Mødedato: 09.06.2022, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om festivalplads

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget. 

Indstilling

Frederik Kronborg, Bente Møller og Stine Finné Toft har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 9. juni 2022:

Det foreslås,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Kultur- og Fritidsforvaltningen om senest i august 2022 at udarbejde et opdateret overblik over mulighederne for en festivalplads i København.

Motivation

Det er gennem nogle år blevet drøftet, hvordan det er muligt at placere en festivalplads i København. Enhedslisten ønsker, at dette grundlag opdateres ift. Prøvestenen, 5/10-øren og Refshaleøen.  

Følgende skal indgå i notatet:

Hvis Prøvestenen skal indrettes som festivalplads – hvordan vil en indretning så være mulig, så den kan være rekreativt område, når den ikke bruges til festival, og natur/dyr i området respekteres?

5-øren og 10-øren er tidligere brugt som koncert/festivalplads. Hvad er uddybende årsager til, at de ikke kan bruges mere – og hvad skal der til, for at de kunne bruges som festivalplads?

Refshaleøen bruges i dag som festivalplads – hvad skal der til, for at den kan fortsætte i den funktion? Permanent eller over en kortere tidshorisont – f.eks. 10 år / 5 år.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. 

 

Plan- og tilskudschef, Mads Kamp Hansen, deltog under punktets behandling.

Til top