Teater Grob - ansøgning om tilskud til drift i 2001/2002
Teater Grob - ansøgning om tilskud til drift i 2001/2002
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 9. august 2001
3. Teater Grob - ansøgning om tilskud til drift i 2001/2002
(KFU 268/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder yderligere driftstilskud til Teater Grob i 2001/2002.
RESUME
Teater Grob har ansøgt om 300.000 kr. i driftstilskud til teatrets sæson 2001/2002. Teatret har modtaget 750.000 kr. i tilskud fra Teaterrådet til sæson 2001/2002 til 2 produktioner og basisdrift. Dette tilskud er ikke tilstrækkeligt til at bibeholde teatrets ledelse på fuld tid.
Kultur- og Fritidsudvalget har bevilget teatret 316.400 kr. til teatrets drift i første halvår 2001. Endvidere har udvalget bevilget teatret 100.000 kr. fra Puljen til Kunst og Kulturprojekter.
Under henvisning hertil og til, at Kultur- og Fritidsudvalget har fordelt kommunens bevilling til små storbyteatre for perioden 2001 – 2004, indstilles det ikke at yde tilskud.
SAGSBESKRIVELSE
Teater Grob har ved brev modtaget d. 6. juni 2001 ansøgt om 300.000 kr. til teatrets basisdrift i sæson 2001/2002. Teater Grob har modtaget 750.000 kr. fra Teaterrådet i tilskud til 2 produktioner og basisdrift i sæson 2001/2002. Teatret har afsat de 504.000 kr. til produktion af 2 forestillinger og 246.000 kr. til basisdrift af teatret. Dette beløb er dog ikke tilstrækkeligt til at bibeholde den kunstneriske og den administrative leder på fuld tid, hvorfor begge må gå på halv tid i den kommende sæson.
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på møde d. 22. juni 2000 et driftstilskud på 316.400 kr. i 2001 til Teater Grob, svarende til teatrets budgetterede driftsudgifter for perioden 1. januar 2001 til 30. juni 2001. Tilskuddet blev givet med henvisning til teatrets unge alder, men store succes for at øge teatrets muligheder for tilskud fra Teaterrådet i sæson 2001/2002.
Endvidere bevilgede Kultur- og Fritidsudvalget på møde d. 20. juni 2001 Teater Grob 100.000 kr. i tilskud fra Puljen for Kunst og Kulturprojekter til forestillingen "Humanum Bæst".
Under henvisning hertil og til, at Kultur- og Fritidsudvalget har fordelt kommunens bevilling til små storbyteatre for perioden 2001 – 2004, indstilles det ikke at yde tilskud.
ØKONOMI
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Ansøgning modtaget 6. juni 2001 fra Teater Grob
2. Budget for de to første dele af trilogien "Humanum Bæst"
3. Budget for basisdrift af Teater Grob
4. Ønskebudget for basisdrift af Teater Grob
Ida Munk
/ Merete Evers