Strategi til at nedbringe kunstgræsbaners miljøbelastning

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget henviser finansiering af en kunstgræspulje på i alt 40 mio. kr. fordelt over perioden 2022 til 2025 til forhandlingerne om Budget 2022.

Problemstilling

Københavns Kommune står overfor både at etablere flere kunstgræsbaner i takt med befolkningsudviklingen og at udskifte en række nedslidte baner.

Samtidig er der stort fokus på de miljømæssige konsekvenser af forskellige typer kunstgræs og infill. Med denne opgavevolumen og et politisk fokus på miljø, er det særligt relevant at udvikle en ”Københavnerbane”. Arbejdet hermed kan ske parallelt med et fokus på rette bane til rette sted.  

Løsning

Københavns Kommune har i dag 30 11-mands kunstgræsbaner, hvoraf flere står foran udskiftning. I Overførselssagen 2020-21, blev der således afsat 4,4 mio. kr. til udskiftning af græstæpperne i Vanløse Idrætspark, som var lukningstruet på grund af nedslidning. Indenfor kort tid vil det samme være tilfældet med baner på Kløvermarken, i Valby Idrætspark (2 stk.), Tingbjerg Idrætspark og Ryparkens Idrætsanlæg. Alle disse baner er etableret med gummigranulat. Da levetiden på kunstgræsbaner er ca. 10 år, må det forventes, at yderligere baner må udskiftes i de kommende år.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 25. januar 2018, at der i forbindelse med etablering af kunstgræsbaner skal arbejdes på at gøre banerne så bæredygtige som muligt. I forlængelse heraf er der i 2018 etableret en bane med infill af korkgranulat i Tingbjerg Idrætspark.

Miljø- og bæredygtighedsdebatten om kunstgræsbaner er kompleks, og der er endnu ikke set en enkelt banetype, som løser alle udfordringerne én gang for alle. Der er derfor grund til at arbejde med forskellige løsninger med udgangspunkt i banernes placering og forventede brug. En helt særlig vinkel er genbrug af nedslidte græstæpper, så der ikke alene fokuseres på miljøpåvirkningen i anlæg og drift, men også ved bortskaffelsen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen afholdt i april 2021 et kunstgræsseminar under titlen ”Sammen om fremtidens Københavnerbane”. Her var politikere, repræsentanter fra idrættens interesseorganisationer, flere af kommunens foreninger, fonde, producenter og rådgivningsvirksomheder inviteret ind i arbejdet om at finde en mere miljørigtig måde at lave kunstgræsbaner på.

Rette bane til rette brug

Både på seminaret og i den løbende dialog med forbund, producenter og rådgivere er der kommet mange gode pointer frem, som tages med videre i arbejdet om miljørigtige kunstgræsbaner.

En af de pointer, der står tydeligst tilbage er, at der endnu ikke findes en kunstgræstype, som kan præstere optimalt på både miljø- og brugerhensyn. Det betyder også, at ”Københavnerbanen” ikke nødvendigvis er én enkelt banetype. Løsningen ligger snarere i en særskilt vurdering ved hvert enkelt nyanlæg, hvor der f.eks. tages højde for placering og primære brugergrupper.

Der er særligt tre parametre, som er vigtige i vurderingen af, hvilken banetype der skal anvendes hvor:

1. Banens omkringliggende miljø, herunder om banen ligger i et område med særlige naturhensyn, om den placeres i et byrum, eller om den ligger ved siden af en anden kunstgræsbane.
2. Brugernes behov og spilleniveau, herunder om banen skal bruges til elitefodbold eller breddefodbold.
3. Ønskerne til multifunktionalitet - skal banen bruges til andre sportsgrene end fodbold.

Med udgangspunkt heri foreslås nye baner etableret efter følgende retningslinjer:

Stadion og opvisningsbaner

Stadion og opvisningsbaner udskiftes med største vægt på brugernes behov. Her er det vigtigt, at banerne kan opnå en FIFA certificering, da disse baner bl.a. skal bruges til turneringskampe og derfor skal leve op til DBU’s krav.

Stadion og opvisningsbaner anlægges derfor som klassiske kunstgræsbaner med et infill af gummigranulat. På disse baner vil der blive etableret afværgeforanstaltninger, som skal sørge for, at gummigranulatet bliver inde på banen. Et alternativ til gummigranulat er et infill af granuleret kork, da baner med korkinfill også kan opnå en FIFA-certificering. Erfaringen fra Tingbjerg Idrætspark viser imidlertid, at korkbaner ikke er spilbare i frostvejr. Kultur- og Fritidsforvaltningen opnår løbende flere erfaringer med vinterdrift af korkbaner.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har et stort fokus på både nationale og internationale erfaringer med kork som infill, og forvaltningen vil følge udviklingen tæt. De seneste erfaringer vil løbende inddrages i arbejdet med udmøntningen af puljen. Ligeledes vil forvaltningen hele tiden være opdateret på de nyeste certificeringer og krav fra eksempelvis DBU, så det sikres, at den valgte bane lever op til dette og stadig er anlagt så bæredygtigt som muligt.

Nye baner i idrætsparker

I idrætsparker etableres nye baner, så der er et forskelligt udbud af baner i hver idrætspark. Det betyder også, at der vil være baner til medlemmernes forskellige behov – børn og lavere rangerede hold kan spille på infillsfri baner eller baner med alternativt infill m.m., mens de højere rangerede hold kan spille på de baner, som kan opnå FIFA certificering. Disse retningslinjer gør sig også gældende i forbindelse med udskiftning af baner i de pågældende områder.

Baner i parker og byrummet

I parker og byrum etableres nye baner med største hensyntagen til banens omkringliggende miljø samt banens grad af multifunktionelt brug. Derfor etableres sådanne baner enten som infillsfri baner eller som baner med et bæredygtigt infillsmateriale. Disse retningslinjer gør sig også gældende i forbindelse med udskiftning af baner i de pågældende områder.

Arbejdet her vil ske i et tæt samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, der drifter parkerne. Dette skal også ses i sammenhæng med at flere af parkerne er fredede, og at en kunstgræsbane ofte vil kræve en dispensation fra fredningen.

Ligeledes kan der ses på mulighederne for at samtænke skybrudssikring med anlæg af kunstgræsbaner, som det er sket i andre kommuner.

Testlab af fremtidens ”Københavnerbane”

Udviklingen på kunstgræsområdet går hurtigt, og der kommer løbende nye erfaringer med forskellige materialetyper, vinterdrift, infill, multifunktionelt brug m.m. Samtidig udvikler branchen sig hurtigt ved hele tiden at tilpasse sig efterspørgslen, som især i Nordeuropa udvikler sig med mere og mere fokus på bæredygtighed.

For at sikre, at "Københavnerbanen" er den bedste løsning til det rette formål, kræver det, at forvaltningen hele tiden er på forkant, og får konkrete bruger- og driftserfaringer, der kan bruges til at revidere udbudsbetingelserne.

Med inspiration fra Københavns Kommunes andre strategiske partnerskaber som f.eks. Økonomiforvaltningens samarbejde med byggeteamet TRUST, er planen at udbyde arbejdet med udskiftningen af nedslidte baner og test af nye kunstgræstyper som et strategisk partnerskab eller en rammeaftale med en rådgiver indenfor feltet. Med denne løsning vil der kunne arbejdes mere strategisk med "Københavnerbanerne" og sikres, at de løbende udbud af selve anlæg/udskiftning af kunstgræsbaner indeholder nyeste viden fra tests og udviklingen på markedet.

Med en bevilling på 40 mio. kr. over fire år kan der årligt udskiftes 1-2 baner samt laves en testbane hvert andet år, så den nye udvikling på markedet kan testes. Erfaringer fra brugerne og driftsfolk opsamles af en følgegruppe, og disse erfaringer indarbejdes løbende i dels udskiftningen af nedslidte baner, dels arbejdet med nyanlæg. Testbanerne kan med fordel være 8-mandsbaner, så udgifterne til test holdes nede, samtidig med at kommunen får test på en bane med intensiv brug.

Nye kunstgræsbaner skal stadig have selvstændige anlægsbevillinger og er ikke indeholdt i de 10 mio. kr. pr. år.

Økonomi

Puljen på 40 mio. kr. foreslås fordelt over en firårig periode. Kultur- og Fritidsudvalget vil hvert år udmønte midlerne på baggrund af opdaterede anbefalinger med afsæt i den løbende dialog, som Kultur- og Fritidsforvaltningen har med repræsentanter fra idrættens interesseorganisationer, kommunens foreninger, fonde, producenter og rådgivningsvirksomheder.

Anlæg af en 11-mands kunstgræsbane med gummigranulat koster 7,73 mio. kr. + stedspecifikke omkostninger. Det bemærkes, at maksimalprisen for en kunstgræsbane vedtaget af Økonomiudvalget er udregnet på baggrund af en forudsætning om gummigranulat som infill. Det er vurderingen, at andet infill eller non-infill-baner pt. er ca. 1,5 mio. kr. dyrere i anlæg.

Udskiftning af et græstæppe med gummigranulat på en 11-mandsbane koster ca. 3 mio. kr. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, udarbejdes der et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2022. Retningslinjerne for, hvordan kommunens kommende kunstgræsbaner anlægges, vil blive sendt i høring.

Mette Touborg

  /Mads Kamp Hansen