Kultur- og Fritidspolitik 2011

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte udkastet til Københavns Kultur- og Fritidspolitik 2011 med henblik på at sende den i høring.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget sender udkastet til Kultur- og Fritidspolitik 2011 i høring, jævnfør den vedlagte høringsliste.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 2. oktober 2008, at der i 2011 skal udarbejdes en fælles kultur- og fritidspolitik. Denne skal dække kultur, fritid og biblioteker i en samlet helhed.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et udkast til Kultur- og Fritidspolitik 2011. Udkastet er vedlagt som bilag 1.

Udgangspunktet for politikken er, at kulturen og idrætten har en værdi i sig selv. Den kommer til udtryk i lysten til oplevelse, udfoldelse og fordybelse. Kulturen er det kit, der binder os sammen. Det bærende værdier for politikken er lyst, kvalitet, demokrati, ytringsfrihed og mod til forandring. Kultur- og fritidspolitikken holder fast i disse værdier.

Kultur og idræt kan mere end bare give oplevelser. Kultur og idræt kan være med til at løse Københavns store udfordringer: At mange unge drenge ikke får en ungdoms­uddannelse. At et voksende antal københavnere får livsstilssygdomme. At der er utryghed i udsatte boligområder. Kultur og idræt kan skabe en sammenhængende og inkluderende by og skabe gode effekter inden for f.eks. sundhed og integration og medvirke til, at København opleves som en tryg by.

Poltikken skal udfolde sig inden for rammerne af et København med en voksende befolkning. Prognoserne peger på, at der kommer 100.000 nye københavnere i de kommende 15 år. Det er især antallet af unge og børnefamilier, der stiger. Det betyder, at der skal skabes plads til nye muligheder for kultur og idræt i en stadig tættere by med få ledige arealer. Det stiller krav om, at der tænkes alternativt, og at faciliteterne kan imødekomme flest mulige forskellige behov. 

Målet for de kommende år er at fastholde København som en metropol med høj livskvalitet. At indrette byen, så den kan møde befolkningstilvæksten. At udnytte kulturen til at skabe økonomisk vækst. At gøre Øresundsregionen til et sammenhængende kulturområde.

For at realisere dette mål er der i politikken sat fokus på følgende:

Faciliteter

Når kommunen bygger kultur- og idrætsfaciliteter, investerer den i, hvor det bliver godt at bo. Kultur og idræt har betydning for udviklingen af København. Det smitter af på de private investeringer i byen.

De væsentlige valg her er, hvilke faciliteter, der skal bygges, og hvem, der skal have adgang til dem. Dette gælder ikke mindst på idrætsområdet, hvor adgangen til faciliteter er det væsentligste kommunale styringsværktøj. På andre områder handler det om velvedligeholdte faciliteter.

Faciliteterne skal spejle brugerne og deres behov. Både de behov, vi kender, og dem, vi kan se, tegner sig i fremtiden. Alle kultur- og fritidsfaciliteter skal ikke kunne det samme. De skal tage hensyn til forskelligheden i lokalområderne og blandt brugerne.

Tilskud og støtte
København syder og bobler af idéer og aktiviteter fra forskellige kultur- og fritidsaktører.

Som international metropol skal der være højt til loftet og plads til kreative og nye idéer. Byen skal være åben for idéer og aktiviteter og give plads til eksperimentet. Det kræver risikovillighed. Ikke alt bliver en succes.

Dialog og samspil
For mange københavnere rækker lysten til kultur og idræt ud over rollen som passiv tilskuer. Københavnerne vil gerne være aktive. De vil gerne give en hånd
med. Og de vil have indflydelse på aktiviteterne. Sådan har det været længe.

Det nye er, at indflydelsen skal udfoldes på andre måder end gennem deltagelse i brugerbestyrelser, råd og udvalg. Brugerne vil også inddrages i projekter og korterevarende tilbud.

Det er nødvendigt at gentænke repræsentative demokrati i kulturen og idrætten. Det skal indrettes på en måde, så kontinuiteten og traditionen bevares, men så vanetænkningen ikke skræmmer nye, engagerede borgere væk.

Events og festivaler

Events og festivaler spiller en central rolle for oplevelsen af København.

De giver unikke oplevelser og skaber platforme, hvor kunsten, kulturen og idrætten kan vise sig frem.

København kan med sine festivaler og initiativer som frivillighedskorpset Cph. Volunteers løfte store events og festivaler. At tiltrække og udvikle events og festivaler er en langsigtet satsning. Derfor skal Københavns Kommune kunne planlægge langsigtet.

Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje for at tiltrække events og udvikle festivaler.

København skal have mest muligt ud af events og festivaler. Derfor skal de støtte op om byens særlige kendetegn. De skal forankres i kultur- og fritidslivet og have effekter på den lange bane.

Vækstlaget
Vækstlaget er de talenter, kulturelle ildsjæle, projekter, foreninger og kulturformer, der næsten kan selv. Vækstlaget er med til at gøre København til en levende og kreativ by. Eksemplerne er kunstneriske miljøer uden for eller på kanten af det etablerede og kommercielle kultur- og fritidsliv. Miljøerne er base for unge, spirende talenter med ambitioner.

Københavns Kommune vil støtte vækstlaget med synlige platforme og albuerum.

Det skal ske gennem øget adgang til faciliteter, tværgående samarbejder og muligheder for at vise talent og idé ved arrangementer i København. Det giver vækstlaget muligheder for at blive dygtigere, vise det kunstneriske talent og professionalisere sig. 

Integration, sundhed og sikker by
Kultur og idræt kan mere end bare give oplevelser. Kultur og idræt kan være med til at løse Københavns store udfordringer: At mange unge drenge ikke får en ungdoms­uddannelse. At et voksende antal københavnere får livsstilssygdomme. At der er utryghed i udsatte boligområder. Kultur og idræt kan skabe en sammenhængende og inkluderende by.

 

Det videre arbejde med kultur- og fritidspolitikken 
Københavns Kommune vil meget med kultur- og fritidslivet. Kultur- og fritidspolitikken er i den sammenhæng den ramme, kultur- og fritidslivet de kommende år skal udvikle sig indenfor.

Finansiering af nye kultur- og fritidsfaciliteter og tilskudsmuligheder sker primært i forbindelse med Københavns Kommunes årlige budgetforhandlinger. For at give krop til visionerne foreslås det, at Kultur- og Fritidsudvalget i de kommende år udarbejder en række handleplaner for udviklingen af København og kultur- og fritidslivet.

Handleplanerne omsætter politikken til konkrete projekter, der kan indgå i de politiske forhandlinger om, hvordan vi skaber både en by for københavnerne og en levende, international metropol.

 

 

Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Høring 

Udkastet skal efter behandling i Kultur- og Fritidsudvalget sendes i høring i de øvrige udvalg, råd og udvalg, samt hos interessenterne i kultur- og fritidslivet - jf. høringslisten.

Høringsperioden løber frem til mandag den 26. september 2011.

Som led i høringen er der arrangeret et åbent temamøde om kultur- og fritidspolitikken den 15. september fra 19.30 til 21.30. 

På baggrund af de indkomne høringssvar og dialogen med interessenterne forelægges en revideret udgave af politiken for Kultur- og Fritidsudvalget 27. oktober 2011.

Carsten Haurum
                                        /Mads Kamp Hansen

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2011:

Indstillingen blev godkendt, idet Kultur- og Fritidsforvaltningen blev bemyndiget til at foretage følgende ændringer/tilføjelser mv.:

• Indledningen kortes ned
• Sproglig gennemgang og forenkling
• Indtænkning af hvordan københavnerne organiserer sig - omdefinering af foreningsbegrebet
• Faciliteter på tværs - også af forvaltninger
• Kommuneplanen skal tænkes ind i bygninger
• De socialt udsatte: nævne indsats mod kulturel fattigdom
• Vækstlaget/professionelle: vigtigt med stærke miljøer, der arbejder på tværs
• Høringslisten gennemgås og suppleres ved behov