Mødedato: 08.08.2002, kl. 16:00

Graffiti

Graffiti

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. august 2002

 

4. Graffiti

(KFU 284/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Borgerrepræsentationen, at udtalelsen af 23. november 2001 vedrørende graffiti fastholdes.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) en sag om graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til/ revurdering af sin udtalelse af 23. november 2001.

Derudover har Finn Rudaizky (A) i brev af 14. juni 2002 rejst 3 spørgsmål, hvor lovlig graffiti-maling under opsyn foreslås som alternativ mulighed.

Der er i den anledning foretaget nogle indledende undersøgelser om mulighederne herfor og økonomien heri.

Forvaltningen finder ikke, at der siden afgivelse af udtalelsen af 23. november 2001 er indkommet nye oplysninger, som ændrer de vurderinger, der lå til grund for Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 22. november 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen henviste på mødet den 30. maj 2002 (BR 285/02) en sag om graffiti til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til/ revurdering af sin udtalelse af 23. november 2001.

Derudover har Finn Rudaizky (A) i brev af 14. juni 2002 rejst 3 spørgsmål, hvor lovlig graffiti-maling under opsyn foreslås som alternativ mulighed.

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 7. juni 2000 at godkende, at graffitimurene på skateboardbanen i Fælledparken og på Israels Plads blev fjernet. Beslutningen var bl.a. begrundet i et ønske fra DSB og Københavns Politi. Den lovlige graffitimur i Fælledparken syntes ikke at medføre begrænsning af ulovlig graffiti i andre dele af byen. De lovlige mures eksistens betød endvidere, at Politiet ikke havde mulighed for at konfiskere spraydåser, de fandt blandt unge, og dermed begrænse graffitien i byen.

På baggrund af denne beslutning stillede Finn Rudaizky (A) og Kaja Jacobsen (F) et medlemsforslag til Borgerrepræsentationens møde den 20. september 2001 (BR 371/01) med følgende ordlyd: "Det foreslås, at der stilles steder til rådighed for legal graffiti i Københavns Kommune, og at Bygge- og Teknikforvaltningen pålægges at komme med forslag til steder inden 1. november 2001."

Borgerrepræsentationen henviste sagen til Bygge- og Teknikudvalget med høring i Kultur- og Fritidsudvalget. Bygge- og Teknikudvalget behandlede sagen den 8. maj 2002 (BTU 172/2002) med inddragelse af det høringssvar, der blev vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget den 22. november 2001 (KFU 426/01). Såvel Kultur- og Fritidsudvalgets som Bygge- og Teknikudvalgets vurdering var, at Københavns Kommune ikke bør stille steder til rådighed for lovlig graffiti. Det vurderedes at være uforligeligt med bestræbelserne på at bekæmpe hærværksgraffiti, da erfaringer fra både udlandet og herhjemme tyder på, at lovlige graffitimure ofte fører mere hærværksgraffiti med sig.

De praktiske erfaringer hos Vej & Park i Københavns Kommune er, at graffiti-hærværkets omfang på Israels Plads og nærmeste omgivelser er aftaget væsentligt siden muren blev fjernet. Derimod havde fjernelsen af muren i Fælledparken ikke samme effekt.

I forbindelse med beslutningen i Bygge- og Teknikudvalget den 8. maj 2002 blev der udøvet standsningret og sagen begæret i Borgerrepræsentationen, hvor den blev behandlet den 30. maj 2002. Her blev sagen henvist til Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til/revurdering af sin udtalelse i skrivelse af 23. november 2001. I beslutningen er endvidere en bemærkning om, at Bygge- og Teknikudvalget skal inddrages, såfremt dette udvalgs ressort berøres, og at sagen skal afgøres endeligt i Borgerrepræsentationen.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning af 22. november 2001 (høringssvar af 23. november 2001)

Kultur- og Fritidsudvalget anfører i sit høringssvar, at det "fuldt ud kan tilslutte sig en fortsættelse af arbejdet med forebyggelse og fjernelse af grafittti. Det er samtidig udvalgets holdning, at de – fortrinsvist unge – personer, der ønsker at bruge graffiti-maling som en kunstnerisk udtryksform, principielt bør være stillet lige med unge, som dyrker andre aktiviteter og af kommunen får stillet faciliteter til rådighed hertil. Det er imidlertid udvalgets holdning, at bekæmpelse af hærværksgraffiti og etablering af steder til lovlig graffiti er to uforligelige størrelser. Erfaringer fra udlandet og herhjemme viser, at steder til lovlig graffiti med stor sandsynlighed medfører en forøgelse af hærværksgraffitien". Idet Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at vægte den fortsatte graffiti-bekæmpelse højt, vurderes det "at steder til lovlig graffiti-maling ikke b& oslash;r stilles til rådighed for nuværende." (bilag 1).

Seneste informationer – efter høringssvaret

Den seneste undersøgelse på området er rapporten "Graffiti and Adolescent Delinqueny" (bilag 2), som er udarbejdet på Kriminologisk Institut, Stockholms Universitet i 2001. Rapportens primære formål er at afdække eventuelle sammenhænge mellem graffiti-maling og øvrig kriminalitet. Disse studier indebærer en afdækning af adfærd og værdier i graffiti-kulturen.

I rapporten skelnes der overordnet mellem to grupper i graffiti-kulturen. En gruppe er i overvejende grad motiveret af spændingen ved det illegale, mens den anden særligt fascineres af de kunstneriske aspekter. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med to forskellige måder at dyrke graffiti-maling på. Ifølge rapporten er tags en integreret del af graffiti-kulturen, og ofte det sted, nye i graffiti-miljøet begynder. I rapporten skelnes således ikke mellem tags og billed-maling, men de to typer graffiti anskues som to sider af samme fænomen.

Tillige hævdes det i rapporten, at kulturen er baseret på et hierarki, hvor blandt andet dristighed, herunder indtagelse af nye steder, er væsentlig for den enkeltes placering, hvilket forklarer hvorfor mange graffiti-malere ikke blot bliver i én by og maler, men rejser rundt til forskellige byer.

Bygge- og Teknikforvaltningen oplyser, at der fortsat alene er erfaring med, at lovlig graffiti ikke fører til reducerede mængder af hærværksgraffiti. Tværtimod er der i bl.a. Silkeborg, Stockholm og Oslo tydelige tegn på, at tags og hærværk øges i store områder omkring lovlige graffitimure. For at begrænse det stigende graffitihærværk, har man nu i Stockholm og Oslo taget byrådsbeslutninger om, at kommunerne ikke må deltage i nogen form for aktiviteter, der har med graffiti-udøvelse at gøre.

Spørgsmål fra Finn Rudaizky(A)

Finn Rudaizky (A) har i brev af 14. juni 2002 rejst 3 spørgsmål, hvor lovlig graffiti-maling under opsyn foreslås som alternativ mulighed. Ordlyden er som følger:

1. Anser forvaltningen det muligt, evt. at få en eksisterende ungdomsklub, til - under opsyn - at påtage sig rollen som "vært" for de mange unge lovlige graffiti-malere ? Vil forvaltningen evt. rette henvendelse til nogle mulige emner af ungdomsklubber herom ?

2. Forvaltningen anmodes om at undersøge, hvilke evt. udendørs muligheder for lovlig graffiti, der kan være emner for denne type af graffiti, som kan og skal foregå under opsyn.

3. Vil en gammel fabrikshal eller lignende være en god mulighed for at etablere lovlig graffiti ? Forvaltningen anmodes om at undersøge potentielle muligheder til dette formål.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 26. juni 2002 bl.a. svaret Finn Rudaizky, at alle tre spørgsmål vil indgå i det samlede svar vedrørende graffiti, der behandles i KFU den 8. august 2002 (bilag 3).

Foreløbige undersøgelser i forbindelse med spørgsmålene.

Københavns Kommune er ikke umiddelbart i besiddelse af egnede mure eller bygninger til brug for lovlig graffiti. En mulighed vil være at indgå en lejeaftale med en privat virksomhed. Prisen for tomme lagerhaller ligger fra ca. 500 kr. pr. m2 og opefter, afhængigt af beliggenhed, stand og faciliteter. Langt de fleste af sådanne lejemål er på min. 1000 m2, hvorved den årlige lejeudgift kan forventes at blive på min. 500.000 kr.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har rettet henvendelse til Ungdomskulturhuset Kraftwerket, som ligger i Kultur- og Fritidsudvalgets regi, og til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med henblik på at afsøge muligheder for at etablere samarbejde med en ungdomsklub. Ungdomskulturhuset Kraftwerket, som p.t. ligger på Østerbro, har i forvejen udarbejdet en plan for et projekt, som netop vedrører unge og graffiti. Projektet har til formål at påvirke de helt unge, før de bliver en fast del af graffitimiljøet via aktiviteter og ung-til-ung-dialog på bl.a. skolerne. Projektet er i opstartfasen og henvender sig i første omgang til 12 til 14-årige på Østerbro.

Både for Kraftwerket og klubberne gælder det, at en realistisk vurdering af de nødvendige rammer og ressourcer for et projekt med lovlig graffiti under opsyn forudsætter et mere konkret projektforslag. Forvaltningen skønner, at det som minimum - foruden de nødvendige fysiske rammer - kræver en deltids-projektmedarbejder.

Indstilling

På baggrund af, at de nye indkomne oplysninger om graffiti ikke sætter spørgsmålet vedrørende lovlig graffiti i et nyt perspektiv, indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Borgerrepræsentationen, at høringssvaret af 23. november 2001 vedrørende graffiti, besluttet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 22. november 2001, fastholdes.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at en evt. etablering af en ordning med lovlig graffiti under opsyn kan have uheldige bymiljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar af 23. november 2001

2. Rapport: Shannon, David: "Graffiti and Adolescent Delinqueny. An Analysis of Short Term Career Trajectories". Kriminologiska Institutionen, Stockholms Universitet, 2001. Lægges frem ved mødet.

3. Skriftlig besvarelse af 26. juni 2002 af spørgsmål fra Finn Rudaizky vedr. graffiti.

4. Indstilling og beslutning i BR 285/02

 

Olga Brüniche-Olsen

/ Merete Evers

 

 

 

Til top