Andelsforeningen Byens Børns fremtid - to forslag til organisering. Udsat sag. (KFU 436/2000).
Andelsforeningen Byens Børns fremtid - to forslag til organisering. Udsat sag. (KFU 436/2000).
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. november 2000
20. Andelsforeningen Byens Børns fremtid - to forslag til organisering. Udsat sag. (KFU 436/2000).
(KFU 484/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter en af to modeller:
1. Byens Børns nuværende organisering fastholdes med den ændring, at der ved- tages et kommissorium for Byens Børns virke
2. Byens Børns organisering ændres til kun at omfatte Københavns Kommune
at Kultur- og Fritidsudvalget efter høring af den valgte model i Frederiksberg Kommune og de 15 lokalbestyrelser får forelagt sagen igen til endelig beslutning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 26. oktober 2000:
Sagen blev udsat på grund af manglende tid. Sagen optages på dagsordenen for udvalgets møde den 9. november 2000.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2000
Forvaltningen havde på mødet til punktet omdelt følgende materiale til medlemmerne:
- Henvendelse af 6. november 2000 fra "Byens Børn".
Sagen blev udsat på grund af manglende tid. Sagen optages på dagsordenen for udvalgets møde den 23. november 2000.
RESUME
Andelsforeningen Byens Børn blev oprettet 14. september 1993 . Byens Børn har til formål at fremme et bredt kulturelt arbejde af, for og om børn og unge (0-17 år) i Københavns og Frederiksberg kommuner.
Andelsforeningen Byens Børn har i dag en fællesbestyrelse bestående af ledende embedsmænd fra København og Frederiksberg kommuner samt 15 lokalbestyrelser i København og Frederiksberg kommuner. Fællesbestyrelsen besluttede på et møde 2. marts 1999, at der i 2000 skulle tages stilling til Byens Børns fremtid.
Der fremlægges to modeller:
- Byens Børns nuværende organisering fastholdes med den ændring, at København og Frederiksberg kommuner vedtager et kommissorium for Byens Børns virke.
- Byens Børns organisering ændres til kun at omfatte Københavns Kommune
Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget vælger en af de to modeller. Den valgte model sendes til høring i Frederiksberg Kommune og de 15 lokalbestyrelser.