Lokal status på arbejdet med 10 punktsplanen i de 15 lokalområder (fællesindstil-ling KFU, UUU, FAU)
Lokal status på arbejdet med 10 punktsplanen i de 15 lokalområder (fællesindstil-ling KFU, UUU, FAU)
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 8. december 2005
Afbud:
·
Tanwir Ahmad (møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget)
25. Lokal status på arbejdet med 10 punktsplanen i de 15 lokalområder (fællesindstil-ling KFU, UUU, FAU)
(KFU 457/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og
Fritidsudvalget tager nedenstående statusbeskrivelse om det lokale samarbejde
om 10 punktsplanen til efterretning.
at Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og
Fritidsudvalget tager til efterretning, at udvalgene i december 2006 forelægges
endnu en statusbeskrivelse om det lokale samarbejde om 10-punktsplanen.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager til efterretning, at udvalgene orienteres særskilt om indsatsen på Indre Nørrebro, og at udvalgene forlægges en ekstern evaluering heraf i december 2006.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående statusbeskrivelse om lokalcentrenes arbejde med de foreløbige handleplaner ved mistanke om alvorlig kriminalitet blandt børn og unge jf. Servicelovens § 58 a, stk. 3-4 til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
I foråret 2004 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget (U40/04), Kultur- og Fritidsudvalget (KFU 76/2004) og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 13/4637) "10 punktsplanen for samarbejde om utilpassede unge".
I 10 punktplanen blev der bl.a. lagt op til, at erfaringerne med det lokale tværgående samarbejde omkring utilpassede børn og unge på Indre Nørrebro udbredes til de øvrige bydele og at der lokalt blev taget stilling til, om og i hvilken udstrækning lignende initiativer - under hensyntagen til de enkelte områders lokale særpræg - skulle tages.
Denne indstillings 1. del er en status pr. 1. april 2005 på de 15 lokalområders tiltag ift. realiseringen af 10 punktsplanen.
Indstillingen lægger op til, at der i efteråret 2006 igen indhentes statusbeskrivelser på 10 punktssamarbejdet i alle 15 bydele, og at disse forelægges de tre udvalg i december 2006.
Indstillingens 2. del vedrører den erfaringsopsamling ift. lokalcentrenes arbejde med foreløbige handleplaner ved mistanke om alvorlig kriminalitet jf. Servicelovens § 58 a, stk. 3-4, som blev besluttet iværksat på det fælles udvalgsmøde d. 26. maj 2004 (U40/04, FAU 277/04, KFU 160/04).