Mødedato: 08.12.2005, kl. 16:00

Vanløse Kulturhus - udvidelse af åbningstiderne - Udsat 10.11.05 - KFU 401/2005 - Bilag tidligere udsendt

Vanløse Kulturhus - udvidelse af åbningstiderne - Udsat 10.11.05 - KFU 401/2005 - Bilag tidligere udsendt

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. december 2005

 

Afbud:

·        Tanwir Ahmad (møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

7.      Vanløse Kulturhus - udvidelse af åbningstiderne - Udsat 10.11.05 - KFU  401/2005 - Bilag tidligere udsendt

(KFU 447/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager opgørelsen over merudgifter i forbindelse med en udvidelse af åbningstiderne i Vanløse Kulturhus på 342.000 kr. til efterretning

at Kultur- og Fritidsudvalget tager opgørelsen af udgifterne på 72.000 kr. til øget skiltning til efterretning

at finansieringen af de 2 beløb indgår i den samlede prioritering af de 2 mio. kr., der er afsat i 2006 til kulturhusene og fordeles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 8. december 2005.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2005

Forvaltningen havde i forbindelse med mødet uddelt følgende supplerende materiale:

·        Notat af 9. november 2005 med budgetoversigt for cafeen i Vanløse Kulturhus med/uden bortforpagtning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen.

Udvalget besluttede at udsætte sagen til mødet den 8. december 2005.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2005

Dagsordenens punkt 6 (Fordeling af 2 mio. kr. til kulturhusene – KFU 430/2005) og 7 (Vanløse Kulturhus – KFU 447/2005) blev behandlet under ét, idet sag nr. KFU 447/2005 er indeholdt i sag nr. KFU 430/2005.

 

Der blev fremsat et ændringsforslag om, at ordlyden i 2. dot i sagsbeskrivelsen (KFU 430/2005) ændres fra:

"Et flerårigt rammeløft til Vanløse Kulturhus på 400.000 kr. under forudsætning af, at der iværksættes en bortforpagtningsproces for så vidt angår husets café"

til

"Et flerårigt rammeløft til Vanløse Kulturhus på 400.000 kr. til kulturelle aktiviteter. Der iværksættes omgående en bortforpagtningsproces i forhold til husets café."

Samtlige udvalgsmedlemmer tilsluttede sig den ændrede sætning "Et flerårigt rammeløft til Vanløse Kulturhus på 400.000 kr. til kulturelle aktiviteter."

Der blev begæret afstemning om sætningen: "Der iværksættes omgående en bortforpagtningsproces i forhold til husets café."

Et flertal (Bjarne Fey, Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte for den ændrede sætning.

Et mindretal (Taner Yilmaz, Klaus Hansen og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Hellen Hedemann og Finn Rudaizky undlod at stemme.

Den ændrede sætning blev dermed tiltrådt.

 

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte herefter indstillingen inkl. den foretagne ændring.

 

 

 

RESUME

Forvaltningen har på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 27. oktober 2005 (KFU 380/2005) opgjort udgifterne til en udvidelse af Vanløse Kulturhus' åbningstider samt udgifterne til forbedret skiltning. Udvidelsen indebærer, at Kulturhuset har åbent samtidigt med Vanløse Bibliotek samt en nettoudgift på 342.000 kr. pr. år. Skiltningen beløber sig til en engangsudgift på 72.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalgets skal på mødet den 8. december 2005 fordele de 2 mio. kr., der er afsat i 2006, til dels at korrigere for kulturhusenes forskellige huslejevilkår og dels at sikre lige vilkår for aktivitetsniveau.

 


 

Til top