Mødedato: 08.12.2022, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Behandling af ansøgninger til de disponible midler

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til 26 ansøgninger om tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler indkommet til fristen den 1. november 2022.

Der er mulighed for at imødekomme alle ansøgninger for 2022, og såfremt udvalget gør det, vil der være et træk på de disponible midler på 1.039.384 kr. i 2022. Der er 7,487 mio. kr. til rådighed i 2022. Forslag til håndtering af udisponerede midler i 2022 indgår i sagen Merforbrug i 2022 som følge af stigende energipriser, der behandles som punkt 10 på dagsordenen.

I 2023 er der ansøgt for 7.772.764 kr., og det ansøgte beløb overstiger dermed den ramme på 5,342 mio. kr., der er til rådighed for året.

I 2024 og 2025 er det muligt at imødekomme de indkomne ansøgninger inden for de rammer, der er til rådighed. Det ansøgte beløb er 1.687.667 kr. i 2024 og 1.174.226 kr. i 2025.

Udvalget skal desuden tage stilling til ansøgningsfrister og behandlingstidspunkter for ansøgninger om de disponible midler i 2023.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til de 26 indkomne ansøgninger om tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler, jf. bilag 3 og bilag 4
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender ansøgningsfrister og behandlingstidspunkter for 2023

Problemstilling

Til ansøgningsfristen den 1. november 2022 er der modtaget 26 ansøgninger (bilag 3 og bilag 4 samt bilag 7-35). Der er samlet ansøgt for 1.039.384 kr. i 2022, 7.772.764 kr. i 2023, 1.687.667 kr. i 2024 og 1.174.226 kr. i 2025. Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgningerne.

Udvalget skal også tage stilling til ansøgningsfrister og behandlingstidspunkter for 2023.

Løsning

Forvaltningen har gennemgået ansøgningerne og vurderet, hvorvidt de opfylder de vedtagne kriterier, hvorvidt der kan ydes generelt eller øremærket tilskud til aktørens lovlige kommunale aktiviteter, samt hvilke ansøgninger der kan henvises til andre puljer. Forvaltningens bemærkninger fremgår af bilag 3.

Forvaltningen har endvidere screenet alle ansøgere for KFU-medlemmers bestyrelsesposter. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke foreligger inhabilitet i forhold til de konkrete ansøgninger. 

Det bemærkes, at ansøgningerne fra Kulturtårnet Knippelsbro og Ragnhildgadefonden adskiller sig fra de øvrige ansøgninger. Begge ansøgere har indgået i taskforcearbejdet, og Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere forholdt sig til, hvordan sagerne skal løses. Med denne sag finansieres bevillingerne til øremærkede tilskud af udvalgets disponible midler i 2023. Eventuelle bevillinger forventes dog at indgå i sag om bevillingsmæssige ændringer i 2023. Her vil Kultur- og Fritidsforvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen, jf. hensigtserklæringen for Budget 2023, fremlægge en indstilling om, at de samlede økonomiske konsekvenser af tilskudstaskforcens arbejde opgøres således, at øgede indtægter, der opnås ved opkrævning af markedsleje i Københavns Ejendomme, modsvarer øgede udgifter til tilskud. Afhængigt af den politiske behandling af fællesindstillingen vil eventuelle tilskud i de to sager fra de disponible midler blive tilbageført til Kultur- og Fritidsudvalget gennem sag om bevillingsmæssige ændringer.

Forvaltningen gør opmærksom på, at Kultur- og Fritidsudvalget den 29. september 2022 har drøftet ansøgninger og henvist bevillingerne til Sammenslutningen af Lokalhistoriske Foreninger og Arkiver og drift af Boblehallen ved Hafnia-Hallen til behandling under de disponible midler. 

Det bemærkes dertil, at arrangementet ”Danmarks længste juleoptog” er afholdt den 26. november 2022 og dermed før behandlingen i Kultur- og Fritidsudvalget, hvilket er i overensstemmelse med kriterium 1 (bilag 1) om, at udvalget kun behandler ansøgninger om begivenheder, der finder sted efter ansøgningsfristen. At der nu er fire årlige ansøgningsfrister er stadig nyt for ansøgerne, hvorfor en række ansøgninger fortsat modtages tæt på deres afviklingstidspunkt. Forvaltningen opfordrer løbende ansøgere til at søge i så god tid som muligt. 

Til mødet er der 7,487 mio. kr. i disponible midler i 2022 (bilag 5) og 5,342 mio. kr. i disponible midler i 2023 (bilag 6).

Endvidere råder udvalget over en coronapulje i 2022, hvor der resterer 458.000 kr. Disse kan anvendes til FABRIKKEN for Kunst og Design, som søger om midler med begrundelsen udfordringer som følge af corona.

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede den 29. september 2022 om at få en sag om uforbrugte midler i Festivalpuljen 2022 på dagsordenen. Der indkom en ansøgning om VM-fodboldfest i Hafnia-Hallen. Der resterer herefter 323.406 kr. for 2022. Disse midler tilbageføres til kassen. 

Datoer for behandling i 2023 

Forvaltningen foreslår følgende frister og behandlingsdatoer, således at der bliver kortest mulig tid fra ansøgningsfrist til behandling i udvalget. Forvaltningen informerer bredest muligt om de vedtagne frister, så aktørerne har mulighed for at søge i god tid.

Ansøgningsfrist

Dato for behandling i udvalget i 2023

5. februar 2023

9. marts 2023

7. maj 2023

8. juni 2023

27. august 2023

28. september 2023

22. oktober 2023

23. november 2023

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Der henvises til oversigter over Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler 2022 (bilag 5) og Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler 2023 (bilag 6).

Såfremt der bevilges tilskud til en eller flere ansøgere, anvises dækning på udvalgets konto 3.35.64.1 (disponible midler).

Videre proces

Såfremt en eller flere ansøgninger imødekommes, vil forvaltningen afklare sagerne og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier. Der vil blive meddelt afslag til de øvrige ansøgere.

Kultur- og Fritidsudvalget evaluerer kriterierne for ansøgninger til de disponible midler på møde den 30. marts 2023. 

 

Søren Tegen Pedersen

                                                                                                                                                                                                           /Mads Kamp Hansen

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2022:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge følgende tilskud fra de disponible midler:

Projekt/ansøger

2022

2023

2024

2025

Balcon

 

50.000

50.000

50.000

Fonden Fabrikken

458.000

 

 

 

Musikforeningen Vesterbro, MUVE

70.000

 

 

 

Arbejdermuseet

 

400.000

 

 

Foreningen Kulturtårnet

 

243.000

 

 

Foreningshuset Sundholm

150.000

 

 

 

Designmuseum Danmark

 

200.000

 

 

Boblehal ved Hafnia-Hallen

 

576.900

 

 

Flora Italica, Thorvaldsens Museum

 

80.000

 

 

DOX:Connect

 

350.000

 

 

Københavns Amatørsejlerklub

 

175.000

 

 

Ragnhildgadefonden

580.578

Vestia, skøjte- udlejning ved Søerne

75.000

 

BK Union, Genforeningspladsen

200.000

 

Note. Bevilling til BK Union og Vestia blev besluttet under punkt 10 om merforbrug i 2022 som følge af stigende energipriser.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der indgås en vederlagsfri brugsaftale om lokalerne på 3. sal i Valby Kulturhus med Spillaboratoriet.

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingens 2. at-punkt.

Karina Bergmann (C) forlod mødet fra kl. 17.41 til kl. 17.45 under punktets behandling.

Plan- og tilskudschef Mads Kamp Hansen og kontorchef Marianne Kruckow deltog under punktets behandling.

Til top