Mødedato: 08.06.2006, kl. 16:00

Copenhagen International Film Festival (CIFF) - ekstrabevilling 2006

Se alle bilag

Copenhagen International Film Festival (CIFF) - ekstrabevilling 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. juni 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Copenhagen International Film Festival (CIFF) - ekstrabevilling 2006

(KFU 258/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder en ekstrabevilling til CIFF i 2006.

 

 

RESUME

Copenhagen International Film Festival (CIFF) ansøger om et ekstratilskud på 400.000 kr. i 2006 til en udbygning af festivalens markedsdage. CIFF modtager i 2006 et tilskud på 2.043.000 kr. Ifølge vedlagte budget skal ekstrabevillingen anvendes til udgifter til deltagelse af ekstra 110 opkøbere og festivalfolk, som forventes, da Lars von Triers nye film har verdenspremiere på festivalen. Ved budgetlægningen var CIFF ikke bekendt med, at filmen ville få verdenspremiere ved festivalen.

Ligeledes gør CIFF opmærksom på, at markedsdagene bliver en del af festivalprogrammet fremover og anmoder derfor om, at kommunen øger sin bevilling til CIFF med 200.000 kr. i 2007 og frem.

Markedsdagene er en del af CIFF's aftale med Københavns Kommune. Midler til markedsdagene bør derfor findes inden for rammerne af det bevilgede tilskud fra Københavns Kommune.

Der er ikke afsat midler til CIFF på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for 2007, da den 2-årige bevilling til festivaler udløber.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Copenhagen International Film Festival (CIFF) har ved brev af 2. maj 2006 ansøgt om et ekstra tilskud på 400.000 kr. til festivalen i 2006.

CIFF modtager i 2006 - i lighed med de 2 seneste år – et tilskud på 2.043.000 kr. til den årlige festival.

Som et nyt initiativ lancerede CIFF i 2005 2 markedsdage – Copenhagen Screenings – med lukkede visninger af nye danske film med henblik på salg til udlandet. I 2006 begynder festivalen med verdenspremiere på Lars von Triers nye film "Direktøren for det hele". CIFF forventer, at filmen vil tre-doble antallet af deltagere til markedsdagene. Dette trækplaster var CIFF ikke bekendt med ved budgetlægningen til årets festival, og der er derfor ikke afsat tilstrækkelige midler til markedsdagene.

På den baggrund har CIFF udarbejdet et budget over ekstraudgiften til hotel, mad og transport til 110 forventede opkøbere og festivalfolk. Budgettet er på 400.000 kr. Filminstituttet og producenterne er ligeledes ansøgt om tilskud, men der er endnu ingen tilsagn.

CIFF oplyser endvidere i ansøgningen, at markedsdagene fremover bliver en del af festivalen, hvorfor der anmodes om , at kommunens bevilling til CIFF øges fra 2 mio. kr. til 2,2 mio. kr. fra 2007.

Ifølge aftalen mellem CIFF og Københavns Kommune er markedsdagene en del af det program, som kommunen yder tilskud til. Midler til markedsdagene bør derfor findes inden for rammerne af det bevilgede tilskud fra Københavns Kommune.

Der er ikke afsat midler til CIFF på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag for 2007, da den 2-årige bevilling til festivaler udløber.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser

Bilag

1.       Ansøgning af 2. maj 2006 fra CIFF

 

 

Carsten Haurum

                                            / Merete Evers Dewilde

 

 


 

Bilag

Til top