Mødedato: 10.03.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
B-sag: Ansøgning om støtte til The Bracket Social Football
Se alle bilag
Til top
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning om støtte til The Bracket Social Football 2020.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 36.450 kr. til The Bracket Social Football i 2020, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Problemstilling
Bracket Company Copenhagen søger Kultur- og Fritidsudvalget om 36.450 kr. i 2020 til tilskud til eventen The Bracket Social Football.
Der er ikke afsat midler til formålet på budget 2020.
Løsning
Der henvises til ansøgningen (bilag 1).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Thomas Bach
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. marts 2020:
Indstillingen om afslag blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).