Medlemsforslag om drøftelse af ønsker i forbindelse med en potentiel samarbejdsaftale med Københavns Ejendomme
Indstilling og beslutning
Neil Stenbæk Bloem har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 8. december 2011:
Kultur- og Fritidsudvalget drøfter fordele og ulemper ved de byggefaglige organisationers fremsatte ønsker fra 2009 i forbindelse med en potentiel samarbejdsaftale med Københavns Ejendomme. Ønskerne/forslagene fremgår nedenfor.
Hvad vil være fordelene og ulemperne ved at gøre disse krav gældende i forbindelse med alle byggerier i Københavns kommune? Vil nogle af kravene have direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Ejendomme? Er der nogle af kravene, der nemmere kan lade sig gøre end andre?
Problemstilling
De konkrete ønsker/forslag:
1) At den lovpligtige anmeldelse af byggesager over 30 arbejdsdage eller 500 manddage (jvnf. Arbejdsmiljølovens § 15) sendes i kopi til fagforeningerne. Herefter forpligter fagforeningerne sig til at oplyse, hvis nogle af de nævnte entreprenører ikke er overenskomstdækket.
2) At der på disse byggepladser opsættes tydelige skilte, over hvilke firmaer der er beskæftiget på pladsen, og hvem der er den ansvarlige hovedentreprenør.
3) På byggepladser hvor der beskæftiges mere end 3 ansatte der ikke taler dansk, har fagforeningerne ret til at holde et informationsmøde med de udenlandske ansatte hvor pladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), de aktuelle arbejdsmiljøforhold, samt øvrige ansættelsesmæssige spørgsmål, kan gennemgås på et sprog de ansatte forstår. Kejd afholder som ansvarlig bygherre omkostningerne der er forbundet hermed.
4) At fagforeningerne umiddelbart får adgang til at se de lovpligtige sikkerhedsreferater, når vi henvender os til en byggeledelse på kommunens byggepladser.
5) At Kejd medvirker til at fagforeningerne ved mistanke om omgåelse af overenskomsten, får adgang til at se ansættelsesbeviser og lønsedler for udvalgte virksomheder.
6) At fagforeningerne får en direkte kontakt til Kejd, som vi forpligter os til at henvende os til, så snart der varsles blokade, sympatikonflikt eller retshåndhævende konflikt, således at kommunen som bygherre, bliver involveret inden kampskridtene træder i kraft.
7) At der afholdes et kort møde hvert kvartal mellem Kejd og fagforeningerne hvor samarbejdet evalueres.
8) Alle entreprenører og underentreprenører skal registreres og tilsendes til byggefane før opstart, så byggefane har mulighed for at tjekke og godkende de respektive firmaer. Også hvis en ny underentreprenør bliver tildel arbejde under byggeprocessen.
9) Ved spørgsmål om selvstændig gælder Skats definition af selvstændighed, og skal behandles hurtigst mulig ved mistanke om unddragelse af overenskomst.
10) Overnatning skal være strengt forbudt på alle kommunale byggepladser område.
11) Ved ansættelse skal alle arbejder på byggepladsen modtage et id-kort hvor der står: Navn, firma, billede og fag. Samt en underskrift fra hovedentreprenøren.
12) De alm. Regler for fagretslige behandling er gældende for evt. brud på overstående aftale. Samt Kommunen skal indkalde til fællesmøde med entreprenøren og byggefane og kræve en løsning her og nu. Bod skal tildeles fra første dag, og bortvisning skal ske 10 dage efter misligholdelsen af overstående aftale er konstateret.
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen redegjorde mundtligt for sagen - denne redegørelse eftersendes.