Mødedato: 08.12.2005, kl. 16:00

Status for 10-punktsplanen på Indre Nørrebro (Fællesindstilling KFU, UUU, FAU)

Se alle bilag

Status for 10-punktsplanen på Indre Nørrebro (Fællesindstilling KFU, UUU, FAU)

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. december 2005

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

26.      Status for 10-punktsplanen på Indre Nørrebro (Fællesindstilling KFU, UUU, FAU)

(KFU 456/2005)

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget og Kultur- og Fritidsudvalget,

at udvalgene tager forvaltningernes status for arbejdet med 10-punktsplanen på Indre Nørrebro til efterretning

 

 

RESUME

I 2004 blev 10-punktsplanen for arbejdet med utilpassede unge på Indre Nørrebro vedtaget. 10-punktsplanen blev revideret i juni måned 2005, og i den forbindelse blev styregruppen og orga­nisationen i forhold dertil styrket bl.a. i form af to koordinatorer. Samtidig blev det besluttet, at forvaltningerne skulle aflægge en status på arbejdet til de politiske udvalg i december måned 2005.

Med udgangspunkt i de politiske beslutninger har styregruppen udarbejdet en samlet handleplan for arbejdet med de unge på Indre Nørrebro. I handleplanen er beskrevet, hvilke konkrete aktiviteter, d er er iværksat og påtænkes iværksat i perioden fra august 2005 til december 2006, ligesom handleplanen indeholder bud på forbedring af samspil, koordinering og videndeling mellem de tre forvaltninger, samt hvordan den samlede indsats tænkes evalueret. Der er i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regi oprettet en pulje på 300.000 kr. pr. år til aktiviteter til de unge på Indre Nørrebro, og Borgerrepræsentationen har bevilget 2 mio. kr. til en ekstra social indsats overfor børn og unge med henblik på at styrke integrationsindsatsen på Indre Nørrebro.

Status for arbejdet er i kort form oplistet i et skema (bilag) i forhold til de konkrete aktiviteter. I indstillingen er desuden nævnt, hvilke målinger, der vil indgå i evalueringen af indsatserne. Udvalgene forelægges en samlet evaluering i december 2006.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I 2004 blev på baggrund af uro på Indre Nørrebro vedtaget en "10-punktsplan" for Indre Nørrebro. Planen havde til formål at udvikle og intensivere indsatsen over for utilpassede unge i bydelen. I juni 2005 blev "10 punktsplanen" revideret og styregruppen for "10 punktsplanen" og organisationen i forhold dertil styrket, bl.a. ved, at der blev tilknyttet en koordinator fra henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Koordinatorerne har til opgave at medvirke til, at beslutninger, der træffes i styregruppen gennemføres, og at aktiviteterne koordineres.

Styregruppen har udarbejdet en handleplan for indsatsen på Indre Nørrebro for perioden fra 1. august 2005 til 31. december 2006. Handleplanen tager sit udgangspunkt i de politiske beslutninger af 2. juni 2005: "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver mm på Indre Nørrebro - Justering af 10-punktsorganisationen og programmet" (J.nr. 267175) (Fællesmøde mellem KFU/FAU/UUU), "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver m.m. på Indre Nørrebro – Tættere samspil om unge mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Ud­dan­nel­ses- og Ungdomsforvaltningen (2.- 4. "at")" (J.nr. 267181) (Fællesmøde mellem FAU/UUU) samt beslutninger fra UUU møder den 15. juni og den 5. oktober 2005 om "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver m.m. på Indre Nørrebro – Klubtilbud" (J. nr. 267175). 

Endelig tager handleplanen udgangspunkt i "Kommissorium for styregruppens arbejde med rea­li­se­ring af udvalgsbeslutningerne af 2. juni 2005 vedrørende revision af strukturen af klubtilbud og opgaver mm  på Indre Nørrebro".

 

Handleplan for den samlede indsats på Indre Nørrebro

Handleplanen gengiver de politiske beslutninger og beskriver hvorledes de efterleves. Handlepla­nen indeholder beskrivelse af de forskellige aktiviteter, tilbud og indsatser, der er iværksat eller iværksættes i forhold til de unge i bydelen fra august 2005 og frem til december 2006. Handleplanens indhold:

·         Konkrete bud på forbedring af samspillet mellem skoler og fritids- ungdomsklubber, indslusning af unge med særlige behov i ungdomsklubberne og inddragelse af klub og skoletilbud i den konkrete udmøntning af lokalcentrets handleplaner

-         Bedre samspil om den konkrete udmøntning af handleplaner

-         Skoleskulkerprojektet: Skolepulsen

-         Samtænkning 2

 

  • Konkrete bud på en forstærket beskæftigelsesindsats

-         Samarbejde mellem Lokalcenter IN og Gadepulsen

-         Samarbejde mellem Lokalcenter IN og Den økologiske produktionsskole

-         Samarbejde mellem lokalcenter IN og Københavnerteam

-         Samarbejde mellem lokalcenter IN og Spydspidsen

-         Samarbejde mellem lokalcenter IN og Center for Vejledning

-         Fælles ansvar

-         IT-café

-         Samarbejde mellem Kulturhuset Blågården og Center for Vejledning

 

  • Konkrete bud på hvordan skoler, fritidsklubber og idrætsforeninger kan bidrage til en styrkelse af det tidligere forebyggende arbejde

-         Matrikelløs klub

-         Ferieaktiviteter

-         Julecup i Nørrebrohallen

-         Sportshallen i Korsgade

-         Ressourceperson i Kulturhuset Blågården

-         15 klubløse drenge

 

  • Nye og allerede eksisterende aktiviteter

-         Forældrenetværkscafé

-         SSP

-         Konkrete familier og børn/unge allerede kendt i børnefamilieteamet

-         HT-Vest grup pen

-         Boliganvisning

-         Unge i Dommervagten

-         Hard Work

-         Hockey Turnering på Blågårds Plads

-         Nørrebro Festival

-         Høring om de utilpassede

-         Fodboldturnering i efterårsferien

-         Børnekoncert

-         Børnefødselsdags koncept

-         Diskotek

-         Skøjtebanen

-         Nytårsaften på Dronning Louises bro

-         Tilbud til privatskoler fra biblioteket

-         Sprogstimulering

-         IT biblioteket

-         Arrangementsaktiviteter

 

  • Private aktører, primært fædre gruppen og de boligsociale projekter

-         Projekt Rabarberlandet: Pigecafé

-         Jagtvejsprojektet: Meinungsgade og SLG-gruppen

-         Foreningen Brug Folkeskolen på Nørrebro & NOITARGETNI

-         Fædregruppen v/Khalid Al Subeihi

 

  • Indsatser til forbedring af samspil, koordinering og videndeling mellem de tre forvaltninger

-         Arbejdsgrundlag for koordinatorerne

-         Unge/Borgerforum

-         Informationspjece til borgere om sociale indsatser og hvordan der samarbejdes om børn og unge

 

  • Beskrivelse af puljer til en ekstraordinær indsats 

-         Indre Nørrebro puljen

-         2 mio. kr. til ekstra indsats

 

  • Oplæg til evaluering af indsatserne

-         Beskrivelse af evaluering v. CASA (Center for alternativ samfundsanalyse)

 

Evaluering af indsatsen på Indre Nørrebro

CASA (Center for alternativ samfundsanalyse) er købt til at udarbejde en samlet evalueringsrapport. Evalueringen vil lægge vægt på, at så mange effekter af indsatsen som muligt kan dokumenteres. Dokumentationen vil så vidt muligt være baseret på kvantitative målinger og vil bl.a. omfatte:

·    Kriminalitetsudviklingen - målt ved indberetninger fra Retsrepræsentationen til lokalcentrene. Der kan foretages sammenligninger mellem Indre Nørrebro og andre bydele (FAF).

·    Antal medlemmer af fritids- og ungdomsklubber på Indre Nørrebro - opdelt på køn, alder og etnisk baggrund (UUF).

·    Antal "brobygninger" til klubber, dvs. skoler, gadeplansarbejdere, FAF's relationsmedarbejdere "sluser" et barn ind i en fritids- eller ungdomsklub (UUF).

·    Antal børn/unge der går videre fra fritidsklub til ungdomsklub - opdelt på køn og etnisk baggrund (UUF).

·    Antal henvendelser til fritids- og ungdomsklubber, som følge af klubkampagne på alle folke- og privatskoler (UUF).

·    Andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse og i beskæftigelse - og dem, der ikke er i gang med noget. Indre Nørrebro skal sammenlignes med andre bydele (UUF).

·    Antal folkeoplysende foreninger for unge under 25 år på Indre Nørrebro - opdelt type af aktiviteter (KFF).

·    Antal foreningsmedlemmer under 25 år på Indre Nørrebro (KFF).

 

CASA udarbejder en samlet evalueringsrapport i slutningen af 2006, hvor de forskellige elementer inddrages. Rapporten vil desuden indeholde en perspektivering, hvor der peges på, hvilke indsatser, som bør fortsættes og eventuelt med ændringer.

   

 

ØKONOMI

På fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 2. juni 2005 (j.nr. 267175) blev besluttet, at:

 

"Der etableres en Indre Nørrebro Pulje på 300.000 kr. pr. år (150.000 kr. i 2005), som Uddannelses- og Ungdomsudvalget finansierer, og har ansvaret for. Alle kan ansøge om midler til lokale projekter, initiativer og kultur- og fritidsaktiviteter m.v. for de unge på Indre Nørrebro. Puljen sikrer, at der gennemføres aktiviteter for de unge på Indre Nørrebro".

Ved udgangen af november 2005 er efter ansøgninger til Indre Nørrebro puljen bevilget i alt 139.300 kr. ud af de 150.000 kr., der var til rådighed i 2005. Resten forventes bevilget inden udgangen af december måned.

Borgerrepræsentationen har den 15. juni 2005 (BR 395/05) bevilget 2 mio. kr. til en ekstra social indsats overfor børn og unge med henblik på at styrke integrationsindsatsen på Indre Nørrebro. Lokalcenter Indre Nørrebro har fået til opgave at udmønte de 2 mio. kr. Det er besluttet, at lade 2 mio. kr. puljen indgå i den igangværende 10 – punktplan. Der er afsat 200.000 kr. til evalueringen af indsatserne.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på deres møde den 15. juni 2005 om "Revision af strukturen af klubtilbud og opgaver m.m. på Indre Nørrebro – Klubtilbud" (Jr. nr. 267175), at der skulle etableres en matrikelløs ungdomsklub uden kontingentbetaling i form af en bus med tilhørende udstyr. Tre klubmedarbejdere, der skal udføre forebyggende opsøgende gadeplansarbejde bemander den matrikelløse ungdomsklub. Finansieres via bufferpuljen i 2005 med 300.000 kr.

Den matrikelløse klub er etableret med forankring i klubben Kvisten og startede pr. 1.august 2005.  

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens, Familie- og Arbejds­mar­keds­forvaltningens og Kultur- og Fritidsforvaltningens positivlister over sager, der skal miljøvurderes.

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·         Oversigt over indsatserne på Indre Nørrebro

 

 

Peter Rasmussen                                    Grethe Munk                                           Carsten Haurum

 


 

Bilag

Til top