Mødedato: 08.09.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Udvalgsdrøftelse af effekter af internationale idrætsevents i København

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges forvaltningens notat om effektvurdering og aktivering af internationale idrætsevents i København

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter Kultur- og Fritidsforvaltningens notat om effektvurdering og aktivering af internationale idrætsevents i København.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 7. april 2016 en indstilling om Wonderful Copenhagens Eventkatalog 2017-2021. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, med afsæt i et oplæg fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, at følge op på drøftelsen af, hvad events kan generere og give tilbage til byen.

Med denne indstilling lægges op til en generel temadrøftelse af, hvilke afsmittende effekter store internationale events reelt har og potentielt kan have for København som by og for Københavns kultur- og fritidsliv.  

Løsning

Også eventområdet skal bidrage til Kultur- og Fritidspolitikkens vision for København som en internationalt orienteret, eksperimenterende og mangfoldig storby, der samtidig står ved sig selv og sit særkende.

Kernen i Københavns Kommunens eventstrategi er at skabe Københavnerevents, som engagerer og involverer, og som efterlader et positivt, blivende aftryk på byens kultur- og idrætsliv.

I vedlagte notat (bilag 1) forholder Kultur- og Fritidsforvaltningen sig til de mulige effekter af internationale events og beskriver, hvordan forvaltningen administrativt håndterer ansøgninger om tilskud til afvikling af events i hovedstaden, samt hvilket prioriteringsredskab forvaltningen benytter til vurdering af, hvad events genererer/giver tilbage til byen.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udvalgets drøftelse og resultatet heraf vil indgå i Kultur- og Fritidsforvaltningens videre arbejde med at professionalisere og retningssætte arbejdet med events i København.

 

         Thomas Jakobsen          

                                                       / Mads Kamp Hansen    

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2016:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.

    

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. september 2016:

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen

Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser og tilkendegivelser indgår i det videre arbejde med at professionalisere og retningssætte arbejdet med events i København. 

 

Til top