Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen den 20. november 2001
Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen den 20. november 2001
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. august 2001
12. Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen den 20. november 2001
(KFU 273/2001)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2001 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 8,1 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen den 20. november 2001
at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 8,1 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2001 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)
at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget
at Borgerrepræsentationen godkender, at Kultur- og Fritidsudvalget indgår aftale med KMD om benyttelse af KMD Valgopgørelse
at Borgerrepræsentationen bevilger en rammeudvidelse af Kultur- og Fritidsudvalgets konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 75.000 kr. pr. år i forbindelse med KMD Valgopgørelse
at Borgerrepræsentationen beslutter, at en af stemmemodtagerne ved brevafstemning i private hjem og på plejehjem er en person, der udpeges blandt personale ansat i kommunens forvaltning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2001
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Valg til Borgerrepræsentationen afholdes den 20. november 2001, og tillægsbevilling på 8,1 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.