Forslag fra Jens Kjær Christensen: Drøftelse af Fægteklubben Trekantens initiativ vedr. Søpavillonen
Forslag fra Jens Kjær Christensen: Drøftelse af Fægteklubben Trekantens initiativ vedr. Søpavillonen
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. august 2001
9. Forslag fra Jens Kjær Christensen: Drøftelse af Fægteklubben Trekantens initiativ vedr. Søpavillonen
(KFU 280/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Der ønskes en drøftelse af udvalgets principielle stilling til Fægteklubben Trekantens initiativ med henblik på overtagelse af Søpavillonen.
Begrundelse:
Det er forslagsstillerens opfattelse, at der er tale om et utroligt spændende projekt, som kan blive til stor berigelse for København. Projektet bygger på, at kommunen er med i finansieringen. Da der er tale om en købssituation, haster det derfor med en politisk afklaring, om der i det eksisterende budget eller budget 2002 kan skaffes de nødvendige midler til projektets realisering.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2001
Sagen blev drøftet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder et statusnotat om sagen frem til næste udvalgsmøde.