Energibesparelser i kommunale bygninger
Energibesparelser i kommunale bygninger
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 10. april 2008
Afbud:
·
Frank Hedegaard
· &n
bsp;
Taner Yilmaz
·
Sikandar Malik Siddique
Katrina Feilberg var genindtrådt i
Kultur- og Fritidsudvalget.
7. Energibesparelser i kommunale bygninger(KFU 143/2008)
Der skal tages
stilling til anvendelsen af de budgetmidler, der er afsat til CO2-reduktion
i kommunale bygninger og institutioner.
Problemstilling
I forbindelse med at København er
værtsby for FN's klimatopmøde i 2009 skal der gennemføres en lang række tiltag.
Desuden har Københavns Kommune som mål at reducere CO2-udledningen i de
kommunale bygninger. Endeligt har KL og transport- og energiministeren indgået
aftale om realisering af energibesparelser i kommunerne. BR har i budget 2008
bevilliget i alt 146,3 mio. kr. til klimaaktiviteter i 2008-2010 (BR 371/07),
heraf skal der anvendes 70 mio. kr. til kommunens egen klimaindsats og til
spydspidsprojekter i forbindelse med klimatopmødet. I denne indstilling
udmøntes 63,2 mio. kr. af de midler.
Løsning
Midlerne
skal anvendes, så der opnås flest mulige energibesparelser, skabes synlighed,
skabes incitamentsstruktur for energibesparende adfærd i de kommunale bygninger
og så den fortsatte indsats for energibesparelser i forvaltningerne understøttes.
De afsatte midler til
energibesparelsestiltag fordeles i 3 hoveddele:
·
33,2 mio. kr. til ekstraordinære,
energieffektive tiltag i kommunens bygninger, som ikke indgår i det almindelige
vedligeholdelsesbudget, og som ellers ikke ville blive gennemført.
Investeringerne er fokuseret mod tiltag med kort tilbagebetalingstid.
·
25,0 mio. kr. til spydspidsprojekter, der kan
have længere tilbagebetalingstid end de øvrige projekter. Tiltagene skal
fungere som demonstrationsprojekter, for optimale energiløsninger indenfor både
tekniske og adfærdsmæssige løsninger. Spydspidsprojekterne skal fremvises til
FN's klimatopmøde i december 2009 og skal derfor være gennemført senest 1.
august 2009.
·
5,0 mio. kr. til adfærdsændringer målrettet
personale på kommunens institutioner.
På den vedlagte liste (bilag 1 – projektforslag) er alle
anlægsprojekterne beskrevet.
Økonomi
Midlerne foreslås fordelt som
vist nedenfor:
Projektpuljer |
2008 |
2009 |
Ekstra investeringer |
14,5 mio. kr. |
18,7 mio. kr. |
Spydspidsprojekter |
10,0 mio. kr. |
15,0 mio. kr. |
Adfærdsændrende projekter |
2,5 mio. kr. |
2,5mio. kr. |
I alt |
27,0 mio. kr. |
36,2 mio. kr. |
Med denne indstilling udmøntes i
alt 63,2 mio. kr. med 27,0 mio. kr. i 2008 og 36,2 mio. kr. i 2009. Af de i alt
afsatte 146,3 mio. kr. er de 70 mio. kr. øremærket kommunens egen klimaindsats,
samt til spydspidsprojekter. Eventuelle afledte driftsudgifter som følge af
anlægsprojekterne afholdes indenfor udvalgenes egen budgetramme. Der tages
forbehold for Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2009. Se i øvrigt
principindstilling for mere information.
Provenuet opnået fra
energibesparelser før 1. januar 2010 tilfalder institutionerne blandt andet for
at understøtte den forudsatte besparelse i bruttokatalog 2009. Fordelingen af
provenuet opnået fra energibesparelser efter 1. januar 2010 og frem afklares
med forvaltningerne fr
em mod sommeren 2008. Halvdelen af energibesparelserne,
der skabes fra adfærdsmæssige ændringer, tilfalder dog de enkelte forvaltninger
og institutioner.
Det er nødvendigt, at
energispareindsatsen i de kommunale bygninger fortsætter videre end denne
indstilling. De med denne indstilling iværksatte projekter skal fungere som et
pilotprojekt, hvorfra der skal drages erfaringer, således at der fremadrettet
kan udnyttes energibesparelsespotentialer fra samtlige kommunens bygninger.
For at undgå sanktioner som følge
af finanslovsaftalen for 2008 har ØU den 12. marts besluttet, at udvalgene ikke
må indgå bindende kontrakter om anlægsvirksomhed, hvor udgifterne overstiger 5
mio. kr., medmindre disse er forelagt ØU. Forvaltningerne er derudover i gang
med at periodisere anlægsbudgetterne for at få et overblik over kommunens
anlægsudgifter i 2008 til brug for en samlet prioritering af anlægsprojekter
til behandling i ØU i maj. Det vil også omfatte midlerne i denne indstilling,
hvorfor gennemførelsen af projekterne i 2008 forudsætter, at de prioriteres af
ØU i maj.
Efter 1. januar 2010 vurderes de
ekstraordinære energieffektive investeringer at give årlige besparelser på 25,5
mio. kr. Desuden reduceres CO2-udledningen med 9000 tons årligt.
Spydspidsprojekternes beløbsmæssige besparelser vurderes til at være relativt
beskedne, mens adfærdsprojektet i Teknik- og Miljøforvaltningens regi er et
pilotprojekt, der løbende skal evalueres for, at de faktiske besparelser kan
vurderes.
Videre
proces
Sagen behandles i KFU den 10.
april, i BUU 16. april, i TMU 23. april, i ØU d. 9. maj og i BR den 15. maj. Restpuljen på 6,8 mio.
kr. af de i alt afsatte 70 mio. kr. er målrettet medfinansiering til
opsætning af målere og/eller energieffektive tiltag.
Bilag
1.
Projektoversigt.
2.
Notat om spydspidsprojekterne 0-energidagsinstitution
og klimaskoler.
3.
Notat om adfærdsændrende projekter.
4.
Miljøvurdering.
Claus
Juhl Hjalte Aaberg Else Sommer Carsten Haurum