om Budget 2022.