Den Frie Udstillings Bygning - tilskud til restaurering
Den Frie Udstillings Bygning - tilskud til restaurering
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. august 2001
5. Den Frie Udstillings Bygning - tilskud til restaurering
(KFU 267/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til restaurering af Den Frie Udstillings Bygning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2001
Der blev begæret afstemning om et forslag om, at der bevilges et tilskud på 200.000 kr. til restaureringen: kassemæssig dækning anvises på konto 3.64.1 Kulturprojekter.
Et mindretal (Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Martin Günter og Jens Kjær Christensen) stemte for forslaget.
Et flertal (Karin Storgaard, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Leslie Arentoft og Abderrahman Ben Haddou) stemte imod.
Forslaget blev dermed forkastet.
Forvaltningens indstillingen blev herefter tiltrådt uden afstemning.
RESUME
Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling søger om støtte til restaurering af en række indvendige arealer og omlægning af en del af de omliggende arealer.
Formålet med restaureringsprojektet er at bringe Den Frie Udstillings Bygning op til nutidig standard med henblik på at styrke bygningens kunstneriske funktion.
Bygningen er kunstnerejet og uden offentlige driftstilskud. Der er p.t. modtaget 8.031.000 kr. i fondsstøtte til restaureringsprojektet, der er budgetteret til 8.955.000 kr.
Der er på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2001 ikke optaget midler til renovering af kulturinstitutioner, og med baggrund i kommunens egne museers væsentlige behov for renovering og restaurering indstiller forvaltningen, at der meddeles afslag på ansøgningen om restaureringsstøtte.