Havnen tilbage til Københavnerne

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager status på arbejdet med tiltag, som er iværksat i og omkring Københavns Havn, til efterretning.
2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der skal indgå en ”havnepakke” eller dele heraf i overførselssagen 2017/2018.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 18. december 2014 medlemsforslaget ‘Havnen tilbage til københavnerne'. I forlængelse heraf anmodede udvalget Kultur- og Fritidsforvaltningen om, med udgangspunkt i medlemsforslagets intentioner og bruttoliste, at vende tilbage med et oplæg til handlemuligheder (bilag 1).

Løsning

Havnen undergår i disse år store forandringer. Der kommer løbende nye tiltag, som skaber mere aktivitet og bedre adgang til vandet. Hvor havnen tidligere primært var en erhvervshavn, er havneområderne i dag præget af mange nye initiativer med forskellige rekreative formål. Havnen rummer imidlertid stadig mange potentialer, og der er plads til flere tiltag og forbedringer. 

Sigtet med nærværende indstilling er:

• at give status på de initiativer, som er implementeret i havnen, siden medlemsforslaget blev godkendt i 2014. Det gælder både aktiviteter på vandet, adgangen til vandet og støttefunktioner på land.

• at give et overblik over forslag til handlemuligheder i havnen med afsæt i de udviklingsscenarier, som blev opregnet i medlemsforslaget ’Havnen tilbage til københavnerne’.

Københavns Havn er ved at udvikle sig til et af byens store rekreative byrum, og den rummer i dag en bred vifte af både kultur- og idrætsaktiviteter. På baggrund af henholdsvis den udfærdigede Handleplan For Havnen 2015, Kulturhavn 365, politiske beslutninger om rekreative tiltag i havnen og en naturlig udvikling af nye byområder, herunder Nordhavn, er der over de seneste år sket en række tiltag i havnen.

Nye initiativer siden 2014

Siden medlemsforslaget ’Havnen tilbage til Københavnerne’ blev godkendt, er der iværksat en række tiltag i havnen, som har øget aktiviteter på vandet, adgangen til vandet og støttefunktioner på land. Af bilag 2 fremgår en bruttoliste af samtlige tiltag, som er iværksat i og omkring havnen. Af tiltag kan bl.a. nævnes, at tre badezoner og en række træbrygger er etableret i forskellige bydele. Badezoner og træbrygger har bidraget til at lette adgangen til vandet.

Derudover er Hal C blevet anlagt - en multihal beliggende på Arsenaløen mellem Christianshavn og Holmen. Hal C ligger i direkte tilknytning til en træbrygge, der skaber forbindelse mellem hal og vand. Der er anlagt blå støttepunkter rundt i havnen, som har forbedret forholdene for kajakroning, ligesom Den Blå Kajakrute og Havneringen er etableret. Begge skaber bedre forbindelser i havnen.  

Handlemuligheder

Udover ovenstående initiativer, har Kultur- og Fritidsforvaltningen, som svar på medlemsforslaget ’Havnen tilbage til Københavnerne’, udarbejdet et oplæg til handlemuligheder for nye tiltag i havnen. Følgende tiltag kan give retning for et samarbejde med havnens øvrige interessenter og er et indspil til implementering af en havnepakke eller udvalgte dele heraf.

Muligheder for oprettelse af en pulje til etablering af nye kooperative bådelaug (f.eks. 5 mio. kr.).

Foreningslivet er blandt de flittigste brugere af vandet omkring København. For at understøtte foreningslivet på vand, kan der arbejdes med initiativer som en pulje, der giver foreningerne lettere adgang til finansiering af mere materiel og bedre opbevaringsmuligheder med henblik på at kunne optage flere medlemmer.

Københavns Kommune kan stå for administrationen af en sådan pulje til kooperative bådelaug. Puljen kan indeholde krav om medfinansiering, som det kendes fra f.eks. Klubhuspuljen. Københavns Kommune kan desuden rådgive ansøgere og optræde som bindeled mellem ejere af bolværk, By og Havn og personer, der ønsker at oprette bådpladser og bådelaug eller anlægge opbevaringsfaciliteter.

Mulighed for at etablere et overblik over ledige kajpladser for turister i havnene (f.eks.0,5 mio. kr.).

Der er mangel på gæstepladser til turister, som kommer til byen i motorbåd eller lystbåd. Desuden er det for turister en udfordring at finde de ledige gæstepladser der måtte være.

Man kan arbejde videre med at skabe større viden og overblik over havnen, f.eks. med overblik over ruter og overgange samt oplysninger om, hvor der er ledige kajpladser.

Mere overblik og lettere adgang til viden om ledige kajpladser vil også understøtte ambitionen om en åben og levende by, hvor det er nemt at være turist - også når man kommer til byen fra vandsiden.

En oversigt over ledige kajpladser kræver et samarbejde med lystbådehavnene i København, der har informationer om belægning af bådpladser. For at skabe et overblik over bådpladser i Københavns Havn, kan en fremgangsmåde være at oprette en hjemmeside med information om muligheder og procedurer for at skaffe en bådplads. Denne hjemmeside kan også indeholde informationer, der kan understøtte oprettelsen af flere bådpladser og bådelaug.

Udvidelse af sejlklubberne på Søerne (f.eks. 1 mio. kr.)

Med støtte fra Nordea Fonden (831.000 kr.) har Søernes Sejlklub i sommeren 2016 udvidet fra 1 til 2 gange træning om ugen for børn og unge, hvormed medlemsantallet er fordoblet. Støtten gav mulighed for at ansætte to trænere til undervisning, som før skete på frivillig basis. Sejlklubben fik også ekstra udstyr, så de kunne afvikle DM i optimistjolle. Støtten blev desuden bevilliget til renovering af klubbens bådebro. Børne- og ungeholdene er på trods af en nylig udvidelse fuldt bookede.

Nordea Fondens støtte udløber pr. den 31. december 2017. Sejlklubben står derfor i en situation, hvor klubben skal overveje, i hvilken udstærkning dens aktivitet på Søerne kan fortsætte.

For at sikre aktivitet på Peblingesøen i 2018, skal der afsættes midler til trænere. Et konkret beløb til at sikre aktivitet på Peblingesøen i 2018 er 30.000 kr. Beløbet er estimeret på baggrund af tilskuddet fra Nordea Fonden. Herudover er der behov for midler til vedligehold. Beløbsstørrelsen vil i givet fald skulle afdækkes i nærmere dialog med Søernes Sejlklub.

Etablering af badezoner og kajnedgange (f.eks. 2 mio. kr.).  

Der er stor interesse for at bade i Københavns Havn. Etablering af flere badezoner vil lette presset på de eksisterende anlæg og badezoner, ligesom det vil udvide københavnernes muligheder for bruge havnen aktivt. Prisen for en badezone afhænger af placering, herunder adgang til toiletfaciliteter. En badezone koster i omegnen af 500.000 kr. Skal en badezone kombineres med en kajnedgang, skal der lægges yderligere 100.000 kr. oveni prisen.

Etablering af støttepunkter på land (f.eks. 5 mio. kr.)

Etableringen af de nye byområder ved havnen og den store interesse for at bruge havnen sætter pres på arealerne. For at gøre plads til kultur- og fritidsfaciliteter, der understøtter aktiviteter ved og på vandet, er der brug for at tænke i smarte kvadratmeter, så der skabes den nødvendige plads.

Udstyr til maritime aktiviteter, som kajakker og stand up paddles er pladskrævende og optager en del plads til depot og opbevaring. Til gengæld er der ikke store og dyre krav til selve opbevaringen – det skal være tørt, aflåst og tæt på vandet. Ønskes mere opbevarings- og depotplads langs havnen, som kan understøtte aktiviteter på vandet, skal der afsættes midler. Midler kunne reserves i en pulje rettet mod både organiserede og uorganiserede idrætsforeninger omkring havnen.

Nyt havnekulturhus i Nordhavn (f.eks. 1,7 mio. kr.)

Det midlertidige ’Havnekulturkontor’ blev etableret i 2016 for at opnå dialog med det voksende antal aktører i Nordhavn. Borgere, virksomheder, foreninger og lokaludvalg har responderet positivt på forvaltningens tilstedeværelse, og graden af borgerinddragelse og samskabelse i området er høj.

Havnekulturhuset råder i dag over ca. 1.250 kvadratmeter. Huset danner rammen om større arrangementer som f.eks. borgermøder, filmfremvisning, koncerter, foredrag, dans  m.m. Som sådan fungerer huset som den første kulturfacilitet i Nordhavn og som en forpost for Østerbros mange andre kultur- og idrætsmuligheder.

Der er derfor mange gode grunde til at søge aktiviteten videreført i et andet lejemål. Kultur Østerbro ser løbende på alternativer. Da der ikke er udpeget et bestemt lejemål, kan der ikke anslås omkostningerne herved. Lykkes det at finde et alternativt lejemål, peger et forsigtigt skøn på, at de årlige driftsomkostninger til et havnekulturhus vil være i størrelsesordenen 1,7 mio. kr. Beløbet er sammensat af 1,0 mio. kr. til leje samt forbrugsudgifter og 0,7 mio. kr. til aktiviteter og bemanding af kontoret.  

Det er i ovenstående forudsat, at det er muligt at opnå deponeringsfritagelse, hvilket vurderes at være realistisk, da der vil være tale om et midlertidigt lejemål.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ønsker Kultur- og Fritidsudvalget at implementere havnepakken eller dele af den, kræver dette, at der afsættes midler ved overførselssagen 2017/2018.  

Mette Touborg

                                        /Mads Kamp Hansen