Medlemsforslag om Ingerslevsgade 44 og Gehør
Indstilling
Karina Bergmann, Bente Møller, Frederik Kronborg, Stine Finné Toft, Louise Theilade Thomsen og Niels Peder Ravn har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde fredag den 9. marts 2023:
Det foreslås,
- at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at gå i dialog med aktørerne bag Gehør med henblik på en aftale, så de kan rykke ind i lejemålet Ingerslevsgade 44, når aftalen med Fishtank ophører.
Motivering
De Vesterbro-forankrede aktører bag Gehør (Københavns Musikskole, Musikforeningen Vesterbro, Københavns Billedskole, Teaterbutikken, Rysensteen Gymnasium og foreningen Stands & Dans) leder fortsat efter lokaler på Vesterbro.
De er interesserede i at overtage lejemålet Ingerslevsgade 44, når aftalen med Fishtank ophører.
Dialogen om lokaler med nogle af ovenstående aktører går flere år tilbage. Aktørerne bag Gehør har nu sendt en ansøgning, der knytter sig specifikt til Ingerslevsgade 44, som vi håber Kultur- og Fritidsudvalget vil imødekomme.
Beslutning
Kontorchef Kim Natour Svendsen deltog under behandlingen af punktet.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2023:
Medlemsforslaget blev godkendt. Udvalget ønskede, at forvaltningen vender tilbage til udvalget på baggrund af dialogen.
Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet ønskede følgende bemærkning tilført protokollen:
Der er tale om en indledende dialog med Gehør, og ikke et tilsagn om brug af lokalet fra udvalget. Parallelt med dialogen med Gehør skal forvaltningen undersøge eventuelt andre lejere, der er egnede i forhold til lokalernes karakter og strategien for Kødbyen. Samtidig skal forvaltningen belyse eventuelle alternative placeringer til Gehør.