B-sag: Første anlægsoversigt 2023 - overholdelse af anlægsmåltal for 2023
Københavns Kommunes samlede anlægsbudgetter styres i fire årlige anlægsoversigter, som har til formål at sikre, at kommunen ikke overskrider det samlede anlægsmåltal for kommunen. I den første anlægsoveroversigt skal Kultur- og Fritidsudvalget godkende periodiseringen af anlægsbudgetter i 2023 og 2024.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til periodisering af anlægsbudgetter fra 2023 til 2024, og
- at Kultur- og Fritidsudvalget, godkender forvaltningens forslag til at udmønte 2,2 mio. kr. fra p/l-puljen til projektet Aftenskolernes hus.
Problemstilling
Forvaltningen havde et samlet merforbrug på 12,7 mio. kr. i 2022, som med den tekniske overførselssag bliver overført til 2023. På den baggrund periodiseres budgetterne i 2023 og 2024.
Projektet Aftenskolernes Hus er blevet dyrere bl.a. som følge af de stigende materiale- og byggepriser.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen havde i 2022 budgetteret med projekter for i alt 49 mio. kr. Der blev eksekveret for 61,5 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 12,5 mio. kr. Herefter afleveres 0,2 mio. kr. i mindreforbrug til kassen, som vedrører afsluttede anlægsprojekter. Det samlede merforbrug på 12,7 mio. kr. overføres til 2023, og håndteres teknisk som en nedskrivning af budgettet i 2023.
Tabel 1. Merforbrug på anlæg i 2022 samt anlægsbudget og anlægsmåltal i 2023
2022 p/l |
Beløb mio. kr. |
Merforbrug i 2022 |
-12,5 |
Mindreforbrug afleveres til kassen på afsluttede projekter |
-0,2 |
Samlet nedskrivning i 2023 |
-12,7 |
Anlægsmåltal i 2023 |
72,5 |
Anlægsbudget i 2023 |
-59,8 |
Resterende anlægsmåltal i 2023 |
12,7 |
Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsmåltal for 2023 er på 72,5 mio. kr., som svarer til budgetterede anlægsudgifter til besluttede projekter. Merforbruget fra 2022 flyttes automatisk til 2023 gennem en nedskrivning, og det giver et samlet anlægsbudget på 59,8 mio. kr. i 2023. Dette giver mulighed for at periodisere flere midler ind i 2023 svarende til det frigivne anlægsmåltal.
På baggrund af indmeldelser fra projektledere er der reperiodiseret midler ind fra 2024 på flere projekter og puljemidler, der tidligere har været udskudt. Med de reperiodiseringer bliver måltallet for 2023 fuldt disponeret.
Tabel 2. reperiodisering af budget
Resterende måltal efter nedskrivning |
-12,7 |
Reperiodisering af budgetter fra 2024 |
12,7 |
Resterende ledigt måltal |
0 |
Pulje til pris-og lønstigning på anlægsbevillingen
Der blev i forbindelse med Budget 2023 afsat puljemidler til ekstraordinær pris- og lønstigning på anlægssiden på samlet 535,8 mio. kr., hvoraf Kultur- og Fritidsforvaltningen fik udmøntet 6,1 mio. kr. Disse midler kan udmøntes af Kultur- og Fritidsudvalget til projekter, som har behov for ekstra finansiering grundet stigende løn- og materialeomkostninger.
Tabel 3. Projekter med merudgifter sfa. stigende byggepriser
Anlægsprojekt |
Beløb i mio. kr. |
P/L-pulje i alt |
6,1 |
Merudgifter som følge af prisstigninger i alt (udmøntet) |
-2,2 |
Merudgifter til Aftenskolernes hus |
-2,2 |
Resterende midler I P/L-puljen |
1,7 |
I forbindelse med 3. kvartalsprognose blev der udmøntet i alt 2,2 mio. kr. til anlægsprojekter, som følge af prisstigninger på løn- og byggematerialer.
Folkeoplysningsudvalget godkendte på sit møde den 6. december 2022 en fortsættelse af Aftenskolernes Hus. Årsagen til behov for yderligere finansiering vedrørende Aftenskolers Hus, skyldes stigende materiale- og byggepriser, der kan finansieres gennem P/L-puljen.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. De budgetmæssige konsekvenser af en ny periodisering indarbejdes i første anlægsoversigt.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen har afleveret første anlægsoversigt den 9. februar 2023 til Økonomiforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.
Anlægsoversigten behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen henholdsvis den 14. marts og den 23. marts 2023.
Søren Tegen Pedersen
/Kristian Bay Knudsen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2023:
Indstillingen blev godkendt i forbindelse med behandlingen af dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).