Høring af Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til høringssvar (bilag 4) til udkast til Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026.

Problemstilling

Socialudvalget besluttede den 21. september 2022 at sende udkast til Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026 (bilag 2) i høring i de politiske udvalg, blandt relevante aktører samt lægge den på høringsportalen ”Bliv Hørt” (bilag 1). Sammen med høringsmaterialet er der udsendt bemærkninger til udkastet fra centrale råd og organisationer (bilag 3). Udkastet til ny handicappolitik er i høring i perioden 28. oktober 2022 - 3. januar 2023.

Løsning

Handicappolitikken er et vigtigt politikområde, hvor kultur- og fritidsområdet har stor betydning og meget at bidrage med, særligt indenfor tilgængelighed og for at gøre København til et endnu bedre sted at bo og være også som menneske med handicap. I det videre arbejde vil der blive lagt vægt på at udarbejde en egentlig handlingsplan på området i samarbejde med råd, foreninger og andre aktører på kultur- og fritidsområdet.

Udkast til Handicappolitik 2023-2026 er udarbejdet af Socialforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne. Kultur- og Fritidsforvaltningen har ligesom de øvrige forvaltninger bidraget til de målsætninger, som særligt vedrører forvaltningen, og hver forvaltning er ansvarlig for indsatser på eget område. Københavns Kommunes Handicapråd har været inddraget i processen, og rådet har givet bemærkninger til et tidligt udkast af politikken. Derudover har en gruppe centrale interessenter været inviteret til at give bemærkninger til udkastet til politikken forud for den politiske behandling.

Handicappolitik 2023-2026 retter fokus på seks overordnede målsætninger, hvor København kan sætte ind og gøre det bedre for mennesker med handicap. De seks målsætninger er:

1. Mere tillid mellem borgere med handicap og medarbejdere i Københavns Kommune
2. Lettere adgang til hjælp for borgere med handicap
3. Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere
4. Børn og unge med handicap får bedre dagtilbud, fritidsliv og skolegang
5. Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel
6. Hverdagsliv med livskvalitet

Målsætning 1 og 2 vedrører som udgangspunkt sagsbehandling og indsatser på social- og beskæftigelsesområdet. Kultur- og Fritidsforvaltningen har imidlertid en række myndighedsopgaver, fx borgerservice, pas og folkeregister. Det er centralt at have fokus på tilgængelighed i forhold til borgernes adgang til disse myndighedsområder. Desuden skal der på disse områder og de øvrige områder i Kultur- og Fritidsforvaltningen være et stærkt fokus på ikke at efterlade nogen borgere uden hjælp eller guidning til, hvor de kan få hjælp.  

Relevante indsatser under Kultur- og Fritidsforvaltningens område vurderes derudover primært at ligge indenfor målsætning 3, 4, 5 og 6. Bemærkningerne til målsætning 4 er indarbejdet i
målsætningerne 3 og 6.

Vedrørende målsætning 3 – Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere

I udkast til Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026 er universelt design, det der skal være med til at gøre byen tilgængelig for alle, og det er et centralt område på kultur- og fritidsområdet. Behovet for øget tilgængelighed, herunder til kultur- og fritidsfaciliteter fremhæves også af de råd og organisationer, der har været inddraget i udarbejdelsen af politikken.

Som det er nu, arbejder Byggeri København med tilgængelighed ud fra bygningsreglementets krav. Derudover er størstedelen af kommunens kultur- og fritidsfaciliteter som fx idrætsanlæg, biblioteker, kulturhuse, museer mv. en del af mærkeordningen ”God Adgang”. Nybyggerier eller renoverede bygninger registreres af en inspektør fra God Adgang, og oplysningerne opdateres på hjemmesiden www.godadgang.dk.

Der stilles krav til adgangsforhold og indretning, der som udgangspunkt kun kan opfyldes med detailløsninger beskrevet i bygningsreglementet. 

I bygningsreglementets vejledning til brugerbegrebet fremhæves det dog, at ”Detailløsninger kan ligeledes forhindre andre designløsninger, der er baseret på det konkrete byggeri og dennes brugere og funktioner. Fremvoksende metodikker inden for arkitekturen såsom universelt design muliggør en bred brugeranskuelse…”. Med et øget fokus på universelt design og tilgængelighed i byggeprojekter kan der tænkes i mangfoldige løsninger, der kan tilgodese mangfoldige behov og således komme en bred brugergruppe til gavn, herunder borgere med funktionsnedsættelse af både fysisk og mental karakter.

Universelt design handler om så vidt muligt at skabe løsninger, der kan anvendes af alle uden behov for tilpasninger eller særlige løsninger og således komme alle til glæde – børn i alle aldre, folk med barnevogne, ældre med balanceudfordringer, kørestolsbrugere, mennesker med nedsat syn m.fl.

Det er muligt at planlægge udvalgte byggerier med udgangspunkt i universelt design. Her vil det særligt være oplagt ved nybyggerier. Det er svært at kvalificere merudgifter generelt ved et sådant tilvalg, men typisk vil det kræve, at der afsættes flere kvm. Omfanget heraf kan angives eksplicit ved behandling af de enkelte sager, så der kan træffes beslutning om muligheden i den konkrete sag.

Vedrørende målsætning 5 – Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel

Med hensyn til målsætningen om at kommunen skal gå foran som arbejdsplads i forhold til at sikre særlige jobordninger, så flest mulige kan leve et selvstændigt liv, bidrager Kultur- og Fritidsforvaltningen allerede og ligger højt på de eksisterende måltal. Det vurderes dog, at forvaltningen har opgaver og funktioner, der kan bringes yderligere i spil for at styrke denne indsats, fx i form af forskellige jobordninger som fritidsjob, seniorjob, studenterjob og flexjob. En yderligere indsats på området kan med fordel ske i samarbejde med de øvrige forvaltninger, herunder Socialforvaltningen.

Vedrørende målsætning 6 – Hverdagsliv med livskvalitet

Forvaltningen ser et behov for først og fremmest at sikre tilbud til borgere med handicap på kultur- og fritidsområdet eksempelvis via kapacitetsopbygning af foreninger, så de kan rumme målgruppen. Dernæst vurderes at være et behov for brobygning til aktiviteterne. Såvel kapacitetsopbygning af foreninger som brobygning er indsatser, der kræver ekstra ressourcer og således skal prioriteres, hvis man ønsker at gøre yderligere på dette område.

Forslag til høringssvar

Se bilag 4 for forslag til høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces