Mødedato: 09.06.2005, kl. 14:30

Møde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bestyrelse for KI - kl. 14.30 - 15.30 - MAGISTRATSSALEN

Møde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bestyrelse for KI - kl. 14.30 - 15.30 - MAGISTRATSSALEN

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 9. juni 2005

 

Afbud:

·        Helle Sjelle

 

Karin Storgaard mødte kl. 16.15 under behandlingen af punkt 6 (andet offentligt hverv)

Martin Geertsen forlod mødet kl. 15.30 efter behandlingen af punkt 1 og vendte tilbage kl. 16.15 under behandlingen af punkt 6.

 

 

 

1.      Møde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og bestyrelse for KI - kl. 14.30 - 15.30 - MAGISTRATSSALEN

(KFU 235/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005

Udvalget besluttede i medfør af styrelseslovens § 20, stk. 4, 2. pkt., at tilkalde bestyrelsen for den selvejende institution Københavns Idrætsanlæg i forbindelse med behandlingen af punktet.

 

Følgende KI-bestyrelsesmedlemmer overværede behandlingen:

o       Else Trangbæk

o       Anne Refsgaard

o       Steen B. Hansen

o       Per Malmberg

o       Thomas Bach

o       Carsten Hansen

o       Per Tang

o       Annette Jensen

o       Bjørn Danielsen

o       Asger Gaard

 

Endvidere overværede Knud Langberg fra KI´s administration behandlingen.

 

Mødet mellem Kultur- og Fritidsudvalget og KI-bestyrelsen blev af praktiske hensyn afholdt i Magistratssalen og blev gennemført i starten af Kultur- og Fritidsudvalgets møde, fra kl. 14.30 – 15.30.

 

Til brug for drøftelserne var den 6. juni 2005 udsendt følgende særskilte dagsorden:

1.      Status på den politiske behandling

 

2.      KI´s ansatte – overdragelsesprocessen

Ø     Udkast til principper for midlertidig struktur

Ø     Udkast til midlertidig Sikkerhedsudvalgs- og Samarbejdsstruktur i KI

 

3.      Idrætsrådet

 

4.      Information

 

Ø     Forslag til informationsproces

 

5.      Orientering

Ø     Drøftelser med brugerbestyrelserne

Ø     Den fremtidige facilitetsfordeling

Ø     Københavns Kommunes investeringsplan vedr. vedligeholdelsesefterslæbet på de københavnske idrætsanlæg

 

 Endvidere var følgende bilag udsendt:

·        Notat af 3. juni 2005 om principper for struktur for de københavnske idrætsanlæg efter kommunaliseringen 1. juli 2005

·        Notat af 23. maj 2005 om udkast til midlertidig Sikkerheds- og Samarbejdsudvalgsstruktur i KI

·        Notat af 25. maj 2005 om forslag til informationsproces

·        Brev af 3. juni 2005 fra bestyrelsesformanden i KI til borgmesteren. 

 

Sagen blev drøftet med udgangspunkt i det udsendte materiale.

 

 

 


 

Til top