Mødedato: 09.11.2000, kl. 15:00

Tilsagn om overførsel af bevillinger mellem 2000 og 2001

Tilsagn om overførsel af bevillinger mellem 2000 og 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 9. november 2000

 

16. Tilsagn om overførsel af bevillinger mellem 2000 og 2001

(KFU 476/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver tilsagn om, at 70,992 mio. kr. af Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling i 2000 kan overføres til 2001 under forudsætning af, at der er et mindreforbrug af mindst samme størrelse på udvalgets rammebelagte områder i 2000.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2000

Punkt 15 og punkt 16 blev behandlet under eet.

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har ved skrivelse af 4. oktober 2000 indkaldt udvalgenes regnskabsprognose for 2000 samt anmodning om tilsagn om overførsel af bevillinger mellem 2000 og 2001.

Det overordnede grundlag for bevillingsoverførsel er de principper, som Borgerrepræsentationen vedtog den 9. december 1999 (BR 524/99). Principperne vedlægges som bilag 1.

Kultur- og Fritidsudvalgets regnskabsprognose pr. 20. oktober 2000 viser et forventet mindreforbrug på de rammebelagte områder i 2000 på 71,0 mio. kr. Der er grundlag for at søge Borgerrepræsentationen om overførselstilsagn inden for denne beløbsramme.

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen søges om tilsagn om bevillingsoverførsler fra 2000 til 2001 for et samlet beløb på 70,992 mio. kr., der alle repræsenterer bevillinger, der er afsat til enslydende formål i 2000 jf. oversigten under sagsbeskrivelsen.

 

Til top