Mødedato: 09.06.2022, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Festivalpuljen udmøntning 2023

Se alle bilag

Med Budget 2021 blev Festivalpuljen gjort til en varig bevilling på Kultur- og Fritidsudvalgets ramme med 18,4 mio. kr. årligt. Festivalpuljen giver Kultur- og Fritidsudvalget mulighed for at yde tilskud til større og mindre festivaler og idrætsbegivenheder i Københavns Kommune. Puljen udmøntes af Kultur- og Fritidsudvalget en gang årligt efter ansøgning fra aktørerne. Puljen udmøntes året før afvikling af begivenhederne af hensyn til aktørernes mulighed for planlægning. Der kan hvert år ydes etårige tilskud og hvert tredje år også treårige tilskud. Næste gang, der skal tages stilling til treårige tilskud, er i 2024.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til 38 ansøgninger til Festivalpuljen 2023. Rådighedsbeløbet til udmøntning i 2023 er 3.214.000 kr.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, hvilke ansøgninger til Festivalpuljen 2023 der skal imødekommes.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal, med udgangspunkt i Festivalpuljens retningslinjer og økonomiske råderum, tage stilling til en prioritering af 38 modtagne ansøgninger til Festivalpuljen i 2023.

Løsning

Med Festivalpuljen ønsker Københavns Kommune at støtte større kultur- og idrætsbegivenheder i byen, da disse er med til at gøre København til en attraktiv storby for både borgere og besøgende. Både større og mindre festivaler og events giver unikke oplevelser og skaber platforme, hvor kunsten, kulturen og idrætten kan opleves.

Kriterier

Kultur og Fritidsudvalget besluttede på udvalgsmøde den 31. januar 2019, hvilke kriterier der skulle ligge til grund for puljen. Udvalget besluttede efterfølgende på sit møde den 26. november 2020, i forbindelse med behandling af Handlingsplan for Ligestilling 2021- 2024, at tilføje et nyt kriterie om ligestilling.

Kultur- og Fritidsudvalget skal således vægte ansøgningerne ud fra følgende ti kriterier (i ikke-prioriteret rækkefølge):

 
  • Kvalitet og originalitet – indholdsmæssigt og udtryksmæssigt.
  • Relevans for København, byens borgere og besøgende – at indhold, form og formidling afspejler byens profil og særkende.
  • Samarbejde med andre aktører/institutioner, gerne i form af konsortier eller samproduktion, med henblik på at styrke begivenhedernes profil og udnytte de kunstneriske og økonomiske ressourcer bedst muligt.
  • Eksperimenterende indhold, form eller formidling.
  • Aktivering- store kultur- og idrætsevents skal inddrage foreningslivet i planlægning og afvikling af events og sideevents.
  • Mangfoldighed - i bred forstand i forhold til at tiltrække, engagere og aktivere forskellige og nye målgrupper.
  • Tidsmæssig og geografisk spredning af events og festivaler over hele kalenderåret og hele byen, herunder fokus på nye byrum samt bydele under udvikling eller bydele, hvor kulturbegivenheder kan løfte øvrige politiske dagsordener i forhold til eksempelvis børn og unge eller international branding af København.
  • Udvikling og fornyelse - tilbagevendende festivaler og events skal dokumentere evne og vilje til fornyelse samt faglig, publikumsmæssig og økonomisk udvikling.
  • Bæredygtighed - festivaler, der tematiserer bæredygtighed og/eller arbejder bæredygtigt i produktion og afvikling af festivalen, fx med udgangspunkt i FNs verdensmål. De københavnske festivaler bør afspejle byens ønsker om bæredygtig produktion af kulturbegivenheder, have konkrete målsætninger om bæredygtighed og gerne medvirke i den fælles debat om et bæredygtigt samfund.
  • Ligestilling – festivaler og events skal reflektere over ligestillingsforhold i egen organisation samt i aktiviteter, der søges om støtte til.

Ansøgninger og rådighedsbeløb ved udmøntning af Festivalpuljen 2023

Der er modtaget 38 ansøgninger til Festivalpuljen 2023 til fristen den 1. april 2022 (bilag 1 og 3A – 3F). I alt søges der om 9.696.000 kr. i 2022 til festivaler og events i 2023.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 17. marts 2021, at der i 2021 kunne søges om etårige og treårige tilskud i Festivalpuljen, og at treårige tilskud søges hvert 3. år, første gang i 2021. Den 10. juni 2021 udmøntede udvalget treårige bevillinger for 16.140.000 kr. årligt i perioden 2022 – 2024.

Momskompensation

I forbindelse med uddeling af midler fra Festivalpuljen 2023 skal der tages højde for momskompensationen ved tilskuddet. Momskompensationen betyder, at forbruget ved hvert enkelt tilskud er mindre end det beløb, der udbetales, da statens momskompensation finansierer den resterende del af tilskuddet. Det faktiske beløb til rådighed for Festivalpuljen 2023 er derfor større end det beløb, der er anført i budgetaftalen. Momskompensationen fremgår af bilag 2.

Oversigt over Festivalpulje 2023 - midler

(1000 Kr.)

2023

Festivalpulje

18.380

Heraf udmøntet som treårige tilskud

16.140

Rådighedsbeløb før momskompensation

2.240

Til disposition inkl. momskompensation

3.214

Der er i alt 3.214.000 kr. til rådighed i 2023 (bilag 2).

Økonomi

Der anvises kassemæssig dækning fra Festivalpuljen på IM 3.35.64.1.

Videre proces

For de ansøgninger, som Kultur- og Fritidsudvalget imødekommer, vil forvaltningen afklare sagerne og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

Der vil blive meddelt afslag til de øvrige ansøgere.

 

Søren Tegen Pedersen

 

                                                      / Mads Kamp Hansen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede følgende udmøntning af Festivalpuljen 2023:

 

 

 2023/ kr.                   

A Colossal Weekend

50.000

Blågårds Festival 

50.000

Brønshøj Sommer Jazz 

75.000

SV-Festival 2020

250.000

Copenhagen International Dance Festival

100.000

Copenhagen Summer Dance

100.000

Danmarks internationale gadeteaterfestival

200.000

Spring Festival

100.000

Copenhagen Short Film Festival 

50.000

MIX Copenhagen LGBTQ+ 

200.000

Palæstina Film Festival

15.000

artFREQ

250.000

Copenhagen Carnival

100.000

Copenhagen Habour Parade

250.000

Copenhagen Maker Festival 

250.000

Fluid Festival

300.000

MAD Symposium

250.000

Åben Festival

100.000

Street Festival

50.000

Copenhagen Bike Festival

100.000

Fodboldens Kulturfestival

100.000

Midsummer Viking Challenge 

100.000

Womens Sailing Champions Leauge

150.000

Bevillingen til Copenhagen Bike Festival og Palæstina Film Festival gives som forsøgsordning.

Plan- og tilskudschef, Mads Kamp Hansen, og kontorchef for tilskud, Marianne Kruckow, deltog under punktets behandling.

Til top