Mødedato: 10.06.2021, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Ansøgning Warehouse9 til aktiviteter i 2021

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Warehouse9 om tilskud til aktiviteter efter fraflytning af lejemål i Kødbyen i 2021.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ansøgning fra Warehouse9 om at beholde

    det resterende tilskud på 99.809 kr. i 2021 og 438.000 kr. årligt fra 2022 til aktiviteter.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. maj 2021:

 Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på oplysning af budget for Warehouse9s aktiviteter.

 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 29. april 2021, i forbindelse med behandling af Warehouse9s opsigelse af brugsaftale i Kødbyen og ansøgning om at kunne anvende det resterende tilskud på andre lokationer, at reservere midlerne, og bede Warehouse9 om en redegørelse for hvor aktiviteterne tænkes placeret i fremtiden.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 27. maj 2021 besluttede udvalget at udsætte sagen med henblik på oplysning af budget for Warehouse9s aktiviteter. Denne indstilling er opdateret med orientering om Warehouse9's budget samt en beskrivelse af Warehouse9's økonomiske situation (bilag 3 og 4).

Løsning

Warehouse9 har indsendt ny ansøgning og aktivitetsplan med titler og afviklingssted for de planlagte arrangementer fra og med 1. juli 2021 og til udgangen af 2021 (bilag 1).

Warehouse9 har desuden indsendt budget for 2021 og 2022, som ønsket af Kultur- og Fritidsudvalget den 27. maj 2021 (bilag 3) og har medsendt brev med beskrivelse af Warehouse9s økonomiske situation (bilag 4).

Warehouse9 har fundet midlertidige kontorlokaler i galleriet Meter i Henrik Rungs Gade nr. 25 på Nørrebro, hvor Warehouse9 vil have adgang til event-/mødelokale. Af aktivitetsplanen fremgår det, da Warehouse9 endnu ikke har fået permanente aktivitetslokaler, at aktiviteterne vil blive afviklet forskellige steder i København, bl.a. på Bellahøj Amfiscene, Dansekapellet og LiteraturHaus. Af aktivitetsoversigten fremgår blandt andet følgende aktiviteter (bilag 2):

  • Queer community caféer
  • Queerlands - alkoholfri regnbuefamilie-arrangementer for Warehouse9s community grupper
  • Fluids - dialogskabende programmer i samarbejde med Talk Town og Cph Pride
  • Eksil – Residency - i samarbejde med Haut
  • Autum Labs - et kunstnerisk udvekslingsprojekt og Open Call til internationale og danske kunstnere - i samarbejde med et Queer kunstprojekt fra UK
  • Queer Piano Bar - i samarbejde med Literaturhaus
  • Warehouse9 live TV - i samarbejde med MIX Cph
  • Residency- Charlie Laban Trier & Beck Heiberg - i samarbejde med Dansekapellet
  • IPAF - International performance festival i samarbejde med MIX Cph
  • Queer x-mas cabaret - i samarbejde med Dansekapellet.

Ifølge den gældende tilskudsaftale med Københavns Kommune for 2020-2023 skal Warehouse9 gennemføre et antal aktiviteter årligt for at opfylde målene i aftalen.

Forvaltningen vurderer ud fra den indsendte aktivitetsplan og det tilsendte budget, at Warehouse9 vil kunne opfylde målene fra aftalen i nye lokaler.

Warehouse9 modtager et varigt tilskud på 438.000 kr. om året fra Kultur- og Fritidsudvalget..

Huslejen for perioden 1. januar frem til 30. juni 2021 er på 338.191 kr.

Der resterer herefter 99.809 kr. til aktiviteter i perioden 1. juli - 31. december 2021.

Fra 2022 vil det fulde tilskud på 438.000 kr. årligt kunne anvendes til aktiviteter efter indsendelse af ny aktivitetsplan.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget imødekommer indstillingen, vil forvaltningen udarbejde et tillæg til den nuværende tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Mette Touborg

/Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2021:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Til top