Mødedato: 08.08.2002, kl. 16:00

Budgetforslag 2003 - tekniske ændringer

Budgetforslag 2003 - tekniske ændringer

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. august 2002

 

16. Budgetforslag 2003 - tekniske ændringer

(KFU 280/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om budgetforslag 2003 til efterretning

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

I Kultur- og Fritidsforvaltningens indstilling om budgetforslag 2003 (KFU 179/2002), der blev behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget den 18. april 2002, udgjorde udvalgets budgetramme for 2003 688,172 mio. kr. Efterfølgende har Økonomiudvalget udmeldt en række rammekorrektioner til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003. I Økonomiudvalgets seneste rammeudmelding (ØU 181/2002 – den 25. juni 2002) er Kultur- og Fritidsudvalgets ramme 666,062 mio. kr., hvilket svarer til en rammereduktion på 22,110 mio. kr. i forhold til rammen i indstillingen af 18. april 2002.

Denne indstilling indeholder en beskrivelse af de ændringer, der ligger til grund for den samlede rammekorrektion. Rammeændringerne skyldes

  • DUT-reguleringer: -18,107 mio. kr.
  • Ændring i pris- og lønfremskrivningen: -1,865 mio. kr.
  • Rammeændringer som følge af BR-beslutninger: -2,138 mio. kr.

På dagsordenen for mødet den 8. august 2002 er der optaget en sag om tilskud til børnekulturhuse. Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder forvaltningens indstilling, vil forvaltningen fremsætte et teknisk ændringsforslag til Økonomiforvaltningen om at overflytte 0,271 mio. kr. fra budgettet til folkeoplysning til Kulturudviklings budget.

 

 

Til top