Retningslinier for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 9. november 2000

11. Retningslinier for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget

at Borgerrepræsentationen i overensstemmelse med Folkeoplysningsudvalgets indstilling tiltræder retningslinier for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune, jf. bilag 1, med forbehold for, at den endeligt fastsatte bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen) ikke indeholder væsentlige indholdsmæssige ændringer i forhold til bekendtgørelsesudkastet

at Borgerrepræsentationen bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage nødvendige rettelser af teknisk betonet og redaktionel karakter i retningslinierne, som konsekvens af folkeoplysningsbekendtgørelsen, der bliver fastsat af undervisningsministeren

at Borgerrepræsentationen delegerer de i retningslinierne og sagsbeskrivelsen anførte opgaver til Kultur- og Fritidsudvalget

at Borgerrepræsentationen i henhold til folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, beslutter, at foreningerne ikke skal indsende en årlig beretning.

I henhold til bestemmelserne i folkeoplysningsloven og udkast til folkeoplysningsbekendtgørelse skal Borgerrepræsentationen fastsætte nærmere retningslinier for folkeoplysning i Københavns Kommune.

Udkast til nye retningslinier fremgår af bilag 1 til indstillingen.

Folketinget vedtog den 16. maj 2000 lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), jf. bilag 4.

Loven afløste den hidtidige lov om støtte til folkeoplysning. Som væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige folkeoplysningslov kan bl.a. nævnes:

Loven sondrer mellem den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Folkeoplysningsloven indeholder nu en præcisering af lovens overordnede formål samt en formålsbeskrivelse gældende for henholdsvis folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt foreningsarbejde. Formålsbeskrivelserne skal bl.a. være med til på et kvalificeret grundlag at kunne afgrænse den støtteberettigende folkeoplysende virksomhed efter loven.

Foreningsbegrebet afløser det hidtidige kredsbegreb. Til foreningsbegrebet knytter loven bl.a. krav om en ansvarlig bestyrelse og en formålsbestemmelse med folkeoplysning som overordnet formål. I kombination med lovens formålsbestemmelser forventes dette at give både brugere og administratorer bedre arbejdsredskaber for afgrænsning af folkeoplysende virksomhed efter loven, end det hidtidige kredsbegreb gør.

10% af det årlige tilskud til leder- og lærerløn, som den enkelte voksenundervisende forening modtager, skal fremover anvendes til virksomhed med samfundsbetonet og helhedsorienteret oplysning, der ligger ud over den traditionelle undervisning. Denne virksomhed skal være debatskabende. Valget af emner og metoder i forbindelse med den debatskabende virksomhed foretages af foreningen bag den folkeoplysende voksenundervisning med udgangspunkt i foreningens formål.

Den eksisterende forsøgs- og udviklingspulje er ændret til en start- og udviklingspulje. Omdannelsen sker for at start- og udviklingspuljen også kan omfatte helt nye foreninger. Folkeoplysningsudvalget kan for start- og udviklingspuljen fravige kravet om foreningsdannelse.

Ud over de ovennævnte ændringer indeholder den nye folkeoplysningslov en række andre fornyelser, herunder en forenkling af tilskudssystemet og de mellemkommunale udligninger.

Den nye folkeoplysningslov trådte i kraft den 1. august 2000, og har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning fra finansåret 2001.

Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (i det følgende: folkeoplysningsbekendtgørelsen) fastlægger en række mere detaljerede forhold og giver herunder kommunalbestyrelserne adgang til at fastlægge nærmere retningslinier i en række situationer.

Et udkast til revideret bekendtgørelse har været sendt til høring i kommunerne, jf. bilag 5. Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar blev tiltrådt af Kultur- og Fritidsudvalget den 26. oktober 2000. Høringssvaret er optrykt som bilag 6 til denne indstilling.

Den af undervisningsministeren endeligt fastsatte bekendtgørelse foreligger ikke i skrivende stund. Da den nye folkeoplysningslov har virkning for ansøgning om tilskud og lokaleanvisning fra finansåret 2001, er det nødvendigt, at Borgerrepræsentationen i indeværende år fastlægger nærmere retningslinier for folkeoplysningsområdet. Det er derfor i retningslinierne forudsat, at de bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelsesudkastet vil være de endeligt fastsatte bestemmelser.

Såfremt der i konsekvens af den endeligt fastsatte bekendtgørelse må foretages ændringer i retningslinierne indstilles, at Borgerrepræsentationen bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage nødvendige konsekvensrettelser af teknisk betonet og redaktionel karakter som følge af bekendtgørelsesteksten. Såfremt der er tale om, at bekendtgørelsen nødvendiggør væsentlige principielle ændringer, vil en indstilling om ændring af retningslinierne blive forelagt Borgerrepræsentationen under henvisning til, at det er Borgerrepræsentationen, der kan ændre retningslinierne.

I henhold til folkeoplysningslovens § 33, stk. 4, fastsætter kommunalbestyrelsen efter høring af folkeoplysningsudvalget nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg.

Ud over denne bestemmelse indeholder både folkeoplysningsloven og –bekendtgørelsen imidlertid en række bestemmelser om at kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler og retningslinier samt træffe principielle beslutninger. Disse bemyndigelser er til dels udnyttet i det foreliggende udkast til retningslinier.

I nedenstående oversigt er forsøgt givet et samlet overblik over de bestemmelser i henholdsvis folkeoplysningsloven og –bekendtgørelsen, hvorefter kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler og retningslinier og træffe principielle beslutninger:

I den efterfølgende gennemgang af retningslinierne er anført, i henhold til hvilken bestemmelse i loven/bekendtgørelsen Borgerrepræsentationen kan træffe beslutning om vedkommende område.

Retningslinierne er udarbejdet med henblik på at kunne tilgodese behovet hos forskellige målgrupper. Som eksempler på målgrupper kan nævnes:

• Foreningerne, der ønsker at ansøge om støtte
• Folkeoplysningsudvalget, der træffer afgørelse om tilskudsberettigende virksomhed mv.
• Klageudvalget for Folkeoplysningsudvalgets afgørelser, der træffer afgørelse i klagesager
• Forvaltningen, der forbereder sagerne til henholdsvis Folkeoplysningsudvalget og Klageudvalget og som har den daglige brugerkontakt.

Retningslinierne skal således varetage vidt forskellige formål. Da det er vigtigt, at retningslinierne fremstår som et operationelt redskab for foreninger mv. er det valgt at lade retningslinierne fremstå i en forholdsvis brugervenlig form. Samtidig er retningslinierne forsøgt udarbejdet tilstrækkeligt præcise til, at retningslinierne kan danne grundlag for Folkeoplysningsudvalgets og Klageudvalgets afgørelser.

Videre må bemærkes, at det er intentionen, at de nærværende retningslinier kun skal have en forholdsvis kort levetid (ca. et år). Baggrunden herfor er bl.a., at Folkeoplysningsudvalget agter at indstille, at Københavns Kommune benytter sig af muligheden for at gennemføre forsøg med en ny tilskudsmodel til den folkeoplysende voksenundervisning fra 2002. Endvidere har Folkeoplysningsudvalget udtalt ønske om, at det i en forsøgsansøgning skal indgå, at udvalgets handicaprepræsentanter skal være ordinære medlemmer – og ikke tilforordnede.

Foranstående er baggrunden for, at en række af bestemmelserne i nærværende retningslinier blot er en videreførsel af de hidtil gældende bestemmelser.

Folkeoplysningsudvalget er en selvstændig forvaltningsmyndighed. Folkeoplysningsudvalgets kompetence fremgår af folkeoplysningsloven og –bekendtgørelsen. Nærmere bestemmelser om Folkeoplysningsudvalgets kompetence fremgår primært af folkeoplysningslovens §§ 36-39. Særligt skal nævnes, at Folkeoplysningsudvalget i henhold til lovens § 38, stk. 4, kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om de spørgsmål, der vedrører virksomhed efter lovens afsnit I (om den frie folkeoplysende virksomhed), ligesom Folkeoplysningsudvalget skal afgive udtalelse i alle sager om de nævnte spørgsmål, der forelægges kommunalbestyrelsen. Ud over bestemmelserne i §§ 36-39 indeholder folkeoplysningsloven og –bekendtgørelsen en række enkeltbestemmelser, der tillægger Folkeoplysningsudvalget kompetence.

Kommunalbestyrelsen træffer i henhold til folkeoplysningslovens § 33, stk. 1, beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter loven, der ikke er henlagt til anden myndighed.

Med hensyn til nærværende udkast til retningslinier bemærkes, at retningslinierne har været forelagt Folkeoplysningsudvalget på mødet den 9. oktober 2000. Af referatet fra dette Folkeoplysningsudvalgsmøde (bilag 3) fremgår følgende beslutning om punktet: "Folkeoplysningsudvalget vedtog at give bemyndigelse til følgegruppen til at tilrette retningslinierne. De tilrettede retningslinier sendes til godkendelse til Folkeoplysningsudvalgets medlemmer, hvorefter de videresendes til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på endelig behandling i Borgerrepræsentationen." . De tilrettede retningslinier blev i overensstemmelse med beslutningen på mødet den 9. oktober 2000 udsendt til samtlige medlemmer af Folkeoplysningsudvalget, med henblik på eventuelle bemærkninger. De modtagne bemærkninger fra Folkeoplysningsudvalgets medlemmer er indarbejdet i nærværende udgave af retningslinierne.

I henhold til folkeoplysningslovens § 6, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen - efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget - beslutte, at dele af den samlede beløbsramme til folkeoplysningsområdet skal anvendes til nærmere angivne formål inden for lovens område. Bestemmelsen åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsens politik på folkeoplysningsområdet kan følges op af økonomiske dispositioner.

Som eksempler på sådanne særlige indsatsområder mv. kan nævnes virksomhed, der retter sig mod særlige målgrupper og handicapområdet, herunder tilskud til befordring mv. af handicappede. Af bilag 1 til retningslinierne fremgår at Borgerrepræsentationen p.t. har afsat midler til følgende særlige formål:

Den folkeoplysende voksenundervisning:

• Specielle tilskud til handicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed
• Ældreidræt
• Idrætsskolen for udviklingshæmmede

Det frivillige foreningsarbejde:

• Lederuddannelse
• Handicapidrætskonsulent
• Tilskud til handicapkørsel

Som et eksempel på et område, der er særligt relevant for Københavns Kommune, kan nævnes særlige indsatsområder med henblik på at fremme integrationsprocessen i Øresundsregionen. Af bemærkningerne til budget 2001 fremgår således, at samarbejdet mellem folkeoplysningskredse i København og Malmø skal styrkes. Dette vil kunne afstedkomme forslag om, at der til nærmere definerede formål i denne forbindelse afsættes midler i henhold til folkeoplysningslovens § 6, stk. 7. Et andet eksempel på bestræbelserne om at fremme integrationsprocessen er Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning af 21. september 2000 om svenske deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning i København.

Bilag 1 til retningslinierne ajourføres i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutninger.

Ifølge folkeoplysningslovens § 13, stk. 2, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler for afgrænsning af emner og aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud. I medfør af bestemmelsen har ministeren i folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2 fastsat nærmere afgrænsningsbestemmelser. Den tidligere centralt fastsatte "negativliste" er ikke videreført.

Imidlertid er det i bemærkningerne til lovforslaget præciseret, at bestemmelsen muliggør, at den nuværende retstilstand i kommunerne videreføres. Af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, fremgår således, at kommunalbestyrelsen – efter høring af folkeoplysningsudvalget – kan fastsætte nærmere overordnede retningslinier for, hvad der ligger uden for den tilskudsberettigende virksomhed. Punkt 2.2 indeholder således en opregning af, hvad der i Københavns Kommune ikke ydes tilskud til, jf. de hidtidige retningslinier.

Særligt skal fremhæves bekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvorefter der ikke kan ydes tilskud til undervisning, studiekredsen og foredrag, der indeholder agitation, behandling, underholdning, forkyndelse eller udbredelse af overtro.

I henhold til folkeoplysningslovens § 10, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgning om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning. De hidtidige retningslinier indeholdt nærmere bestemmelser om sådanne formkrav. Med henblik på at sikre den meste smidige administration er det i retningslinierne foreslået, at Folkeoplysningssekretariatet udarbejder det nødvendige ansøgningsskema.

Det er anført, at en eventuel pulje af tilbagebetalt tilskud fordeles mellem foreningerne inden årets afslutning.

Baggrunden herfor er bl.a. det af Borgerrepræsentationen den 12. oktober 2000 vedtagne budget 2001, der indeholder en forudsætning om, at de tilbagebetalte tilskudsbeløb på folkeoplysningsområdet kan indgå i de generelle tilskudsrammer og efter beslutning i Folkeoplysningsudvalget fordeles til kredsene (foreningerne). Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om emnet i Kultur- og Fritidsforvaltningens skrivelse af 29. september 2000 (høringssvar vedrørende udkast til folkeoplysningsbekendtgørelse), bilag 6.

Det er i retningslinierne præciseret, at der ikke ydes tilskud til enetimer. Dette må bl.a. ses på baggrund af, at den folkeoplysende virksomhed bygger på fællesskab.

I henhold til bekendtgørelsens § 12 kan kommunalbestyrelsen – efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget – fastsætte nærmere retningslinier for anvendelsen af 10%-puljen. Denne bestemmelse foreslås i første omgang ikke udnyttet, hvorfor det i pkt. 2.8 er understreget, at de nærmere regler om 10%-puljen følger bekendtgørelsen (§§ 10-12).

Punktet indeholder en bestemmelse om, at nye foreninger altid skal søge start- og udviklingspuljen.

Det er Folkeoplysningsudvalget, der afgør, om nye initiativer skal have tilskud gennem start- og udviklingspuljen, gennem området for folkeoplysende voksenundervisning eller området for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der fastsættes generelle regler om, at nye foreninger "starter" i start- og udviklingspuljen.

I henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper.

Af retningsliniernes pkt. 2.10 fremgår at denne hjemmel foreslås udnyttet, således at der ydes tilskud til bl.a. folkepensionister, førtidspensionister, grupper af kontanthjælpsmodtagere og efterlønsmodtagere.

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i de nugældende retningslinier.

I henhold til folkeoplysningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ydes forhøjet tilskud til undervisning mv., der forudsætter små hold.

Af retningsliniernes pkt. 2.13 og 2.14 fremgår, at denne hjemmel foreslås udnyttet, således at der ydes forhøjet tilskud til instrumentalundervisning og undervisning af handicappede.

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i de nugældende retningslinier.

I henhold til folkeoplysningslovens § 43, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at personer, der ikke har et dansk personnummer, kan indgå i tilskudsberegningen.

Med baggrund i denne bestemmelse har Kultur- og Fritidsudvalget den 21. september 2000 truffet beslutning om, at personer, der er bosiddende i Sverige, kan deltage i folkeoplysende voksenundervisning i København.

Det følger af folkeoplysningslovens § 43, at kommunalbestyrelsen i undervisningskommunen kan kræve mellemkommunal refusion for så vidt angår aktiviteter i henhold til folkeoplysningslovens kapitel 4 (den folkeoplysende voksenundervisning).

Af lovens § 43, stk. 5, fremgår, at en forening for deltagere, der har hjemsted i en anden kommune, og som deltager i undervisning og studiekredse, skal oplyse personnummer, når deltagerne indgår i tilskudsberegningen. Foreningen skal gøre deltagerne opmærksom på, at personnummeret vil blive videregivet til kommunalbestyrelsen og Folkeoplysningsudvalget.

Af folkeoplysningslovens § 23, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelsen fastsætter regler om tilskud til driftsudgifter til andre lokaler end almindelige lokaler. I henhold til folkeoplysningsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, forstås ved almindeligt lokale et lokale uden særligt udstyr – faglokaler og lokaler med særligt udstyr er ikke omfattet.

Ifølge retningslinierne vægtes lokaletimer vedrørende særligt udstyrede lokaler (lokaler, der på grund af indretning med særligt udstyr ikke kan bruges til andre formål samt foredragssale) med faktor 2. Disse bestemmelser svarer til bestemmelserne i de nuværende retningslinier.

Bestemmelserne om i hvilke situationer, der ikke kan ydes tilskud til lokaler, er afledt af folkeoplysningslovens § 5, stk. 4.

Ifølge folkeoplysningslovens § 5, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen fravige § 5, stk. 4, når lejemålet er af uvæsentlig omfang, og når det skønnes, at en fravigelse ikke vil medføre, at uvedkommende interesser får mulighed for at påvirke beslutningsprocessen i den folkeoplysende forening. Denne adgang til fravigelse er forudsat varetaget af Kultur- og Fritidsudvalget.

Det følger af folkeoplysningslovens § 25, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om formkrav til regnskabsaflæggelse og revision mv.

Det er i bestemmelsen foreslået, at foreningerne skal aflægge regnskab for tilskud på et af Folkeoplysningssekretariatet udarbejdet afregningsskema.

I henhold til folkeoplysningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen beslutte om regnskab for større tilskud skal revideres ved registreret eller statsautoriseret revisor.

I medfør af bestemmelsen er det i retningslinierne foreslået, at foreninger, der har modtaget 200.000 kr. eller derover i samlet tilskud, skal vælge en registreret eller statsautoriseret revisor.

I henhold til folkeoplysningslovens § 29, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen fastsætte regler om formkrav til regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.

Folkeoplysningsbekendtgørelsen indeholder i §§ 30-37 en række krav til revisionen af regnskaberne.

Herudover foreslås, at der udarbejdes en revisionsinstruks, der godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget og Revisionsdirektoratet.

Af folkeoplysningslovens § 30 fremgår, at kommunalbestyrelsen kan forlange, at beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf, tilbagebetales eller modregnes i det kommende års tilskud. Af lovens § 32 fremgår, at kommunalbestyrelsen kan undlade både at yde tilskud og at anvise lokaler mv. for en angiven periode, såfremt en forening eller tilskudsmodtager ikke overholder loven eller de regler, der er fastsat i medfør heraf.

I overensstemmelse med hidtidig praksis er denne opgave foreslået delegeret til Kultur- og Fritidsudvalget, efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget.

I henhold til folkeoplysningslovens § 18, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere regler om formkrav til ansøgning om tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. De hidtidige retningslinier indeholdt nærmere bestemmelser om sådanne formkrav. Med henblik på at sikre den mest smidige administration er det i retningslinierne foreslået, at Folkeoplysningssekretariatet udarbejder det nødvendige ansøgningsskema.

Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.9.

I henhold til folkeoplysningslovens § 19, stk. 1, fastsætter kommunalbestyrelsen ud fra lokale forhold en tilskudsmodel for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Grundlaget for beregningen af tilskudstilsagnet skal fremgå af modellen. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 19, stk. 2, beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til f.eks. særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov.

Tilskudsmodellen fremgår af retningsliniernes pkt. 3.7 – 3.10.

Af bestemmelsen fremgår bl.a., at puljen af tilbagebetalte tilskud kan fordeles mellem foreninger, der kan dokumentere, at de har haft et større antal holdtimer end det ansøgte.

Der henvises til bemærkningerne under punkt 2.6.

Af folkeoplysningslovens § 25, stk. 5, fremgår, at kommunalbestyrelsen i en række nærmere beskrevne situationer kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til driftsudgifter (lokaleudgifter). Det foreslås, at denne opgave varetages af Kultur- og Fritidsudvalget.

Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.29.

I henhold til folkeoplysningsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at yde tilskud til:

• Lokaleudgifter i forbindelse med offentlige, entregivende arrangementer
• Lokaleudgifter i forbindelse med arrangementer, hvis hovedformål er afholdelse af spil, herunder andespil, bingo og lignende, hvori indgår økonomisk gevinst for foreningen

• Udgifter til lokaler – bortset fra svømmehaller – til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling.

I medfør af bestemmelsen foreslås fastlagt, at der i Københavns Kommune ikke ydes driftstilskud til arrangementer, hvis hovedformål er afholdelse af spil med økonomisk gevinst, og lokaler – bortset fra svømmehaller – hvor andre samtidig har adgang mod betaling.

Af folkeoplysningslovens § 25, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen yder tilskud med mindst 65 % af driftsudgifterne til lokaler, der ejes eller lejes af foreninger og tilskudsmodtagere efter lovens § 6, stk. 2, til aktiviteter for børn og unge under 25 år. I henhold til den tidligere gældende folkeoplysningslov var kommunerne forpligtet at yde tilskud med mindst 75 % af driftsudgifterne.

Af udkastet til retningslinier fremgår, at det foreslås, at der i Københavns Kommune fortsat ydes tilskud med op til 75% af driftsudgifterne.

I medfør af folkeoplysningslovens § 25, stk. 3, kan lokaletilskuddet efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen nedsættes forholdsmæssigt svarende til andelen af deltagere over 25 år i forhold til det samlede antal deltagere. Tidligere kunne nedsættelsen kun foretages, hvis andelen udgjorde mindst 10%. Af retningsliniernes pkt. 3.16 fremgår at det indstilles, at nedsættelsen stadig først foreslås foretaget, når 10% af foreningens aktive medlemmer er ældre end 25 år.

Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.30.

Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.31.

Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.33.

I henhold til folkeoplysningslovens § 6, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere regler for tilskud fra start- og udviklingspuljen. Af bemærkningerne til lovforslaget er der om bestemmelsen bl.a. anført, at det er overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte de nærmere regler for tilskud efter puljen, herunder prioritere temaer, tage stilling til hvor længe tilskudsmodtagere/foreninger kan modtage tilskud af puljen mv.

I medfør heraf er i punkt 4.4. fastsat nærmere bestemmelser for puljen.

Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.31.

Det understreges, at bestemmelserne først træder i kraft i forbindelse med nyvalg til Folkeoplysningsudvalget, jf. folkeoplysningslovens § 54. stk. 2, hvorefter lovens §§ 34 og 35 træder i kraft dagen efter, at der har fundet kommunalvalg sted i 2001.

Bestemmelsen i folkeoplysningslovens § 34, stk. 5, om at kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om udøvelse af Folkeoplysningsudvalgets virksomhed er en videreførsel af den tilsvarende bestemmelse i den hidtidige folkeoplysningslovs § 35 a, stk. 4. Punkt 5.3. foreslås derfor at træde i kraft fra 1. januar 2001.

De i retningslinierne anførte regler om Folkeoplysningsudvalgets virksomhed er til dels en videreførelse af de hidtil gældende regler. Reglerne er i vidt omfang udtryk for almindelige regler om kollegiale organers mødevirksomhed, der må antages at gælde, medmindre Borgerrepræsentationen udtrykkeligt har truffet modstående beslutning.

Det er præciseret, at udvalgets formand på udvalgets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl (jf. de tilsvarende bestemmelser i lov om kommunernes styrelse for kommunalbestyrelsens, økonomiudvalgets og de stående udvalgs formænd).

Endvidere er præciseret, at delegation til formanden i forhold til bestemte sager i overensstemmelse med almindeligt gældende regler om delegation kræver enighed i udvalget. Reglerne betyder, at medmindre der foreligger et udtrykkeligt delegationsforbud, kan der ved enighed ske delegation af visse opgaver til formanden. Grundlæggende/praksisdannende afgørelser og øvrige afgørelser af indholdsmæssig stor vigtighed må ikke delegeres, og delegationen må ikke antage et sådant omfang, at udvalgsbehandlingen i realiteten sættes ud af funktion. En yderligere begrænsning foreligger med hensyn til udvalg mv., hvor der sidder repræsentanter for interessegrupper mv., der må antages at lægge særlig vægt på den pågældende sag.

I henhold til folkeoplysningslovens § 39 kan Folkeoplysningsudvalget stille forslag til kommunalbestyrelsen om, at der nedsættes underudvalg, og at en del af udvalgets beføjelser overlades til disse. Medlemmer af underudvalg kan udpeges uden for Folkeoplysningsudvalgets medlemskreds. De hidtil gældende retningslinier indeholdt en bestemmelse om, at udvalget kan delegere sine beføjelser til underudvalg til varetagelse af specielle områder og interesser. Denne bestemmelse har Folkeoplysningsudvalget ikke ønsket i de nye retningslinier, hvorfor der ikke er stillet forslag om nedsættelse af underudvalg. Det er dog præciseret, at Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte arbejdsgrupper til varetagelse af rent forberedende og rådgivende funktioner.

I henhold til folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, skal foreningerne årligt til folkeoplysningsudvalget indsende en beretning, hvori beskrives foreningens folkeoplysende virksomhed i det forløbne år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal indsendes en årlig beretning.

I sit høringssvar vedrørende den ændrede folkeoplysningslov tilkendegav Københavns Kommune, at man principielt kunne tilslutte sig formålet med beretningen, hvor foreningen tvinges til en form for selvransagelse ved at forholde sig til sine aktiviteter set i forhold til foreningens formål og folkeoplysningslovens krav. Samtidig påpegede Københavns Kommune dog, at opfølgningen af beretningerne må forventes at blive begrænset i en kommune som København, hvor et sted mellem 700 og 800 kredse hidtil har modtaget støtte.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller på denne baggrund, at foreningerne ikke skal indsende en årlig beretning.

Indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Ingen.

Retningslinierne har været forelagt Folkeoplysningsudvalget på mødet den 9. oktober 2000. De efter dette møde tilrettede retningslinier har i overensstemmelse med Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 9. oktober 2000 været sendt til skriftlig høring hos Folkeoplysningsudvalgets medlemmer. De modtagne bemærkninger fra Folkeoplysningsudvalgets medlemmer er indarbejdet i retningslinierne.

1. Retningslinier for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune
2. Indstilling til Folkeoplysningsudvalgets møde den 9. oktober 2000
3. Referat fra Folkeoplysningsudvalgets møde den 9. oktober 2000
4. Folkeoplysningsloven
5. Udkast til folkeoplysningsbekendtgørelse
6. Kultur- og Fritidsforvaltningens høringssvar af 29. september 2000 vedrørende udkast til folkeoplysningsbekendtgørelsen

Ida Munk