Rygeforbud på de københavnske idrætsanlæg
Rygeforbud på de københavnske idrætsanlæg
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 8. juni 2006
Fraværende
Sager til beslutning
9. Rygeforbud på de københavnske idrætsanlæg
(KFU 267/2006)
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur-
og Fritidsudvalget tager nedenstående redegørelse om status på arbejdet med
implementering af rygeforbud på idrætsanlæggene til efterretning.
RESUME
I budget 2006 blev under temaet "Røgfrie miljøer og
sund mad på idrætsanlæg" følgende
hensigtserklæring (H 31) godkendt:
"Kultur- og
Fritidsforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag om at forbyde røg på
idrætsanlæg, der modtager tilskud fra kommunen. Forslaget forelægges Borgerrepræsentationen
primo 2006. I beslutningsforslaget skal desuden indgå en plan for, hvordan det
kan sikres, at der altid tilbydes sund mad på idrætsanlæggene.".
Den
15. december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen, at der fra 1. januar 2007 skal
indføres rygeforbud på alle Københavns Kommunes arbejdspladser, herunder også
de københavnske idrætsanlæg. Hensigtserklæringen vedr. rygning må hermed anses
for opfyldt. Rygeforbuddet rummer dog
mulighed for lokale løsninger, hvor der er særlige hensyn at tage til
borgerne/brugerne.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen vil efter dialog med brugerbestyrelserne
redegøre for eventuelle behov for særlige lokale løsninger. Redegørelsen
forventes forelagt for Kultur- og Fritidsudvalget i december 2006.
Der vedlægges notat om
rygning på idrætsanlæggene i dag.
SAGSBESKRIVELSE
I
budget 2006 blev under temaet "Røgfrie miljøer og
sund mad på idrætsanlæg" følgende
hensigtserklæring (H 31) godkendt:
"Kultur- og
Fritidsforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag om at forbyde røg på
idrætsanlæg, der modtager tilskud fra kommunen. Forslaget forelægges Borgerrepræsentationen
primo 2006. I beslutningsforslaget skal desuden indgå en plan for, hvordan det
kan sikres, at der altid tilbydes sund mad på idrætsanlæggene.".
Rygeforbud på Københavns Kommunes
arbejdspladser
Den
15. december 2005 (BR 743/05) (bilag 1) vedtog Borgerrepræsentationen, at der
fra 1. januar 2007 skal indføres rygeforbud på alle Københavns Kommunes arbejdspladser,
herunder også de københavnske idrætsanlæg. Rygepolitikken er udmøntet i 9
punkter:
1. Københavns Kommune er en
røgfri arbejdsplads.
2. Rygning er alene tilladt i
det fri.
3. Der må ikke ryges i
forbindelse med børn – heller ikke i det fri.
4. Ved arbejde i borgernes hjem
henstiller forvaltningen til borgere, at de ikke ryger under arbejdets
udførelse.
5. Der etableres lokale
løsninger, hvor der er særlige hensyn at tage til borgerne/brugerne.
6. Ledelsen på en arbejdsplads
kan dispensere fra rygepolitikken i særlige tilfælde.
7. Det er et ledelsesansvar at
rygepolitikken overholdes.
8. Medarbejderne i kommunen
tilbydes rygeafvænning
9. Kommunen arbejder for, at
der på selvejende institutioner gennemføres tilsvarende rygepolitikker.
Borgerrepræsentationen har således vedtaget en rygepolitik, der
som rød tråd har, at Københavns Kommune skal være en røgfri arbejdsplads.. Hensigtserklæringen i budget 2006 vedr. rygning på
idrætsanlæg må hermed anses for opfyldt.
Rygeforbuddet rummer dog mulighed for lokale løsninger.
Der er således i
pkt. 5 mulighed for lokale løsninger i medborgerhuse, kulturhuse og
idrætsanlæg, hvis man mener, at der er særlige hensyn at tage til brugerne, og
at disse hensyn går forud for pkt. 3.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen vil efter dialog med brugerbestyrelserne
redegøre for eventuelle behov for særlige lokale løsninger. Redegørelsen
forventes forelagt for Kultur- og Fritidsud
Herudover kan den enkelte teamchef/anlægsleder dispensere ve d særlige lejligheder. Når det sker, skal det meddeles lokalt ved opslag på anlægget senest 7 dage før.
Områder, der ikke er omfattet af
rygeforbuddet
Rygeforbuddet
på de københavnske idrætsanlæg omfatter på nuværende tidspunkt ikke de
bortforpagtede cafeteriaer. Der er 24 "udsalgssteder"/cafeteriaer, og 14 af
disse steder bliver enten drevet af private forpagtere eller en af de lokale
foreninger.
Forpagterne/foreningerne
har indgået driftskontrakter med det tidligere KI. I disse kontrakter er der
ikke taget højde for indførelse af et kommunalt rygeforbud. Ved genforhandling/fornyelse
af kontrakterne vil det være muligt at pålægge forpagterne forbuddet.
For og imod rygeforbud i cafeteriaet
Et
argument for fortsat at tillade rygning i eksempelvis cafeteriaet kan være
hensynet til omsætningen og dermed muligheden for en fortsat bortforpagtning.
Hvis der ikke må ryges, kan der være risiko for, at folk ikke længere vil bruge
cafeteriaet. Men det modsatte kunne også være tilfældet - at rygning fraholder
nogle fra i det hele taget at bruge cafeteriaet.
Regeringens udspil til rygeforbud
Regeringen
har den 28. marts 2006 fremsat et lovforslag om rygeforbud i det offentlige
rum. Et forslag, der hvis det vedtages, træder i kraft fra 1. april 2007. Dette
lovforslag skal behandles i Folketinget ultimo 2006.
Det fremgår af udspillet, at:
"Det skal ikke være tilladt
at ryge i det offentlige rum. Med det offentlige rum tænkes på de steder, hvor
vi alle færdes og i almindelighed har adgang til, f.eks. butikscentre,
idrætsklubber & sportshaller, kulturinstitutioner som biografer, teatre,
kulturhuse o. lign. Det afgørende vil ikke være, om det er en privat eller en
offentlig institution, men derimod om der er adgang for offentligheden – såvel
mod betaling som gratis".
Hvis regeringens forslag
godkendes af Folketinget, vil dette automatisk "overtrumfe" den københavnske
beslutning samt forpagternes mulighed for at tillade rygning i cafeteriaerne på
idrætsanlæggene.
Der
vedlægges notat om rygning på idrætsanlæggene i dag (bilag 2).
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Forslag til rygepolitik (BR 743/05)
(udsendes elektronisk og fremlægges)
2. Rygning på de københavnske idrætsanlæg -
status
/