Tilskud til Pakhus 11 i 2001
Tilskud til Pakhus 11 i 2001
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. november 2000
4. Tilskud til Pakhus 11 i 2001
(KFU 462/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget yder et driftstilskud på 200.000 kr. til Pakhus 11 i 2001
at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Pakhus 11) i 2001.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2000
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Pakhus 11 har ansøgt om 500.000 kr. i driftstilskud i 2001.
Pakhus 11 har siden 1994 fungeret som en åben kulturscene for musik, teater, dans og andre kulturarrangementer.
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede 250.000 kr. i driftstilskud til Pakhus 11 i 2000 og har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2001 afsat 200.000 kr. til Pakhus 11. Det indstilles på denne baggrund, at der bevilges 200.000 kr. i driftstilskud til Pakhus 11 i 2001.