Budget 2006 for de enkelte idrætsanlæg
Budget 2006 for de enkelte idrætsanlæg
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 8. december 2005
Fraværende
Sager til beslutning
20. Budget 2006 for de enkelte idrætsanlæg
(KFU 454/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur - og Fritidsudvalget godkender idrætsanlæggenes budget 2006.
RESUME
I kommunens vedtagne budget
2006 er afsat 134,3 mio. kr. til drift og ordinær vedligeholdelse af
idrætsanlæggene. Denne indstilling omhandler Kultur- og Fritidsforvaltningens
forslag til, hvordan dette budget skal udmøntes.
I overensstemmelse med
kommunens budgetprincipper tager de enkelte idrætsanlægs og teams budgetter for
2006 udgangspunkt i budget 2005. Budgetterne er korrigeret for særlige
bevillinger i 2005, aktivitetsændringer i forhold til budget 2005 og er fremskrevet
med den fremskrivningsprocent på 2,18 %, som Økonomiudvalget har udmeldt.
Hermed sikres, at de enkelte anlæg alt andet lige har det samme økonomiske
råderum som i budget 2005, og dermed mulighed for at opretholde serviceniveauet.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen har udsendt forslag til budgetrammer til høring i brugerbestyrelserne.
Brugerbestyrelsernes høringssvar fremgår af bilag 1 til denne indstilling.
Generelt har brugerbestyrelserne taget budgetrammerne til efterretning, dog har
enkelte taget forbehold i forhold til en række forhold som eksempelvis
vedligeholdelsesbudget, maskinparkens nedslidte tilstand og rammeløft til
enkelte aktiviteter. En gennemgang af de enkelte bemærkninger fremgår af
sagsbeskrivelsen.
Som vurderingskriterium for
de enkelte brugerbestyrelsers ønsker om rammeløft til den ordinære drift, har
Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderet om budgetønskerne skyldes ændringer i
aktivitetsforudsætningerne i forhold til budget 2005. I det omfang der er tale
om ændringer i aktivitetsforudsætningerne, indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen,
at budgetønsket imødekommes, og modsat hvis aktivitetsforudsætninger i forhold
til budget 2005 ikke er ændret.
De enkelte anlægs budgetter
indeholder på nuværende tidspunkt ikke midler til indvendig vedligeholdelse,
ejendomsskatter, energiudgifter og forsikringer. Årsagen er, at forvaltningen
på nuværende tidspunkt ikke er i besiddelse af det nødvendige grundlag for at
kunne fordele budgetterne til disse opgaver. Når grundlaget er udarbejdet, vil
forvaltningen udarbejde et forslag til udmøntning af midler til disse opgaver.
På
nuværende tidspunkt er der usikkerhed om, i hvilket omfang at budgetforudsætninger
for KIs vedtagne budget 2005 er implementeret. Desuden er der betydelig usikkerhed
om idrætsanlæggenes regnskab for 2005. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil
derfor fremlægge en ny indstilling for Kultur- og Fritidsudvalget om de økonomiske
forhold, når usikkerhedsfaktorerne er afklaret.
Såfremt
nærværende indstilling vedtages i den foreliggende form medfører det en forøgelse
af rammen til drift af anlæggene i størrelsesordenen 3,5 mio. Disse midler skal
findes ved besparelser på centrale konti, når budgetforudsætningerne er endeligt
afklarede. Såfremt det ikke er muligt at finansiere forøgelsen af driften ved
besparelser vil anlæggenes budgetter blive reduceret i løbet af 2006.
På dette grundlag indstiller
Kultur- og Fritidsforvaltningen at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forslag
til nettobudgetter for de enkelte anlæg.
SAGSBESKRIVELSE
I kommunens vedtagne budget
2006 er der afsat et nettobudget på 134,3 mio. kr. til drift og ordinær
vedligeholdelse af idrætsanlæggene:
|
1.000 kr. |
0.30.1
Udgifter |
186.242 |
0.30.1
Indtægter |
-53.106 |
3.01.1
Skolesvømmehaller |
1.135 |
Drift og ordinær vedligeholdelse1 |
134.271 |
Vedligeholdelsespulje |
70.000 |
0.30.1
Multihallen |
1.338 |
0.30.1 Holmen |
297 |
0.30.1 Arsenalø -
ejendomsskatter |
533 |
Samlet bevilling til
idrætsfaciliteter |
206.439 |
1
Budgettet
til central administration, ejendomsskatter og forsikringer indgår ikke i
ovennævnte budget. Når forsikringspræmien og ejendomsskatterne for hvert enkelt
anlæg er beregnet bliver budgetterne til disse udgifter overført til de
respektive anlægs budgetter.
Denne indstilling omhandler
udmøntningen af budgettet til drift og "ordinær" vedligeholdelse af
idrætsanlæggene.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen har udarbejdet forslag til nettobudgetter for 2006 for de
enkelte idrætsanlæg og teams. Disse budgetter har været sendt til høring hos brugerbestyrelserne.
Brugerbestyrelsernes høringssvar er vedlagt i bilag 1 til denne indstilling.
Denne indstilling gennemgår
først principperne for budgetterne. Herefter følger en opsummeret gennemgang af
brugerbestyrelsernes høringssvar.
Principper for budgetterne
I overensstemmelse med
kommunens principper for budgetlægning tager budgetrammerne for 2006 udgangspunkt
i det enkelte anlægs budget for 2005. Kultur- og Fritidsforvaltningen har
derfor taget udgangspunkt i de budgetter for 2005, som KI havde udmeldt i deres
økonomisystem, Navision.
I kommunens budget og
regnskab opgøres bevillingerne eksklusiv moms. Da KIs budget 2005 er opgjort
inklusiv tilskudsmoms er budgetterne blevet omregnet til eksklusiv moms.
Omregningen er baseret på oplysninger fra KI om fordelingen af momsbærende
konti og konti med delvis moms. Omregningen bør derfor alt andet lige være udgiftsneutralt
for de enkelte anlæg og teams.
Budgetforslaget er herefter
fremskrevet med den fremskrivningsprocent på 2,18 %, som Økonomiud
valget har
udmeldt.
Budgettet for 2006 for de
enkelte anlæg er alene blevet korrigeret i forhold til 2005, hvis der er
opstået aktivitetsmæssige ændringer i forhold til budgetforudsætningerne for
KIs budget 2005.
Det er endvidere et princip,
at hovedparten af budgettet placeres på de enheder, hvor aktiviteterne udføres.
Dette betyder, at de budgetmidler, der i 2005 er placeret decentralt fortsat
placeres decentralt. Budgettet til eksempelvis ejendomsskatter, energi og
forsikringer, som i KIs budget 2005 er placeret centralt, vil blive overført
til de enkelte anlæg i forhold til en konkret vurdering af det forventede
forbrug.
Fordelingen af budgettet til
vedligeholdelse er pt. uafklaret. Fordelingen afventer en afklaring om dels
fordelingen af vedligeholdelsesopgaven mellem det enkelte anlæg og Københavns
Ejendomme, dels en definition af skillelinien mellem "indvendig"
vedligeholdelse og driftsudgifter. Budgettet placeres derfor indtil videre
centralt.
Budgetforudsætninger i KIs
budget 2005
Det budget for 2005, som KI
har indarbejdet i deres økonomisystem, er 2-3 mio. kr. større end kommunens
bevillinger til KI i 2005. Derfor vil det forelagte budgetforslag for 2006 alt
andet lige være tilsvarende større, altså et rammeløft i forhold til kommunens
bevillinger.
Forvaltningen har forsøgt at
identificere årsagen til denne manko dels ved at undersøge en række forskellige
budgetregneark, dels iværksat en undersøgelse, der kan dokumentere om de
budgetforudsætninger (besparelser og initiativer), som KIs bestyrelse har
godkendt, er blevet gennemført.
I det budget for
2005, som KIs administration forelagde for KIs bestyrelse den 14. december
2004, fremgår en række budgetforudsætninger i budget 2005:
· forsøg om vagtmandsløse anlæg (anslået til
1,5 mio. kr.)
· bortforpagtning af serveringsvirksomhed (ikke
beløbsfastsat p.t.)
· reduktion af beredskab i vagtplaner i badene
(anslået til 2,0 mio. kr.)
· etablering af tværgående løsning af
driftsopgaver på grønne områder (ikke beløbsfastsat p.t.)
· indtægtsforøgelse i teknisk afdeling p.g.a.
forventet ydelse af ekstern projektbistand (anslået til 1,0 mio. kr.)
· indtægtsforøgelse i teams (anslået til 1,3
mio. kr.)
· reduktioner i ledergruppen (anslået til 1,2
mio. kr.)
· manglende genbesættelse af stilling på
Hovedkontoret (anslået til 0,1 mio. kr.)
· generel besparelse på driftsudgifter for alle
anlæg, teams og afdelinger (anslået til 2,6 mio. kr.)
I notat af 22. februar 2005
fra KIs administration fremgår, at bestyrelsen reducerede sparekravet
vedrørende vagtmandsløse anlæg fra 1,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr., og at en
etablering af tværgående løsning af driftsopgaver på grønne områder ikke
iværksættes pt.
På nuværende tidspunkt kan
forvaltningen ikke finde dokumentation for, at besparelsen vedrørende
vagtmandsløse anlæg og lederlønninger er finansieret/iværksat. Initiativet
vedrørende bortforpagtning af serveringsvirksomhed er heller ikke blevet
iværksat.
Det fremgår af KIs
budgetforudsætninger for 2005, at der er indarbejdet en generel besparelse på
driftsudgifterne på 2,6 mio. kr. Nedenstående tabel indeholder oplysninger om
budgetterne til driftsudgifter i 2004 og 2005. Tabellen viser imidlertid, at
budgettet til driftsudgifter i 2005 er 3 % større end budgettet i 2004.
Foruden de nævnte usikkerheder
er der i forbindelse med udarbejdelsen af KIs halvårsregnskab for 2005 blevet
identificeret yderligere en række usikkerhedsfaktorer vedrørende KIs økonomi.
Yderligere oplysninger om halvårsregnskabet og usikkerhedsfaktorer fremgår af
særskilt indstilling, som behandles i Kultur- og Fritidsudvalget den 8.
december 2005. Disse forhold har ikke på
nuværende tidspunkt kunne afklares, da det ikke har været muligt at finde
relevant dokumentation.
På grund af usikkerhed i
budgetforudsætningerne og idrætsanlæggenes regnskab for 2005 vil forvaltningen
fremlægge en fornyet indstilling i foråret 2006 om idrætsanlæggenes økonomiske
rammer.
Brugerbestyrelsernes bemærkninger til nettobudgetterne
Bilag 1 til denne indstilling
indeholder brugerbestyrelsernes høringssvar til budget 2006.
Team Sundby
Brugerbestyrelserne for anlæg
i Team Sundby har taget nettobudgetterne til efterretning. I bilag 1 fremgår
brugerbestyrelsernes budgetønsker.
Team Valby
Brugerbestyrelser for anlæg i
Team Valby har taget nettobudgetterne til efterretning.
Spørgsmål
Generelt gør
brugerbestyrelser opmærksom på, at vedligeholdelsen ikke er medtaget i det
konkrete budgetudspil. Brugerbestyrelserne forventer derfor, at budgetterne til
vedligeholdelse af de enkelte anlæg bliver udmeldt inden 2006, og at skillelinien
mellem indvendig og udvendig vedligeholdelse og mellem almindelig drift og
vedligeholdelse er defineret.
Svar
Kultur- og
Fritidsforvaltningen arbejder på at afklare de nævnte udfordringer vedrørende
vedligeholdelse.
Spørgsmål
Brugerbestyrelsen for
Valbyhallerne bemærker, at deres økonomi er meget følsom over for kommercielle
indtægter. Derfor tager bestyrelsen det forbehold, at udefra kommende
omstændigheder kan medføre, at budgettet ikke kan overholdes.
Svar
I
de forhandlinger, der pt. pågår med brugerbestyrelserne, indgår det, at der kan
overføres over- og underskud mellem to budgetår jf. kommunens almindelige
overførselsregler. Eventuelle mer- eller
mindreforbrug bliver overført mellem årene. Dette giver mulighed for at udligne
udsving i indtægtsgrundlaget i det efterfølgende år.
Spørgsmål
Brugerbestyrelsen for Valby Idrætspark
og brugerbestyrelsen for Bavnehøj Idrætspark gør opmærksom på, at den samlede
maskinpark er meget nedslidt, og at der inden for den udmeldte budgetramme ikke
er midler til nye maskiner. Såfremt maskinerne ikke kan repareres, kan det
blive et problem at pleje banerne.
Svar
KIs bestyrelse besluttede i
forbindelse med budget 2005, at en etablering af tværgående løsning af
driftsopgaver på grønne områder ikke iværksættes pt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har
nedsat et tværgående "baneudvalg", der skal fremkomme med anbefalinger til
teamenes drift og vedligehold af græsbaner.
Spørgsmål
Brugerbestyrelsen for
Copenhagen Skaterpark gør opmærksom på, at deres budget til husleje fejlagtigt er
blevet afmomset. Brugerbestyrelsen forventer derfor, at budgettet bliver
forøget med 0,143 mio. kr., således at budgettet er i overensstemmelse med de
faktiske udgifter.
Svar
Budgettet til husleje i KIs budget
var placeret på en konto, som forvaltningen havde fået oplyst vedrørte
momsbelagte udgifter. Derfor blev budgettet afmomset. Kultur- og
Fritidsforvaltningen er enig i, at Copenhagen Skaterparks husleje til Ejendomsdrift,
Kultur- og Fritidsforvaltningen, ikke er momsbelagt. Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller derfor, at Skaterparkens budget får tilført 0,143 mio. kr.
Spørgsmål
Brugerbestyrelsen for
Copenhagen Skaterpark bemærker, at der i alle årene har været et
driftsunderskud. Overholdelse af den udmeldte budgetramme er afhængig af
entréindtægter og sponsorindtægter. Brugerbestyrelsen påpeger, at udgiften til
husleje (0,7 mio. kr.) udgør en større andel af budgettet end for de andre
idrætsanlæg. Bestyrelsen ønsker at tage denne problemstilling op i forbindelse
med indgåelsen af de nye kontrakter.
Svar
I indstilling om fordeling af
ekstraordinære vedligeholdelsesmidler fremgår, at der bl.a. afsættes midler til
etablering af nødudgang, hvilket medfører forøgede muligheder for kommerciel
udlejning. Det udmeldte budget indstilles til at skulle overholdes.
Team Brønshøj
Brugerbestyrelser for anlæg i
Team Brønshøj har taget nettobudgetterne til efterretning med følgende
forbehold:
Spørgsmål
Lønbudgettet er fremskrevet
med en procentsats, der er mindre end det, lønomkostningerne stiger med i
forhold til overenskomsterne.
Svar
Ifølge kommunens
budgetprincipper tager fremskrivningen af budgetterne udgangspunkt i kommunens
vedtagne budget. Tilskuddet til KI er i budget 2005 placeret på en særlig art 5
i kontoplanen, som er den autoriserede art for tilskud. Dette betyder, at det
samlede budget i 2006 til drift af idrætsfaciliteterne som udgangspunkt
fremskrives med prisfremskrivningen, som udgør 2,18 %.
Spørgsmål
Brugerbestyrelserne havde
gerne set en forsættelse af "puljen til brugerbestyrelserne".
Svar
I forslag til fordeling af
ekstraordinære vedligeholdelsesmidler indgår et beløb på 4 mio. til
brugerbestyrelsernes disposition jf. spørgsmålet.
Spørgsmål
Brugerbestyrelserne afventer
en endelig definition på drift og vedligeholdelse. Der gøres opmærksom på, at
såfremt der overføres flere opgaver til anlæggene, forventer
brugerbestyrelserne, at man kompenseres tilsvarende økonomisk.
Svar
Fordelingen af budgettet til
vedligeholdelse er som nævnt pt. uafklaret. Fordelingen afventer en afklaring
om dels fordelingen af vedligeholdelsesopgaven mellem det enkelte anlæg og
Københavns Ejendomme, dels en definition af skillelinien mellem "indvendig"
vedligeholdelse og driftsudgifter. Budgettet placeres derfor indtil videre centralt.
Spørgsmål
Team Brønshøj har fremsendt
følgende forslag til ændringer i deres budgetrammer:
|
Afvigelse i mio. kr. |
Tingbjerg idrætspark Driftsbudgettet i Tingbjerg
Idrætspark forøges med 25.000 kr. til dækning af forventede merudgifter i
forbindelse med overtagelsen af driften af minikunstgræsbane. Budgettet er
afsat til dækning af serviceaftale, reparationer, øget slid på materialer
(ex. slæbenet) og lignende. Desuden er der indlagt kr.
80.000 til leasing af ny græsklipper, da den nuværende klippers
reparationsomkostninger er uforholdsmæssigt høje. Dette beløb modsvares
delvist af en reduktion i reparationsbudgettet på ca. 25.000 kr. |
-0,08 |
Grøndal Centret Grøndal Centrets budget
2005 er tilpasset i forhold til det nettoindtægtstab, som KI forventede som
følge af forventet lukning af Grøndal i 4 måneder i forbindelse med
tagrenoveringen. Da budget 2006 tager udgangspunkt i budget 2005 er der i
Kultur- og Fritidsforvaltningens budgetudmelding ikke taget højde for helårsdrift
af Grøndal Centret. Budgettet er derfor ændret.
|
1,41 |
Vanløse Idrætspark Den opførte rullehockeybane
i Vanløse Idrætspark skulle – iflg. desværre ikke underskrevet aftale –
vedligeholdes af rullehockeyklubben. Grundet økonomiske problemer
vedligeholder klubben ikke banen tilstrækkeligt. Det er vurderet, at der skal
udføres reparationer for ca. 50.000 kr. Vanløse Idrætsparks budget 2006 er
derfor forøget tilsvarende. |
-0,05 |
I alt |
1,28 |
Beløbet på 1,28 mio. kr. kan
anvendes til at finansiere drift af mobil skøjtebane, huslejebudgettet for
Skaterparken, samt medfinansiere den afledte manko mellem kommunens bevilling
og KIs udmeldte budgetrammer til anlæg og teams.
Team Nørrebro/Østerbro
D
et samlede budget fra Team
Nørrebro/Østerbro udgør 17,4 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. større end den
budgetramme, som Kultur- og Fritidsforvaltningen havde udmeldt. I nedenstående
tabel fremgår de væsentligste afvigelser
|
|
Afvigelse i mio. kr. |
A |
Team kontorer Afvigelsen skyldes primært
merudgifter på løn, samt merudgifter til leasing af kontorudstyr. |
-0,3 |
B |
Remisen Før 2005 viderefakturerede
Remisen energiudgifter til Sleep-In. Efter at anlæggenes budgetter til energi
i 2005 blev overført til Teknisk Afdeling, viderefakturerer Remisen ikke
Sleep-Ins andel af energiudgifterne. Viderefaktureringen er dog fortsat
optaget som indtægtskrav i Remisens budget. Indtægtskravet blev fejlagtigt
ikke fjernet fra Remisens budget, da anlæggenes energibudgetter blev overført
til Teknisk Afdeling. |
-0,1 |
C |
Sleep-In Manglende indtægter som
følge af nedgang i sengeudlejning. |
-0,1 |
D |
Idrætshuset Afvigelsen skyldes stor
besparelse på renovation, ny ordning med Marius Pedersen. Derudover er der
besparelse på indkøb af rengøringsartikler. Forventer stor nedgang i de
sportslige indtægter på kr. 0,25 mio. kr. ved Skjold/B93 nedrykning. Denne
nedgang mere end opvejes af besparelserne. |
0,1 |
E |
Fælledklubhuset I forhold til budget 2005,
hvor der var budgettet med en forventet huslejestigning, som ikke kom, blev
budgettet ikke reguleret. Derfor er den udmeldte ramme sat for højt. |
0,1 |
F |
Skøjtebane Kongens Nytorv Der arbejdes pt. på at
afklare budgetforudsætningerne for skøjtebanen. |
-0,5- -1,0 |
|
I alt |
-0,8 -
-1,3 |
Svar
Nettoeffekten af punkt A-E
udgør 0,3 mio. kr. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at
nettoudgifterne afholdes inden for den udmeldte budgetramme til Team
Nørrebro/Østerbro, da de nævnte udgifter ikke er fremkaldt af en ændring i
budgetforudsætningerne.
Som følge af flytningen af
den mobile skøjtebane fra Trianglen til Kongens Nytorv forventes merudgifter
til drift af skøjtebanen. I KIs budget 2005 er der afsat 0,7 mio. kr. eksklusiv
moms til drift af den mobile skøjtebane på Trianglen/Kongens Nytorv. KIs budget
2005 til den mobile skøjtebane var blevet reduceret med 0,5 mio. kr. i forhold
til budget 2004, som følge af at energibudgettet blev overført til Teknisk
Afdeling. Da driftsudgifterne på Trianglen er lavere end driftsudgifterne på
Kongens Nytorv, har KI reduceret den mobile skøjtebanes driftsbudget i forhold
til den oprindelige bevilling til drift af skøjtebanen – det vil sige at KI har
omprioriteret midler til andre aktiviteter.
Forvaltningen arbejder på at
afklare budgetforudsætningerne for drift af skøjtebanen på skøjtebanen. I
budgettet er foreløbigt indarbejdet et rammeløft på 1 mio. kr.
Borgerrepræsentationen
besluttede den 15. juni 2005 at hæve driftsbevillingen til X-Hall med 0,25 mio.
kr.(BR369/05). Det fremgår af Borgerrepræsentationens beslutning, at dette
rammeløft forudsættes afholdt inden for Kultur- og Fritidsudvalgets
budgetramme. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at rammeløftet
finansieres ved at omprioritere bevillingen til idrætsfaciliteter.
Spørgsmål
Brugerbestyrelsen for
Svanemøllehallen ønsker større overblik og indsigt i vedligeholdskontoen for at
sikre, at hallen får den rette værdi af de midler, der er overført til Teknisk
Afdeling fra det gamle budget. Bestyrelsen forventer, at dette kan medvirke
til, at reparationer foretages mere rettidigt, således at omfanget af skaderne
ikke vokser, inden de udbedres.
Svar
Fordelingen af budgettet til
vedligeholdelse er som nævnt pt. uafklaret. Fordelingen afventer en afklaring
om dels fordelingen af vedligeholdelsesopgaven mellem det enkelte anlæg og
Københavns Ejendomme, dels en definition af skillelinien mellem "indvendig"
vedligeholdelse og driftsudgifter. Budgettet placeres derfor indtil videre centralt.
Team Bade
Spørgsmål
Brugerbestyrelserne forventer
at blive økonomisk kompenseret, hvis der overføres opgaver og udgifter til
badene. På nuværende tidspunkt forventer brugerbestyrelserne, at der overføres
lønmidler til Team Bade for den medarbejder, der er overført fra
Udviklingsafdelingen.
Svar
Kultur- og
Fritidsforvaltningen er enig.
Spørgsmål
Brugerbestyrelserne gør
opmærksom på, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler til at dække udgifter
til vikarer i forbindelse med sygdom og uddannelse af personale.
Svar
Kultur- og
Fritidsforvaltningen har udmeldt et nettobudget til anlæggene, som svarer til
det budget 2005, som er indarbejdet i KIs økonomisystem. Da
budgetforudsætningerne for Badene, undtagen uddannelseskonsulent, ikke er
ændret i forhold til budget 2005, er Badenes nettobudgetter uændret.
I budgettet for 2005 var
forudsat, at anlæggene selv finansierer de nævnte udgifter. Da de nævnte
udgifter ikke er fremkaldt af en ændring i budgetforudsætningerne, indstiller
Kultur- og Fritidsforvaltningen at udgifterne afholdes inden for den udmeldte
budgetramme til badene.
Spørgsmål
Der ønskes en ekstra bil som
primært benyttes til undervisning.
Svar
Kultur- og
Fritidsforvaltningen iværksætter en undersøgelse af brugen af og behovet for
biler på idrætsområdet. Når undersøgelsen er færdig, kan det afklares, om det
er hensigtsmæssigt at imødekomme Team Bades ønske.
Spørgsmål
Team Bade gør opmærksom på,
at der ikke er afsat midler til til- og afrigning af friluftsbade og havnebade.
Svar
Til- og afrigning af
friluftsbade og havnebade skal afholdes af midler til vedligehold.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Økonomi
Sagen har ingen selvstændig økonomisk virkning.
Bilag
1. Brugerbestyrelsernes høringssvar
2. Budgetrammer for team/anlæg
Carsten Haurum
/