Høringssvar vedrørende høring om forslag til kommissorium om lokaludvalg
Høringssvar vedrørende høring om forslag til kommissorium om lokaludvalg
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 9. juni 2005
Fraværende
Sager til beslutning
25. Høringssvar vedrørende høring om forslag til kommissorium om lokaludvalg
(KFU 242/2005)
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur-
og Fritidsudvalget godkender høringssvar til udvalget for Demokrati- og
Serviceudvikling vedrørende forslag til kommissorium for lokaludvalg.
RESUME
Udvalget for
Demokrati- og Serviceudvikling har sendt forslag til kommissorium for
lokaludvalg i høring i fagudvalg, hos berørte foreninger og organisationer mv.
samtidig med, at der er startet en borgerdialog om forslaget. Fagudvalget er
blevet bedt om at sikre, at relevante foreninger, organisationer m.fl. inden
for ressortområdet bliver hørt, samt at deres svar vedlægges fagudvalgets
høringssvar.
Forvaltningen har
igangsat en høring af brugerbestyrelser og et antal foreninger indenfor
ressortområdet. Svarene herfra vil først kunne foreligge efter sommerferien og
vil indgå i forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af en
udviklingsplan for initiativer til styrkelse af brugerdemokratiet.
Ifølge
forslaget til kommissorium for lokaludvalg nedsættes et antal lokaludvalg, der
får en rådgivende rolle med begrænset beslutningskompetence.
I
høringssvaret tilkendegiver Kultur- og Fritidsudvalget, at man kan tilslutte
sig tankerne om lokal indflyd
else på beslutninger, der vedrører egen bydel.
Samtidig påpeges, at der allerede er sket en decentralisering på kultur- og
fritidsområdet bl.a. til brugerbestyrelser.
SAGSBESKRIVELSE
Udvalget for
Demokrati- og Serviceudvikling besluttede på sit møde den 18. april 2005 at
sende forslag til kommissorium for lokaludvalg til høring i fagudvalg, hos
berørte foreninger og organisationer m.fl.
Ifølge forslaget
nedsættes et antal lokaludvalg sammensat af et lokalt medlem fra hvert parti,
som er repræsenteret i Borgerrepræsentationen og et tilsvarende antal medlemmer
valgt af lokale foreninger, brugerbestyrelser m.m. Lokaludvalget er tiltænkt en
rådgivende rolle med begrænset beslutningskompetence.
Udkast til
kommissorium for lokaludvalg tager udgangspunkt i kommissoriet for Valby
Lokaludvalg.
Før endelig
vedtagelse af kommissoriet gennemføres en dialogproces, der samtidig er
afslutning på dialogen om Hverdagens Demokrati. Der vil være 3 hovedelementer i
processen:
·
forslag
til nærdemokrati sendes i høring blandt berørte foreninger, or- ganisationer,
fagudvalg mv.
·
der
åbnes en hjemmeside for debat om forslaget
·
der
gennemføres lokale debatarrangementer i de enkelte bydele.
Som afslutning holdes en konference
i Store Vega den 14. juni 2005, hvor der bliver mulighed for debat om
nærdemokratiforslaget og opsamling på høringen, de lokale debatter og debatten
på nettet.
Efterfølgende behandler Udvalget
for Demokrati- og Serviceudvikling eventuelle ændringsforslag. Endelig
indstilling forventes sendt til Økonomiudvalget i efteråret.
Høringssvar vedrørende kommissorium for lokaludvalg:
Udvalget for
Demokrati- og Serviceudvikling skal ifølge sit kommissorium udarbejde
indstilling til Økonomiudvalget om udvikling af nærdemokrati. I den forbindelse
er kommissorium for lokaludvalg sendt i høring. Fagudvalget er blevet bedt om at sikre, at relevante foreninger,
organisationer m.fl. inden for ressortområdet bliver hørt, samt at deres svar
vedlægges fagudvalgets høringssvar.
Forvaltningen har
igangsat en høring af alle brugerbestyrelser og et antal foreninger, men
fristen har været for kort til at besvarelserne kan indgå i denne høring.
Svarene vil blive fremsendt efter sommerferien i forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets
godkendelse af en udviklingsplan for hvilke initiativer til en styrkelse af
brugerdemokratiet, der vil blive iværksat på udvalgsområdet.
Forslaget til kommissorium for
lokaludvalg indebærer, at der nedsættes et antal lokaludvalg, der bl.a. skal
høres inden der træffes beslutning i sager, der er af særlig betydning for
bydelen. Lokaludvalget skal dermed sikre dialogen med bydelens borgere inden
høringssvar m.v. afgives til Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og de
stående udvalg. Lokaludvalget får også ret til f.eks. at fremsætte forslag i
udvalgene.
Kultur- og Fritidsudvalget kan
fuldt ud tilslutte sig forslagets grundide, at det lokalt skal sikres at
borgerne inddrages i planlægning og udvikling af deres egen bydel.
Nedsættelse af lokaludvalg kan ved
at sikre, at den lokale stemme bliver hørt i spørgsmål af særlig interesse for
bydelen, dels styrke det lokale engagement og identitetsfølelsen i forhold til
egen bydel, dels medvirke til at der er en sammenhæng og koordinering af
kommunens bydelsrettede aktiviteter og dermed i sidste ende føre til, at der
træffes bedre beslutninger centralt. Omvendt rejser det en række væsentlige
spørgsmål om, hvordan decentraliseringen udmøntes.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har
allerede gjort en større indsats for at sikre selvforvaltning og
brugerdemokrati, fx gennem brugerbestyrelser, der varetager opgaver omkring
brugerrepræsentation og dialog med forvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget.
Der er nedsat brugerbestyrelser ved alle kultur- og medborgerhuse, ved
bibliotekerne og ved KI's idrætsanlæg. Også når nye idræts- eller
kulturfaciliteter planlægges er der brugere med i processen. På folkeoplysningsområdet,
har brugerne en afgørende indflydelse via Folkeoplysningsudvalget, hvor de
foreningsvalgte er i flertal i forhold til politikerne.
Forvaltningen kan på baggrund af
erfaringerne med brugerinddragelse også konstatere en tendens til, at borgerne
engagerer sig i forhold til konkrete sager og områder, der har relevans og
berøring i forhold til borgerens liv og interesser. Erfaringen er, at der synes
at være en oplagt opgave- og kompetencefordeling, hvor brugerrepræsentanterne
varetager det lokale, decentrale hensyn, mens forvaltningen indenfor de enkelte
politikområder varetager og tilgodeser det mere overordnede helhedssyn.
Som eksempel kan nævnes et forløb
omkring indgåelse af kontrakter med kultur- og medborgerhusene. Valby lokalråd
blev hørt i forlængelse af at forvaltningen havde forhandlet kontrakt med
brugerbestyrelsen. Det kan konstateres, at Lokaludvalget i denne forbindelse
udgør et centraliserende led, der ikke har umiddelbar relevans i forhold til en
demokratisering på lokalt niveau.
I forhold til den høje grad af
decentralisering til institutioner og brugerbestyrelser i dag kan nedsættelse
af lokaludvalgene derfor bidrage til en øget centralisering på lokalt niveau.
Det er derfor væsentligt, at der gøres en særlig indsats for at afgrænse de
områder, hvor hhv. lokaludvalg og andre brugerkonstellationer skal inddrages,
da der kan være risiko for at brugerne bliver i tvivl om, hvor deres kræfter
bedst anvendes for at få indflydelse lokalt.
Endelig kan der være en fare for at
etablering af lokalråd, som et yderligere led, der skal høres om lokale forhold
vedrørende kultur og idræt, forlænger beslutningsprocessen og dermed den tid,
der går fra man starter planlægning af nye tiltag, til de rent faktisk kan være
på plads og i gang.
Økonomi
Indstillingen har
ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser. Bliver der nedsat lokaludvalg kan det
medføre afledte udgifter i forvaltningerne.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke
omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
Andre konsekvenser
Ingen
Høring
Ingen
Bilag
1.
Udkast
til kommissorium for lokaludvalg
Carsten
Haurum
/Thomas Jakobsen