Mødedato: 09.03.2023, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-Sag - Godkendelse af Musikudvalgets årsberetning for 2022

Se alle bilag

Af kommissoriet for Københavns Musikudvalg fremgår, at udvalgets opgave er at fremme musiklivet i København, herunder at medvirke til at samordne den musikalske virksomhed på området gennem tilskud til musikformål.

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges årsberetning for 2022 for Københavns Kommunes Musikudvalg til godkendelse. Årsberetningen skal efterfølgende forelægges Borgerrepræsentationen. 

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Borgerrepræsentationen godkender Københavns Musikudvalgs årsberetning for 2022.

Problemstilling

Det fremgår af kommissoriet for Københavns Musikudvalg, at udvalget skal aflægge årsberetning til Borgerrepræsentationen om udvalgets virke.

Løsning

Musikudvalget godkendte årsberetningen på udvalgets møde den 8. februar 2023.
Beretningen indeholder bl.a. en opgørelse over samtlige tilskud meddelt på Københavns Musikudvalgs møder i 2022 (bilag 1).

Resume

Musikudvalget har i 2022 behandlet følgende:

  • 246 ansøgninger til de frie midler, hvoraf 135 fik støtte i form af underskudsgaranti
    og 5 fik tilskud.
  • 33 ansøgninger om honorarstøtte fra musikforeninger og spillesteder, hvoraf 25 blev
    imødekommet.
  • 1 ansøgning om musikmentorforløb, som fik støtte.
  • 92 ansøgninger fra musikere og bands til koncerter på pleje- og aktivitetscentre,
    hvoraf 91 blev godkendt.
  • 48 ansøgninger fra spillesteder, musikforeninger, pleje- og aktivitetscentre om festivallignende aktiviteter i 2022, hvoraf 29 blev imødekommet. (0,5 mio. kr. i en ekstraordinær bevilling i 2022)

Musikudvalget har herudover afholdt to halvdagsindstillingsmøder, et dialogmøde med honorarstøtteansøgerne og et Musiklivstræf.

Musikudvalget meddelte støtte til 140 musikprojekter på møderne i 2022:

  • 104 projekter, der gennemføres i 2022 til 1.584.675 kr.
  • 36 projekter, der gennemføres i 2023 til 692.728 kr.

Musikudvalget gav støtte til et musikmentorforløb til i alt 3.000 kr.

Musikudvalget meddelte 25 spillesteder og musikforeninger honorarstøtte i 2023 på møderne
i 2022 til i alt 2.357.500 kr. Herudover har 15 spillesteder og musikforeninger fået 2-
årig støtte, jf. tilsagn givet i 2021 for i alt 2.518.500 kr.

Musikudvalget har bevilget støtte til 129 koncerter på pleje- og aktivitetscentre for i alt
406.840 kr.

Musikudvalget har bevilget støtte til 29 spillesteder/musikforeninger/plejehjem/aktivitetscentre
for i alt 498.834 kr. fra den ekstraordinære bevilling i 2022.

Musikudvalgets strategiske drøftelser i 2022

Nedenfor er en oplistning af de drøftelser og emner Musikudvalget har beskæftiget sig med
i løbet af 2022.

  • Drøftelse af Musikplanen
  • Festivalpladser i København
  • Drøftelse af et Sangkraftcenter i København (høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget)
  • Drøftelse af et nyt jazzspillested i København
  • Studiefaciliteter og kreative miljøer i København
  • Årlig drøftelse af ligestilling (Afrapportering til Kultur- og Fritidsudvalget)
  • Revidering af gældende forskrift for udendørsmusikarrangementer (høringssvar)

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Søren Tegen Pedersen

       /Marius Hansteen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. marts 2023:

Indstillingen blev godkendt i forbindelse med behandlingen af dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Til top