Medlemsforslag om information fra forvaltningen til Kultur- og Fritidsudvalget
Indstilling
Klaus Mygind har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 8. juni 2023:
Det foreslås,
-
at Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) udarbejder et forslag til politisk behandling om at oprette en informationsbase for Kultur- og Fritidsforvaltningens information til Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) i lighed med TMU portalen, hvor alle informationer udsendt til udvalget samles i mapper for hver uge i året på First Agenda.
Motivering
Informationsgangen mellem forvaltning og udvalgsmedlemmerne kan være svær at overskue. Det er svært at følge med i den løbende information mellem forvaltning og udvalgsmedlemmer. Måske overser man mails. Når man er i tvivl om man er informeret om en sag er der ikke noget sted, hvor man kan søge, så vidt vides.
SF foreslår, at informationsgangen systematiseres på samme måde som i Teknik- og Miljøforvaltningen. I Teknik- og Miljøforvaltningen har man TMU portalen, som ligger tilgængelig på First Agenda. Her samles al den information, der er udarbejdet for hver uge i året. Den er let tilgængelig. SF foreslår, at KFF gør det samme.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 8. juni 2023:
Indstillingen blev godkendt.
Det Konservative Folkeparti ønskede følgende tilført protokollen: Vi henviser til det medlemsforslag Det Konservative Folkeparti sammen med Enhedslisten og Alternativet stillede i Borgerrepræsentationen d. 3. marts 2022 om at alle notater som forvaltningerne sender til politikerne, skal være offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside med søgefunktion.