Børnekulturhus Ama´r - ansøgning om øget driftstilskud
Børnekulturhus Ama´r - ansøgning om øget driftstilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 8. august 2002
6. Børnekulturhus Ama´r - ansøgning om øget driftstilskud
(KFU 281/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag til Børnekulturhus Ama´r om en forøgelse af det årlige driftstilskud fra 2003.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2002
Der blev begæret afstemning om et af Jens Kjær Christensen fremsat procedureforslag om, at sagen udsættes med henblik på afklaring af budget 2003.
Et flertal (Hellen Hedemann , Bjarne Fey, Finn Rudaizky, Klaus Hansen, Mona Heiberg, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen) stemte for procedureforslaget.
Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle og Karin Storgaard) stemte imod.
Procedureforslaget blev dermed tiltrådt og sagen blev dermed udsat.
RESUME
Styregruppen for Børnekulturhus Ama´r ansøger om en forøgelse af den årlige bevilling med 165.000 kr. fra 2003, således at det faste driftstilskud forøges fra 495.000 kr. i 2002 til 660.000 kr. i 2003. Baggrunden er dels at sikre en fast og bedre aflønning af børnekulturstedets leder og dels "at yde kunstnerne et tidssvarende honorar".
På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for 2003 er de afsatte midler til børnekulturstederne uændrede i forhold til budget 2002.