Mødedato: 08.12.2005, kl. 16:00

Prioritering af midler til vedligeholdelse og genopretning af idrætsanlæg i 2006

Prioritering af midler til vedligeholdelse og genopretning af idrætsanlæg i 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. december 2005

 

Afbud:

·        Tanwir Ahmad (møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

 

19.      Prioritering af midler til vedligeholdelse og genopretning af idrætsanlæg i 2006

(KFU 446/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at      Borgerrepræsentationen udmønter de 80,6 mio. kr. til vedligehold og genopretning af idrætsanlæg i budget 2006, fordelt med 50,773 mio. kr. på konto 0.30.3 (fælles formål) og 29,827 mio. kr. på konto 0.30.1 (fælles formål) i overensstemmelse med nærværende indstilling.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2005

Et samlet Kultur- og Fritidsudvalg tilkendegav, at indendørs petanque samt etableringen af et friluftsbad fortsat indgår som en del af udviklingen ved Bavnehøj Idrætsanlæg.

Et samlet Kultur- og Fritidsudvalg tilkendegav, at denne indstilling jf. de med Budget 2006 vedtagne hensigtserklæringer H38 og H58, er første led i en renoveringsplan for de københavnske idrætsanlæg, hvor anlæggene bringes op i en tidssvarende standard i løbet af ikke mere end samlet fem år.

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte indstillingen med disse tilkendegivelser.

 

 

RESUME

I budget 2006 er der afsat 70,0 mio. kr. som en ekstrabevilling til genopretning af kommunens idrætsanlæg. Hertil kommer de 10,6 mio. kr., der er til vedligehold i det ordinære budget. Tilsammen betyder det, at der er i alt 80,6 mio. kr. til genopretning og vedligehold af de københavnske idrætsanlæg i 2006.

Midlerne til genopretning af kommunens idrætsanlæg i 2006 foreslås udmøntet i overensstemmelse med principperne i "Investeringsplan for renovering af de Københavnske Idrætsanlæg" fra maj 2005.

Ca. 69,53 mio. kr. anvendes til genoprettende og forebyggende vedligehold på bygninger og græsbaner. Heraf anvendes ca. 14,00 mio. kr. til renovering af grusbaner til kunstgræsbaner.

Af de resterende 11,07 mio. kr. afsættes 4,00 mio. kr. til, at brugerbestyrelserne på idrætsanlæggene kan iværksætte mindre vedligeholdelsesarbe jder primært indendørs. Der anvendes ca. 7,07 mio. kr. til daglig vedligehold og serviceaftaler.

Før realiseringen af projekterne vil relevante samarbejdspartnere blive hørt, herunder berørte brugerbestyrelser.

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil søge medfinansiering i relevante fonde og foreninger. Medfinansiering kan betyde forskydninger i beløbene til de enkelte konkrete projekter. I det omfang der kommer medfinansiering til projekterne, vil Kultur- og Fritidsudvalget blive orienteret herom.

 


 

Til top