Mødedato: 10.06.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Udmøntning af Festivalpuljen 2022-2024

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til 83 ansøgninger til Festivalpuljen 2022-2024.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, hvilke ansøgninger til Festivalpuljen 2022-2024 der skal imødekommes.
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning, som er indsendt efter ansøgningsfristen.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2021, at ansøgningsfristen til Festivalpuljen i 2021 fastsættes til den 15. maj 2021. Herudover blev det besluttet, at der kan søges om etårige - og treårige tilskud i Festivalpuljen, og at treårige tilskud søges hvert 3. år, første gang i 2021.

Kultur- og Fritidsudvalget skal, med udgangspunkt i Festivalpuljens retningslinjer og økonomiske råderum, tage stilling til en prioritering af 83 modtagne ansøgninger til Festivalpuljen i 2022, 2023 og 2024.

Herudover er der modtaget en ansøgning efter ansøgningsfristen (Midsummer Vikings 2022 – 2024).

Af de 83 rettidigt indkomne ansøgninger overskrider en række ansøgninger kravet om, at ansøgningen maks. må fylde 10 sider inkl. budget og bilag. Det fremgår af resumeoversigten (bilag 1), i bemærkningsfeltet, hvilke ansøgninger der er tale om.

Løsning

Med Festivalpuljen ønsker Københavns Kommune at støtte større kultur- og idrætsbegivenheder i byen, da disse er med til at gøre København til en attraktiv storby for både borgere og besøgende. Både større og mindre festivaler og events giver unikke oplevelser og skaber platforme, hvor kunsten, kulturen og idrætten kan opleves.

Kriterier

Kultur- og Fritidsudvalget skal vægte ansøgningerne ud fra følgende ti kriterier (i ikke-prioriteret rækkefølge):

  • Kvalitet og originalitet – indholdsmæssigt og udtryksmæssigt.
    Relevans for København, byens borgere og besøgende – at indhold, form og formidling afspejler byens profil og særkende.
  • Samarbejde med andre aktører/institutioner, gerne i form af konsortier eller samproduktion, med henblik på at styrke begivenhedernes profil og udnytte de kunstneriske og økonomiske ressourcer bedst muligt.
  • Eksperimenterende indhold, form eller formidling.
  • Aktivering - store kultur- og idrætsevents skal inddrage foreningslivet i planlægning og afvikling af events og sideevents.
  • Mangfoldighed i bred forstand i forhold til at tiltrække, engagere og aktivere forskellige og nye målgrupper.
  • Tidsmæssig og geografisk spredning af events og festivaler over hele kalenderåret og hele byen, herunder fokus på nye byrum samt bydele under udvikling eller bydele, hvor kulturbegivenheder kan løfte øvrige politiske dagsordener i forhold til eksempelvis børn og unge eller international branding af København.
  • Udvikling og fornyelse - tilbagevendende festivaler og events skal dokumentere evne og vilje til fornyelse samt faglig, publikumsmæssig og økonomisk udvikling.
  • Bæredygtighed - festivaler, der tematiserer bæredygtighed og/eller arbejder bæredygtigt i produktion og afvikling af festivalen, fx med udgangspunkt i FNs verdensmål. De københavnske festivaler bør afspejle byens ønsker om bæredygtig produktion af kulturbegivenheder, have konkrete målsætninger om bæredygtighed og gerne medvirke i den fælles debat om et bæredygtigt samfund.
  • Ligestilling – festivaler og events skal reflektere over ligestillingsforhold i egen organisation samt i aktiviteter, der søges om støtte til.

Ansøgninger og rådighedsbeløb ved udmøntning af Festivalpuljen 2022-2024

Der er indkommet 83 ansøgninger til Festivalpuljen 2022-2024 til fristen den 15. maj 2021 (bilag 1 og 3A - 3G). I alt søges der om 40.973.000 kr. i 2022,  26.369.000 kr. i 2023 og 26.294.000 kr. i 2024 til festivaler og events.

Udvalget besluttede på mødet den 16. juni 2020, i forbindelse med udmøntning af Festivalpuljen, at yde et tilskud på 950.000 kr. i  2021, 2022, 2023 og 2024 til STRØM Festival.

(1000 Kr.)

2022

2023

2024

Festivalpulje

18.380

18.380

18.380

Heraf udmøntet til STRØM festival

950

950

950

Til disposition

17.430

17.430

17.430

Der er i alt 17.430.000 kr. til rådighed i 2022, 17.430.000 kr. i 2023 og 17.430.000 kr. i 2024 ved udmøntningen af Festivalpuljen 2022-2024 (bilag 2).

Økonomi

Der anvises kassemæssig dækning fra Festivalpuljen på IM 3.35.64.1.

Videre proces

For de ansøgninger, som Kultur- og Fritidsudvalget imødekommer, vil forvaltningen afklare sagerne og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

Der vil blive meddelt afslag til de øvrige ansøgere.

 

Mette Touborg

  /Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2021:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen og besluttede følgende udmøntning af Festivalpuljen 2022-2024:

 

Alle tilskud gives i faste priser uden P/L regulering.

 

2022 t.kr.

2023 t.kr.

2024 t.kr.

Blågårds Festival

50

0

0

Brønshøj Sommer Jazz

50

0

0

Copenhagen Summer Festival

125

125

125

Copenhagen World Music Festival

200

200

200

CopenHell

175

175

175

Opera Festival

600

600

600

Distortion

1650

1550

1500

JOURNEY

300

0

0

KLANG

300

300

300

NJORD New Nordic Music Biennale

50

0

0

Relevance

50

50

50

STRØM

950

950

950

SV-Festival 2020

250

0

0

Art in a Day

100

100

100

Art Week Copenhagen

340

340

340

CHART

600

600

600

Copenhagen Photo Festival

600

600

600

Copenhagen Circus Arts Festival

100

0

0

Copenhagen International Dance Festival

100

0

0

CPH STAGE 2020

1000

1000

1000

Puppet Junior

50

0

50

60 Seconds Festival

50

50

50

Copenhagen Jewish Film Festival

150

100

100

Copenhagen Short Film Festival

50

0

0

Fonden de Københavnske Filmfestivaler

2200

2200

2200

MIX Copenhagen LGBTQ+

140

0

0

VOID

100

0

0

Sommertid - Københavns internationale poesifestival

75

0

0

artFREQ

250

0

0

Copenhagen Architecture Festival

500

750

500

Copenhagen Carnival

100

0

0

Copenhagen Comics

50

0

0

Copenhagen Cooking and Food Festival

1000

1000

1000

Copenhagen Light Festival

600

600

600

Copenhagen Maker Festival 2020

175

0

0

Copenhagen Pride

1250

1250

1250

Golden Days

1500

1500

1500

Historiske Dage

200

0

0

Jødisk Kulturfestival

100

100

100

Talk Town

100

0

0

Ungdommens Folkemøde

750

750

750

Copenhagen Games 2020

750

750

750

CPH OPEN Skateboarding

500

500

500

Midsummer Viking Challenge

100

0

0

Street Festival

50

0

0

I alt

18.365

15.175

14.925

 

Kasandra Behrndt-Eriksen deltog ikke i behandlingen af ansøgningen vedrørende Art in a Day på grund af inhabilitet.

Til top