Mødedato: 08.12.2011, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Etablering af regional filmfond - status

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage status vedrørende etablering af en regional filmfond til efterretning.  

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager status vedrørende etablering af regional filmfond til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen afsatte i budgetaftale 2012 i alt 20 mio. kr. fordelt med 6,6 mio. kr. årligt over 3 år i perioden 2012-14 til en regional filmfond. Baggrunden for bevillingen er, at hovedstadsområdet har gode forudsætninger for at blive en filmmetropol, hvor der produceres film til et internationalt marked, men at området bliver valgt fra til fordel for byer, der tilbyder medfinansiering. Etablering af en regional filmfond giver mulighed for at vende situationen og udvikle en stærk og vital film- og tv-branche med internationalt format.

Spørgsmålet om etablering af en regional filmfond er opstået på baggrund af en ansøgning fra Copenhagen Entertainments filmfond-gruppe, repræsenteret ved Copenhagen Entertainment, Copenhagen Film Festivals, Producentforeningen og Manto A/S, som Kultur- og Fritidsudvalget behandlede d. 5. maj 2011.

Bevillingen til filmfonden i perioden 2012-14 har følgende forudsætninger:
  1. at der som minimum opnås tilsvarende ekstern medfinansiering
  2. at fonden etableres som en erhvervsdrivende fond med egen bestyrelse
  3. at fondens aktiviteter og finansieringsgrundlag revideres med henblik på at vurdere størrelsen af Københavns Kommunes driftstilskud efter 2015.

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal jf. budgetaftalen 2012 aflægge status på arbejdet med etablering af en regional filmfond til Kultur- og Fritidsudvalget ultimo 2011.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har siden vedtagelse af budget 2012 arbejdet videre med filmfonden, herunder de tre spørgsmål om finansiering, organisering og evaluering. Hermed følger en status på det foreløbige arbejde.


1. Finansiering

Københavns Kommune blev ansøgt om 60 mio. kr. af Copenhagen Entertainments filmfondsgruppe. Københavns Kommune har afsat 20 mio. kr. til fonden over 3 år fra 2012-14. Det er en forudsætning for København, at fonden som minimum opnår en samlet finansiering på 40 mio. kr. i alt i den 3-årige periode.

 

Der er på nuværende tidspunkt allerede givet tilsagn fra Hvidovre, Ballerup og Frederiksberg Kommuner. De tre kommuner har sammen med Københavns Kommune opfordret alle øvrige kommuner i Region Hovedstaden samt alle kommuner i kulturaftalen KulturMetropolØresund til at deltage i en regional filmfond. Furesø Kommune har tilkendegivelse positiv interesse for etablering af en filmfond, men vil først kunne være med fra 2013. Herudover har filmfonden været drøftet på møde den 29. november 2011 i styregruppen for den regionale kulturaftale.

Københavns Kommune har derudover været i dialog med Region Hovedstaden vedrørende finansiering. Copenhagen Entertainments filmfond-gruppe har ansøgt Region Hovedstaden, og ansøgningen forventes behandlet primo december. Københavns Kommune er herudover i dialog med filmbranchen samt staten med henblik at opnå medfinansiering. 

Baggrunden for at invitere så mange aktører med i filmfonden er ud over finansieringsbehovet, at en filmfond er et regionalt anliggende med fokus på skabelse af arbejdspladser og omsætning, hvorfor fonden bør have så bred forankring i hovedstadsområdet som muligt.

Oversigt over bidrag

 

Københavns Kommune     

20 mio. kr.

Hvidovre Kommune

2 mio. kr.

Ballerup Kommune

0,6 mio. kr.

Frederiksberg Kommune

0,75 mio. kr.

Forventet bidrag fra Furesø Kommune (2013)  

Foreløbigt forventet bidrag fra filmbranchen

3 mio. kr.

Forventet bidrag fra Region Hovedstaden

7 mio. kr.

I alt

33,35 mio.kr.

 

  
2. Organisering
Når den endelige investorkreds er fundet, vil investorerne i fællesskab fastsætte den endelige organisering, støttekriterier mv.

Dog har Kultur- og Fritidsforvaltningen allerede på nuværende tidspunkt fremsat følgende krav til organiseringen: 

  • at der etableres en minimal og effektiv organisation med lave administrationsomkostninger
  • at markedsføringen lægges uden for fondskapitalen i Øresund Film Commission, der allerede er finansieret af andre midler.

3. Evaluering
Fondens aktiviteter og finansieringsgrundlag skal revideres med henblik på at vurdere størrelsen af Københavns Kommunes driftstilskud efter 2015.

Fondens aktiviteter og efterfølgende finansieringsgrundlag bør efter Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse vurderes i forhold til opfyldelsen af følgende overordnede mål:  
 
1. Direkte erhvervsøkonomisk effekter, herunder:

·         Omsætning i filmbranche og afledte erhverv

·         Nye arbejdspladser i filmbranchen

·         Nye virksomheder i filmbranchen

 

2. Indirekte effekter, herunder:

·         Branding af Danmark og hovedstadsområdet

·         Filmturisme
·         Styrkelse af den danske filmbranche

Et skønsmæssigt bud på de direkte økonomiske effekter for en fond med budget på 40-50 mio. kr., baseret på filmfondgruppens beregninger, er:

 

Omsæt-ning

mio. kr.

Eksport

mio. kr.

Ansatte

Indkomst

mio. kr.

Provenue

mio. kr.

Effekter i film- branche og direkte relaterede erhverv (produktion)

140

10

105

50

40

Effekter i relaterede erhverv (postproduktion, distribution mv.)

80

2

60

25

25

Afledte effekter i andre erhverv

10

2

10

5

5

I alt

230

14

175

80

70

 

 

Det forventes, at der skabes 10-20 nye virksomheder i hovedstadsområdet baseret på filmfondsgruppens beregninger:

Virksomheder

Kernevirksomheder

Datterselskaber

Andre virksomheder

Danske virksomheder

1-3

5-15

1-2

Internationale virksomheder

1-2

1-3

0-1

Fastholdelse

1-3

 

0-1



For at sikre opfyldelse af de overordnede mål foreslår Kultur- og Fritidsforvaltningen, at kriterierne for uddeling af fondsmidler defineres i forlængelse heraf. Kultur- og Fritidsforvaltningens foreløbige forslag til kriterier er:  

Kriterier baseret ud fra de direkte effekter:  

·         Ny forretning – dvs. film, der ellers ikke ville være optaget i hovedstadsområdet

·         Film rettet mod et primært internationalt marked

·         Produktioner der forbruger mindst det dobbelte af fondsstøtten i Danmark

·         Film med potentiale til at give afkast på investeringen

 

Kriterier baseret ud fra de indirekte effekter:

·         Film der brander Danmark/hovedstadsområdet, herunder bruger hovedstadsområdet som positiv lokation

·         Film med potentiale for filmturisme

·         Film, der har et højt niveau inden for dansk/international teknisk, kunstnerisk og økonomisk samarbejde

·         Produktioner, der samarbejder med danske produktionsselskaber eller bruger danske kunstneriske/kreative styrkepositioner

·         Film, der er sikret dansk distribution

·         Film, der tilbyder unge praktikpladser/job på assistentniveau

·         Film, der giver mulighed for synergi mellem filmfonden og andre danske film- og tv-institutioner, f.eks. filmfestivalerne.

·         Film, der styrker danske internationale relationer

 

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager ovenstående status for etablering af en regional filmfond, herunder spørgmsål om finansiering, organisering og evaluering, til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Når finansieringen er på plads vil Kultur- og Fritidsudvalget blive forelagt en ny indstilling.



Carsten Haurum                     

                                        / Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2011:


Indstillingen blev godkendt.
Til top