Kultur- og Fritidsudvalgets studietur 2023
|
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at udvalget tager på studietur til New York den 7.-13. august 2023.
- at Kultur- og Fritidsudvalget godkender den overordnede økonomiske ramme for turen, jf. økonomiafsnittet.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til forslag om en studietur til New York i dagene den 7. – 13. august 2023.
Indstilling om studietur blev udsat på udvalgets møde den 11. maj 2023. Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en revideret indstilling med opdateret budget og rejsedatoer, og denne indstilling erstatter derfor den udsatte sag.
Løsning
New York er arnested for et bredt udvalg af kulturelle bevægelser indenfor bl.a. kunst, kultur og musik, som også afspejler sig i et alsidigt kunst- og kulturtilbud målrettet mange forskellige kultur- og fritidsbrugere. New York har ligeledes gennemgået en massiv byudvikling, som i høj grad har gjort det muligt at anvende byens rum til fysisk aktivitet samt at tilbyde offentlige kulturelle aktiviteter til borgerne.
Studieturen foreslås på den baggrund bygget op om besøg ved kulturelle aktører indenfor fx social bæredygtighed, kunst, kultur, byudvikling og idræt. Aktørerne kan bidrage med inspiration til opfyldelse af målsætningerne i Kultur- og Fritidspolitikken 2023-2026.
Økonomi
Der anvises kassemæssig dækning for rejseudgifterne på Kultur- og Fritidsudvalgets serviceramme, konto 6.42.41, Kommunalbestyrelsen (studie- og tjenesterejser).
Det økonomiske estimat er beregnet ud fra et forventet deltagerantal på 15 personer.
Udgifter |
Beløb (kr.) |
Flybilletter |
88.500 - 152.000 |
Indkvartering |
100.000 - 125.000 |
Forplejning |
40.000 |
Leje af bus |
53.000 |
Entré, transport, gaver mv. |
18.000 |
Uforudsete udgifter |
12.000 |
Visa |
2.200 |
I alt |
313.700 - 402.200 |
Videre proces
For at der kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal Borgerrepræsentationen formelt anmode medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget om at tage på studietur. Dette håndteres med en indstilling til mødet i Borgerrepræsentationen den 22. juni, hvor kultur- og fritidsborgmesteren vil indstille til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen anmoder Kultur- og Fritidsudvalgets medlemmer om at tage på studietur til New York den 7. – 13. august 2023, samt at Borgerrepræsentationen beslutter at yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til de medlemmer, der har valgt denne ordning
Ændringer i programmet kan forekomme, og det endelige program for turen udformes med udgangspunkt i Kultur-og Fritidsudvalgets drøftelser og sendes til udvalgets medlemmer snarest muligt. Udkast til program fremgår af bilag 1.
Søren Tegen Pedersen
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 8. juni 2023:
Udvalget besluttede at afholde turen den 6.-11. august 2023.
Indstillingen blev herefter godkendt.