Udmøntning af midler til foreningers adgang til svømmehaller
Svømning er blandt de mest populære idrætsformer i København, og der er en stigende efterspørgsel både fra offentlige gæster og foreninger. Svømmehallerne skal understøtte en badekultur med fællesskab og bevægelse i centrum og sikre, at der er plads til læring, leg, motion, (elite)idræt og velvære for alle typer borgere og gæster.
I Budget 2023 blev der afsat 1 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til dialog med foreningslivet om at øge foreningernes adgang til de københavnske svømmehaller, fx gennem udvidet åbningstid.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har igangsat dialogen, og ønsker på den baggrund at udmønte midlerne til en samlet 6 måneders forsøgsordning med udvidet delvis foreningsdrevet åbningstid på hverdagsaftener og i weekender i udvalgte svømmehaller fra september 2023.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender det fremlagte forslag til udmøntning af 1 mio. kr. i 2023 og 1 mio. kr. i 2024 til en forsøgsordning med udvidet delvist foreningsdrevet åbningstid på hverdagsaftener og weekender i udvalgte svømmehaller.
Problemstilling
I Budgetaftalen 2023 blev der bevilget ”1,0 mio. kr. årligt på service i 2023 og 2024 til dialog med øget foreningsbrug af svømmehallerne” (bilag 1). Forvaltningens dialog med foreningerne viser, at der er mulighed for en forsøgsordning med udvidet åbningstid på hverdagsaftener og i weekender i udvalgte svømmehaller.
I tillæg hertil har Kultur- og Fritidsforvaltningen for sommeren 2023 udvidet og harmoniseret antallet af åbningsuger (bilag 2) i de københavnske svømmehaller i skolernes sommerferie i forlængelse af Overførselssagen 2022-2023.
Løsning
Svømmehallerne har i dag varierede åbningstider i tidsrummet kl. 06.00-22.30, og tiderne fordeles mellem offentlig tid, foreningstid og skolesvømning (bilag 3). Svømmeforeningerne har i dag ca. 67 pct. af alle banetimer i det eftertragtede tidsrum mellem kl. 16.00-20.00 på hverdage (primetime). Det er politisk besluttet, at foreningernes banetimer i primetime skal benyttes til aktiviteter for aldersgruppen 0-18 år, som har et særligt behov for at benytte dette tidsrum. Muligheden for at skabe øget foreningstid knytter sig derfor til udnyttelse af svømmehallen om aftenen og i weekenden, og det er dette forvaltningens dialog og samarbejde med foreningslivet fokuserer på.
De københavnske svømmeforeninger dækker en bred vifte af brugergrupper og aktiviteter, dog med en klar overvægt af svømning (undervisning, motion og idræt), som udgør ca. 70 pct. af den samlede foreningstid i de offentlige svømmehaller. Omkring halvdelen af medlemmerne er børn og unge mellem 0-18 år (bilag 4).
Forvaltningen har i foråret 2023 udsendt spørgeskema om øget foreningstid til 59 svømmeforeninger, hvoraf 31 har svaret. Foreningerne er bl.a. blevet spurgt til, hvorvidt de ville samarbejde med forvaltningen om bedre udnyttelse af svømmehallerne. 21 foreninger svarede, at de var positive over for dette.
På den
baggrund ønsker forvaltningen at iværksætte fordelingen af de i alt 39 ekstra
ugentlige haltimer mellem foreningerne i en forsøgsordning.
Forsøgsordning med udvidet
åbningstid
Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår at gennemføre en forsøgsordning
med udvidet åbningstid indtil kl. 23.00 på hverdagsaftener, og åben svømmehal
fra kl. 14.30-18.00 i weekenden i udvalgte svømmehaller (bilag 5).
Forsøgsordningen skal give foreningerne mulighed for at udnytte
ydertidspunkterne i en række svømmehaller og er planlagt til at forløbe i to
faser på 12 uger hver med start fra primo september 2023.
Tabel 1. Svømmehallernes udvidede åbningstider i forsøgsordningen
Udvalgte svømmehaller i forsøgsordningen |
Hverdagsaften kl. 21-23 Timer pr. uge |
Weekend kl. 14-18 Timer pr. uge |
Bellahøj Svømmestadion |
0 |
5 |
Emdrup Bad |
7,5 |
5 |
Frankrigsgade Svømmehal |
8 |
0,5 |
Hillerødgade Bad og Hal |
0,5 |
0 |
Vesterbro Svømmehal |
5,5 |
7 |
Samlet udvidet åbningstid pr. uge. |
21,5 |
17,5 |
Det forventes, at aftentider i hverdagen primært vil tilgodese voksne svømmere og vandidræt, mens eftermiddage i weekenden kan bruges af alle andre grupper, dog særligt børn og familier. Svømmehallens driftspersonale vil understøtte foreningernes udvidede brug af svømmehallen i hele ordningens varighed, med henblik på at skabe tryghed og sikkerhed og en optimal håndtering af faciliteterne. Forvaltningens erfaringer med fordeling af ydertidspunkter viser, at der er behov for et tæt samarbejde med foreningerne for at skabe lokal forankring og tiltrække brugere til de nye tilbud. Svømmehallerne i ordningen er udvalgt på baggrund af foreningernes tilkendegivelser om samarbejde og med henblik på at skabe spredning på tværs af byen.
Drift
af udvidet åbningstid
Der er omkostninger til drift
af svømmehallerne i det udvidede tidsrum. Driftsudgiften indeholder midler til
livredning, brugerrelateret sikkerhed, adgang til anlæg, rengøring,
myndighedskrav og vandanalyse i tidsrummet.
Pulje
til foreningernes livredderomkostninger
Faserne i forsøgsordningen er
på 2 x 3 måneder. Det er meget kort tid for foreningerne til selv at etablere
en økonomi, der kan dække nye aktiviteter i forsøgsperioden. Derfor fordeles
årligt 0,2 mio. kr. til foreningerne til fx lønninger til ekstra livreddere mv.
Udvikling og evaluering af forsøgsordningen
I samarbejde med de deltagende foreninger skal forsøgsordningerne løbende
evalueres, så potentielle barriere og brugeradfærd bliver afdækket, så ny viden
og erfaring kan indgå i forvaltningens videre arbejde med at udvide
foreningernes adgang til de københavnske svømmehaller.
Tabel 2. Udmøntning af midler til dialog med foreningslivet
1.000 kr., 2023 p/l |
2023 |
2024 |
I alt |
Forsøgsordning med udvidet åbningstid hverdag og weekend |
Fase 1 |
Fase 2 |
|
Drift af udvidet åbningstid |
705 |
705 |
1410 |
Foreningernes livredderomkostninger |
200 |
200 |
400 |
Udvikling og evaluering af forsøgsordningen |
95 |
95 |
190 |
Afsatte midler i alt: |
1000 |
1000 |
2000 |
Forsøgsordningen vil forløbe over to faser, hvor fase 1 er planlagt til at forløbe fra september til november 2023, og fase 2 fra februar til april 2024. Mellem de to faser kan der ske erfaringsbaserede justeringer af rammerne for forsøgsordningerne.
Økonomi
Godkender Kultur- og Fritidsudvalget indstillingen, udmøntes de afsatte midler fra Budget 2023 på 1,0 mio. kr. i 2023 og 1,0 mio. kr. i 2024 til forsøg med udvidet åbningstid i svømmehallerne.
Videre proces
Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen fordele de 39 ekstra åbningstimer i tæt samarbejde med de 21 interesserede foreninger. Forvaltningen forventer at kunne opstarte fordelingsprocessen medio juni 2023. Erfaringerne fra forsøgsordningen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget og kan eventuelt danne grundlag for et oplæg til forhandlingerne om Budget 2025.
Søren Tegen Pedersen
/Christian Biel Knudsen
Beslutning
Facilitetschef Christian Biel Knudsen deltog under punktets behandling.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 8. juni 2023:
Indstillingen blev godkendt.