Mødedato: 09.11.2000, kl. 15:00

Etablering af øvelokaler på Øresundsvejens Skole

Etablering af øvelokaler på Øresundsvejens Skole

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 9. november 2000

 

7. Etablering af øvelokaler på Øresundsvejens Skole

(KFU 465/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen bevilger 250.000 kr. til projektering i forbindelse med indretning af øvelokaler på Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.63.3 Musikarrangementer (øvelokaler) i 2000.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2000

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Der har længe været behov for øvelokaler i København. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at der etableres øvelokaler i den tidligere Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4.

Der er mulighed for indretning af op til 18 øvelokaler af forskellig størrelse i bygningen. Ifølge det foreløbige skøn til en samlet pris af 3 mio. kr.

Øresundsvejens Skole er en kommunal bygning. Den er velegnet til formålet. Bygningen er beliggende i et eksisterende kulturmiljø, der er meget plads og den er nyistandsat med varierende lokalestørrelser samt gode fællesarealer.

Det indstilles, at der bevilges 250.000 kr. til en projektering i forbindelse med indretning af øvelokaler på Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 4.

 

Til top