Mødedato: 09.11.2006, kl. 16:00

Udmøntning af Festivalmidler - Udsat sag fra 121006 og 261006. Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

Se alle bilag

Udmøntning af Festivalmidler - Udsat sag fra 121006 og 261006. Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 9. november 2006

 

Fraværende

 

Heinrich Metz var indtrådt som midlertidigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget under Frank Hedegaards fravær.

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Udmøntning af Festivalmidler - Udsat sag fra 121006 og 261006. Bilag tidligere udsendt. Nyt bilag vedlagt

(KFU 485/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur og Fritidsudvalget bevilger

1.      150.000 kr. i 2007 til musikfestivalen "Copenhagen Summer Festival"

2.      750. 000 kr. i 2007 til musikfestivalen "Public Service"

3.      4 mio. kr. i 2007, 5 mio. kr. i 2008 og 6 mio. kr. i 2009 til "Outgames"

4.      2,1 mio. kr. i 2007, 2 mio. kr. i 2008 og 2 mio. kr. i 2009 til samordning af filmfestivaler

5.      1,5 mio. kr. i 2007 og 1,5 mio. kr. i 2008 til den kulturhistoriske festival "Golden Days"

6.      1,5 mio. kr. i 2007, 1,5 mio. kr. i 2008 til samtidskunstfestivalen "U-turn"

7.      2 mio. kr. i 2009 til "IOC Session" 2009

at der arbejdes på at finde finansiering til følgende:

 

1.      1 mio. kr. i 2007, 4,1 mio. kr. i 2008 og 3,1 mio. kr. i 2009 til "Outgames"

2.      750.000 kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til "Public Service"

3.      1,5 mio. kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til "Images"

4.      150.000 kr. i 2008 og 150.000 kr. i 2009 til "Copenhagen Summer Festival"

5.      750.000 kr. i 2008 til "Music Around"

6.      1,5 mio. kr. i 2009 til "Golden Days"

 

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger forvaltningen til – i samarbejde med "U-turn", "Golden Days", "Public Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around", såfremt der findes bevillinger hertil - at udarbejde krav i relation til bevillingen, herunder krav om samarbejde med Copenhagen Eventures. Der forelægges særlige indstillinger om samordning af filmfestivaler, "Outgames" og "IOC"

 

at der anvises dækning for udgiften på 10 mio. kr. i 2007, 10 mio. kr. i 2008 og 10 mio. kr. 2009 på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturfestivaler) under forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af budget 2008 og budget 2009.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 12. oktober 2006

Sagen blev udsat på yderligere undersøgelser.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2006

Følgende supplerende materiale var blevet udsendt og lå til grund for sagens behandling:

·        Forvaltningens notat om U-TURN, budget for festival for samtidskunst

·        Forvaltningens notat om Kulturnatten, regnskab

·        Forvaltningens notat om festivalmidler og Copenhagen Eventures.

 

 

Sagen blev udsat med henblik på yderligere drøftelser.

 

 

 

 

RESUME

Ved budgetforliget for 2005 blev der reserveret 12 mio. kr. i alt til afholdelse af kulturfestivaler i 2005 og 2006.

Ved budgetforliget 2007 er reserveret 30 mio. kr. til den 3-årige periode 2007-2009, hvoraf 17 mio. kr. er øremærket til "Outgames" og "IOC".  Der er herefter 13 mio. kr. tilbage til kulturfestivaler, herunder den nye samtidskunstfestival U-turn i 2008. I den kommende 3-årige periode er der således færre midler til kulturfestivaler end hidtil.

Hvis de hidtidige tilskud til kulturfestivalerne skal opretholdes, mangler der i alt 6,3 mio. kr., fordelt med 3,15 mio. kr. i 2008 og 3,15 mio. kr. i 2009. Hertil kommer en manglende finansiering af "Outgames" på 8,2 mio.kr.

På baggrund af den manglende finansiering indstilles det, at de tilvejebragte midler fordeles således, at de festivaler, der har behov for finansiering i 2007, prioriteres, og at der arbejdes på at finde den manglende finansiering for 2008 og 2009 i de kommende års budgetter.

Forvaltningen vil – i samarbejde med samtidskunstfestivalen "U-turn", "Golden Days", "Public Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around", såfremt der findes bevillinger hertil – udarbejde krav i relation til bevillingen.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Budgetforlig 2007
København skal være en aktiv by, der summer af begivenheder og er rig på kulturelle oplevelser. For at skabe væsentlige og markante kulturbegivenheder til glæde for Københavns borgere og for at øge den internationale opmærksomhed om København er der i budgetforliget 2007 afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2007-2009 til oprettelse af en festivalpulje incl. finansieringsbidrag til "Outgames" på 15 mio. kr. og "IOC Session i 2009" på 2 mio. kr. Derudover skal puljen bl.a. anvendes til samtidskunstfestivalen "U-turn", "Golden Days" samt samordning på filmfestivalområdet. Parterne vil arbejde for at tilvejebringe yderligere finansiering til området ved budgetforhandlingerne for 2008.

2. Manglende finansiering af kulturfestivaler, der skal søges indarbejdet i budget 2008 og budget 2009

Ved budgetforliget for 2005 blev der reserveret 12 mio. kr. i alt til afholdelse af kulturfestivaler i 2005 og 2006.

Ved budgetforliget for 2007 er reserveret 30 mio. kr. til den 3-årige periode 2007-2009, hvoraf 17 mio. kr. er reserveret til "Outgames" og "IOC".  Der er herefter 13 mio. kr. tilbage til kulturfestivaler, herunder den nye samtidskunstfestival U-turn i 2008. I den kommende 3-årige periode er der således færre midler til kulturfestivaler end hidtil.

Hvis de kommunale tilskud til kulturfestivalerne skal opretholdes som hidtil, skal der findes yderligere 6,3 mio. kr., fordelt med 3,1 mio. kr. i 2008 og 3,1 mio. kr. i 2009. Hertil kommer en manglende finansiering af "Outgames" på 8,2 mio.kr.

På den baggrund indstiller forvaltningen, at de festivaler der har behov for finansiering i 2007 prioriteres og at midlerne fordeles således:

Finansieret

 

 

 

 

2007

2008

2009

Cph summer festival

                150.000

 

 

Public service

                750.000

  

 

Outgames

              4.000.000

              5.000.000

       6.000.000

Samordning af filmfestival

              2.100.000

              2.000.000

       2.000.000

Golden Days

              1.500.000

              1.500.000

 

U-turn

              1.500.000

              1.500.000

 

IOC

 

 

       2.000.000

I alt finansieret

            10.000.000

            10.000.000

      10.000.000

 

 

 

 

Ikke finansieret

 

 

 

 

2007

2008

2009

Public service

 

                750.000

          750.000

Images

 

              1.500.000

          750.000

Cph summer festival

 

                150.000

          150.000

Music Around

 

                750.000

 

Golden Days

 

 

       1.500.000

 

 

 

 

Kulturfestivaler i alt

                         -  

              3.150.000

       3.150.000

Outgames

1.000.000

4.100.000

3.100.000

I alt ikke finansieret

              1.000.000

              7.250.000

       6.250.000

 

3. Fordeling af tilskud

Copenhagen Summer Festival – Finansieringsbehov 150.000 kr. årligt

Copenhagen Summer Festival finder sted hvert år. Festivalen indstilles til et tilskud på 150.000 kr. Festivalen sætter fokus på unge talentfulde danske musikere, dels ensembler og dels solister. Festivalen har eksisteret siden 1969 med den bærende profil at præsentere klassisk kammermusik med unge talenter på vej. Festivalen er tidligere bevilget 100.000 kr. i 2003, 98.000 kr. i 2004, 150.000 kr. i 2005 og 150.000 kr. i 2006.

Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 150.000 kr. i 2008 og 150.000 kr. i 2009 til festivalen.

Den elektroniske musikfestival "Public Service" – Finansieringsbehov 750.000 kr. årligt

Den elektroniske musikfestival "Public Service" finder sted hvert år. Festivalen indstilles til et tilskud på 750.000 kr. i 2007. Festivalen blev afholdt første gang i 2004 og havde den elektroniske musik i Norden som omdrejningspunkt. Festivalen har både gratis oplevelser på byens pladser og entrédækkede koncerter. "Public Service" gennemføres som et samarbejde mellem musikinstitutioner, musikere og Danmarks Radio. Festivalen er tidligere bevilget 300.000 kr. i 2004, 750.000 kr. i 2005 og 750.000 kr. i 2006.

Det foreslås, at der arbejdes på, at tilvejebringe 750.000 kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til festivalen.

"Outgames" – Finansieringsbehov 23,2 mio. kr. i alt

OL for bøsser og lesbiske foreslås afholdt i København i 2009.

Det foreslås at der afsættes 4 mio. kr. i 2007, 5 mio. kr. i 2008 og 6 mio. kr. i 2009 i alt 15 mio. kr. Sagen forelægges særskilt.

Samordning af filmfestivalerFinansieringsbehov 2,1 mio. kr. årligt

Filmfestivalerne finder sted hvert år. I henhold til budgetforliget skal der ske en samordning af de københavnske filmfestivaler. Det foreslås, at der afsættes 2,1 mio. kr. i 2007, 2 mio. kr. i 2008 og 2 mio. kr. i 2009. Sagen forelægges særskilt.

"Golden Days in Copenhagen" – Finansieringsbehov 1,5 mio. kr. årligt

"Golden Days" festivalen finder sted hvert andet år. "Golden Days in Copenhagen" indstilles til et tilskud på 1,5 mio. kr. i 2007 og 1,5 mio. kr. i 2008. "Golden Days in Copenhagen" er en paraplyorganisation, som har eksisteret siden 1993 og omfatter ca. 50 københavnske kultur- og turistinstitutioner. "Golden Days" er tidligere bevilget 3 mio. kr. til festivalen i 2004, 1,5 mio. kr. i 2005 til særfestivalen "H.C. Andersen" og 3 mio. kr. til festivalen i 2006.

Festivalen er placeret under Københavns Bymuseum, og tilskuddet anvendes til drift.

Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 1,5 mio. kr. i 2009 til festivalen. 

Samtidskunstfestivalen "U-turn" – Finansieringbehov 3 mio. kr. ialt

Samtidskunstfestivalen "U-turn" finder sted i 2008. U-turn skal være en københavnerbegivenhed, hvor kunstnere fra Øst- og Vesteuropa mødes, netværker, producerer og udstiller deres værker på museer, udstillingshaller samt i det offentlige rum.  

Festivalen begynder i 2007 og kulminerer med en lang række projekter og udstillinger i sommeren 2008. Kulturministeriet støtter festivalen med 6 mio. kr.

Det foreslås, at der afsættes 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2007 og 2008. 

 

"IOC" – Finansieringsbehov 2 mio. kr.

København har fået tildelt den internationale olympiske komites kongres i 2009. Kongressen trækker normalt et par tusinde turister til værtsbyen, foruden at have en meget høj markedsføringsværdi.

Det foreslås, at der afsættes 2 mio. kr. i 2009. Sagen forelægges særskilt.

Images Festival – Finansieringsbehov 1,5 mio. kr. pr. festival

Imagesfestivalen finder sted hvert 2. eller 3. år. Med Images Festivalen sætter Center for Kultursamarbejde med udviklingslandene (CKU) fokus på samtidskulturer og deres forandringer i forskellige verdensdele. Kunst- og kulturinstitutioner, NGO'er, medier, byer og inden- og udenlandske partnere går sammen om at skabe en kulturbegivenhed samme n med CKU. Der har været afholdt 6 "Images" festivaler. CKU fik 1,5 mio. kr. i 2003, 750.000 kr. i 2005 og 750.000 kr. i 2006 til gennemførelse af "Images Festivaler". 

Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 1,5 mio. kr. i 2008 og 750.000 kr. i 2009 til festivalen.

Music Around – Finansieringsbehov 750.000 kr. pr. festival.

Den klassiske musikfestival "Music Around" finder sted hvert 2. år og er blevet afholdt i 2004 og 2006. Festivalerne involverer 11 professionelle symfoniorkestre i Øresundsregionen. Festivalen har modtaget 250.000 kr. i 2004 og 750.000 kr. i 2006. Den næste festival afholdes i 2008.

Det foreslås, at der arbejdes på at tilvejebringe 750.000 kr. i 2008. 

4. Bemyndigelse til indgåelse af aftaler

Forvaltningen anmoder om bemyndigelse til – i samarbejde med samtidskunstfestivalen "U-turn", "Golden Days", "Public Service" og "Copenhagen Summer Festival", samt "Images" og "Music Around", såfremt der findes bevillinger hertil - at udarbejde krav i relation til bevillingen i samarbejde med Copenhagen Eventures, således at der sikres effektivitet i genereringen af privat medfinansiering, synergi festivalerne mellem, samt sættes fokus på effektivitet og markedsføring af begivenhederne generelt.  

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Økonomi

Der anvises dækning for udgiften på 10 mio. kr. i 2007, 10 mio. kr. i 2008 og 10 mio. kr. 2009 på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturfestivaler) under forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af budget 2008 og budget 2009.

 

Bilag
Ingen

Carsten Haurum

                                                                                       /Merete Evers Dewilde

 


 

Bilag

Til top