Halvårlig status på tryghedssituationen på idrætsanlæg, biblioteker og kulturhuse og status på natteværter

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter status på tryghed og uroskabende adfærd på idrætsanlæg, biblioteker og kulturhuse.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen forelægger halvårligt status på tryghed og uroskabende adfærd på idrætsanlæg, biblioteker og kulturhuse. Der afrapporteres ligeledes på indsatsen med Natteværter for første gang. Tryghedsbilledet viser, at nogle lokationer er særligt udfordret af gentagne tryghedsudfordringer. Dette gør sig gældende for eksempelvis Nørrebro Bibliotek/Hal og Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Der ses ligeledes en tendens til, at det primært er hjemløse/psykisk sårbare samt unge op til 25 år, der udfordrer trygheden på lokationerne. Der har de seneste år pågået et strategisk og målrettet arbejde på tryghedsområdet i forvaltningen, hvilket har resulteret i konkrete redskaber og processer, der kan imødekomme nogle af de udfordringer, der opleves på tværs af lokationerne. Som eksempel kan en etablering af lokale kontaktpersoner i Socialforvaltningen og SSP-repræsentanter på alle lokationer nævnes.

Løsning

Den udvidede åbningstid har sammen med et øget fokus på tryghedsområdet medført flere indberetninger. Registreringen af utryghedsskabende hændelser sker af alle frontmedarbejdere i forvaltningen i systemet Mainmanager, der erstatter systemet Microbizz. Efter sommer får borgere ligeledes adgang til at indberette hændelser af utryghedsskabende karakter, hvilket fremadrettet kan medføre flere indberetninger.

Det øgede antal hændelser har skabt et større behov for koordinering og igangsættelse af indsatser, både internt i forvaltningen samt med øvrige forvaltninger. Kultur- og Fritidsforvaltningen har de seneste år arbejdet strategisk med at styrke tryghedsarbejdet i forvaltningen og har i arbejdet udarbejdet konkrete redskaber samt arbejdsprocesser, der skal forebygge og anvendes ved de hændelser, der opstår på lokationerne. En tydelig procedure ved karantænegivning og et styrket fokus på en kvalificeret deltagelse i SSP-samarbejdet, hvor der eksempelvis er etableret et erfaringsnetværk på tværs af SSP-repræsentanter i forvaltningen, kan nævnes som eksempler. Derudover er der iværksat flere tiltag i tæt samarbejde med Socialforvaltningen for at imødekomme udfordringen med hjemløse og psykisk sårbare, så de bedste løsninger for både borgere og lokationer findes. Et eksempel herpå er et interaktivt KK-kort med henvisningsmuligheder til sociale tilbud (bilag 2).

Yderligere tiltag til at styrke tryghedsområdet

Mange hændelser kan håndteres indenfor de lokale institutioners budgetter. Der er dog problemstillinger, hvis løsninger kun kan realiseres ved ekstra finansiering, som eksempelvis indkøb af Rådhusvagtens service og tiltag med fx TV-overvågning. Der pågår en afklaring på tværs af forvaltninger af mulige puljer, der kan imødekomme ovenstående behov (bilag 2, s. 11).

Tendenser i tryghedsbilledet

Data viser, at nogle lokationer har særlige tryghedsudfordringer. Det skyldes både beliggenheden, brugergrupper m.v. Situationen på hver af lokationerne er forskellige og kalder på forskellige løsninger, såsom adgangskontrolsystemer og kompetenceudvikling af personale (bilag 1, s. 4 viser oversigt over lokationer med flest indberettede hændelser).

Hjemløse/psykisk sårbare

Knap halvdelen af alle indberetninger relaterer sig til hjemløse/psykisk sårbare (49 %). Det er primært biblioteker og kulturhuse, der er udfordret af denne målgruppe, særligt Nørrebro Bibliotek, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og Hillerødgade Bad og Hal er udfordret. 80 % af hændelserne vedrører utryghedsskabende adfærd. Hændelserne sker oftest i de kolde måneder fra november – marts og er tidsmæssigt fordelt ud i løbet af hele dagen. Der ses dog en tendens til, at flere hændelser sker i eftermiddagstimerne og de tidlige aftentimer (bilag 1, s. 5).

Unge op til 25 år

Den næststørste gruppe, der bliver indberettet om, er unge op til 25 år (20 %). Særligt idrætsanlæg og kulturhuse er udfordret af hændelser relateret til denne gruppe. Hændelserne er oftest utryghedsskabende adfærd (82 %) og sker oftest i aftentimerne. Dog sker flere hændelser med unge under 18 også i eftermiddagstimerne. Hændelserne sker i løbet af hele året, men med en stigning i de kolde måneder (bilag 1, s. 6).

Utryghedsskabende adfærd og hærværk

De mest indberettede hændelser omhandler utryghedsskabende adfærd (62 %) og hærværk (20 %). Det er primært hjemløse/psykisk sårbare, der er relateret til utryghedsskabende adfærd (63 %). Ved hærværk kendes gerningspersonerne typisk ikke. Begge typer hændelser sker hele året, dog med en stigning i de kolde måneder (bilag 1, s. 7).

Fysisk vold og trusler

Der har i løbet af året været 11 indberetninger om fysisk vold, hvoraf hjemløse/psykisk sårbare er relateret til fem af episoderne. Der har derudover været 20 indberetninger om trusler, hvoraf 75 % relaterer sig til hjemløse/psykisk sårbare (bilag 1, s. 8-11).

Natteværter

Kultur- og Fritidsforvaltningen er engageret i tryghedsarbejdet i Indre By, hvor Natteværterne er til stede i nattelivet torsdag, fredag og lørdag kl. 22-06 for at skabe et mere balanceret og hensynsfuldt natteliv. I 2022 foretog Natteværterne +10.000 registreringer af forskellige arbejdsopgaver, herunder har de ca. 2.200 gange ydet omsorg eller førstehjælp til gæster (bilag 1, s. 13).

Om tryghedsarbejdet i Kultur- og Fritidsforvaltningen

De seneste år har forvaltningen arbejdet strategisk med at styrke tryghedsarbejdet. Arbejdet er forankret i den koordinerende tryghedsenhed, som har til opgave at koordinere, optimere og retningssætte det lokale og det forebyggende tryghedsarbejde for at skabe trygge rammer for brugerne såvel som medarbejderne i forvaltningen (bilag 2).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalget forelægges halvårligt status på tryghed og uroskabende adfærd på idrætsanlæg, biblioteker og kulturhuse.