Mødedato: 08.11.2001, kl. 15:00

Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved folketingsvalg den 20. november 2001

Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved folketingsvalg den 20. november 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. november 2001

 

18. Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved folketingsvalg den 20. november 2001

(KFU 403/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2001 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 7,4 mill. kr. til dækning af udgifterne ved folketingsvalget den 20. november 2001

at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 7,4 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2001 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)

at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget.

 

RESUME

Valg til Folketinget afholdes den 20. november 2001 og tillægsbevilling på 7,4 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.

 

SAGSBESKRIVELSE

Valg til Folketinget afholdes den 20. november 2001, og tillægsbevilling på 7,4 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.

Udgifterne til valg til Folketinget skønnes at ville fordele sig således:

Diæter og lønudgifter 2.989.000 kr.

Udsendelse af valgkort m.v. 1.700.000 kr.

Stemmesedler, tryksager & annoncer 410.000 kr.

Valgsteder, etablering & drift 810.000 kr.

Bespisning m.v. 801.500 kr.

Kørsel 50.000 kr.

Øvrige udgifter 639.500 kr.

____________________________________________________________________

I alt 7.400.000 kr.

ØKONOMI

Det indstilles, at beløbet på 7.4 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 2001 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter). Eventuelle ubrugte midler i forhold til de 7,4 mill. kr. tilbageføres til Økonomiudvalgets budget.

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

BILAG

1. Budget for valg til Folketinget den 20. november 2001

 

 

Ida Munk

/ Birgitte Rasmussen

 

 

Til top