Mødedato: 08.08.2002, kl. 16:00

Dansk Jødisk Museum

Dansk Jødisk Museum

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. august 2002

 

9. Dansk Jødisk Museum

(KFU 287/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Dansk Jødisk Museum.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2002

Der blev begæret afstemning om et af Martin Geertsen fremsat procedureforslag om, at sagen udsættes med henblik på at tilskud til Dansk Jødisk Museum indgår i forhandlingerne om budget 2003.

Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft og Karin Storgaard) stemte for procedureforslaget.

Et flertal (Hellen Hedemann , Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Helle Sjelle undlod at stemme.

Procedureforslaget blev dermed forkastet.

Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstilling om ikke at yde tilskud.

 

RESUME

Dansk Jødisk Museum ansøger om tilskud til museets indretning og åbningsudstilling.

Dansk Jødisk Museum har arbejdet på at etablere sig i København siden 1993. Museet forventes at åbne i foråret 2003 i Galejhuset.

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede i 1999 50.000 kr. til hjælp til etablering af museet fra "Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste" under forudsætning af, at den samlede finansiering af projektet tilvejebringes. Beløbet er endnu ikke udbetalt.

 

 

Til top