B-sag: Kultur- og Fritidsudvalgets 3. regnskabsprognose og 3. kvartalsregnskab for 2017
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender 3. regnskabsprognose for 2017 (bilag 1).
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender 3. kvartalsregnskab for 2017 (bilag 2).
- at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til at foretage mindre tekniske ændringer i prognosen og regnskabet for 3. kvartal efter udvalgets godkendelse.
Problemstilling
Ifølge cirkulære for budgetopfølgning 2017 skal de enkelte fagudvalg hver især godkende prognosen og kvartalsregnskabet, inden disse behandles i Økonomiudvalget, som en del af kommunens samlede prognose og kvartalsregnskab.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 1. juni 2017 ibrugtaget kommunens nye økonomisystem, Kvantum. I første omgang har fokus været på overførsel og konsolidering af data fra det gamle økonomisystem til Kvantum. Det medfører, at der på detailniveau må tages forbehold for periodeforskydninger og afvigelser af teknisk karakter, som kan henføres til overgangen til Kvantum. Kvantum forventes ikke at påvirke den samlede vurdering af prognosen for 2017.
Prognosen for 2017
Styringsområderne Service, Overførsler og Finansposter forventes at balancere ved årets udgang.
På anlægsbevillingen forventes et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget som følge af periodeforskydninger. Mindreforbrug på anlægsområdet overføres automatisk til det efterfølgende budgetår.
Oversigt over prognosen for 2017 og uddybende forklaringer fremgår af bilag 1.
Regnskabet for 3. kvartal 2017
På servicebevillingen ses et mindreforbrug på 19,8 mio. kr., som alene skyldes periodeforskydninger, bl.a. som følge af Kvantum.
På anlægsbevillingen er der ingen afvigelser i forhold til periodiseret budget.
På overførslerne ses et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som alene skyldes periodeforskydninger bl.a. som følge af Kvantum.
På bevillingen til finansposter er der en række afvigelser, som alle er af teknisk karakter.
Oversigt over kvartalsregnskabet og uddybende forklaringer fremgår af bilag 2.
Økonomi
Se ovenstående.
Videre proces
Kultur- og Fritidsudvalgets prognose og kvartalsregnskab indarbejdes af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommunes samlede prognose og kvartalsregnskab, der forelægges Økonomiudvalget den 20. november 2017.
Mette Touborg
/Annegrete Vallgårda
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2017:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsordenen).
Indstillingen blev godkendt.