Mødedato: 09.11.2000, kl. 15:00

Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro

Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 9. november 2000

 

9. Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro

(KFU 469/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager nedenstående redegørelse om status på Idræts- og Kulturhuset på Indre Nørrebro til efterretning

at Kultur- og Fritidsudvalget tilbagekalder indstillingen om etablering af et mindre, fleksibelt og lokalt idrætsanlæg på Indre Nørrebro fra Økonomiudvalget

at der forelægges en ny sag for Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, når finansieringen af Idræts- og Kulturhuset på Indre Nørrebro er afklaret.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 23. marts 2000 en indstilling om etablering af et lokalt idrætsanlæg på Indre Nørrebro. Indstillingen indeholdt en ansøgning om en anlægsbevilling på 5 mill. kr.

Økonomiudvalget behandlede sagen den 11. april 2000. Udvalget besluttede at udsætte sagen til den eksterne finansiering var afklaret.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har således i samarbejde med Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA) og Indre Nørrebro Bydel udarbejdet et skitseudkast til et Idræts- og Kulturhus på Indre Nørrebro. Dette udkast er fremsendt til Lokale- og anlægsfonden sammen med en ansøgning om tilskud og lån fra fonden på i alt 24 mill. kr. På baggrund af det foreliggende udkast er der indledt et konstruktivt samarbejde med Lokale- og anlægsfonden.

Fonden har udtalt sig særdeles positivt om projektets indhold, og der forhandles videre om en eventuel støtte til projektet.

Parallelt hermed har Miljøkontrollen igangsat en undersøgelse af, om grunden er forurenet. De forventede udgifter til oprensning vil indgå i den samlede finansieringsplan for Kultur- og Idrætshuset på Indre Nørrebro.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget tager redegørelse for status på projektet til efterretning, og at den tidligere fremsendte indstilling til Økonomiudvalget tilbagekaldes.

Når den endelige finansieringsplan for projektet er afklaret forelægges der en ny indstilling om Idræts- og Kulturhuset på Indre Nørrebro.

 

Til top